Atomvåben holder fortsat verden på randen af katastrofen
På trods af en vis nedrustning lader de fleste til at have glemt, at der fortsat står startklare atomvåben på baser kloden rundt. Den russiske præsident Boris Jeltsin stod med fingeren på knappen i 1995, da en rutinemæssig norsk vejrraket ved en fejl bippede ind på radaren som et atommissil. Der blev som bekendt heller ikke trykket på den røde knap ved denne lejlighed, men sædvanligvis var og er truslen fra atomuheld en langt større risiko, end for bevidste krigsaffyringer.
Den nye bog "Command and Control" af journalisten Eric Schlosser fortæller om de amerikanske bomber, som burde have den bedste sikkerhed omkring sig, men alligevel er blevet ramt af uheld efter uheld. Adskillige atombomber er ved fejl blevet udløst fra fly over USA, og et amerikansk atombombefly udbrændte på en flybase i Marokko - kun tilfældigheder har hindret omfattende ødelæggelser.
Modige aktivister har intet glemt, og gør fortsat en stor indsats for at gøre opmærksom på faren. I maj "afrustede" en ældre nonne og to andre aktivister symbolsk et atomvåbenlager. Nonnen beklager, at hun ikke har brugt mere af sit liv på sådanne aktioner. Aktionen kan koste dem op til 30 år i fængsel.
I USA er den slags trusler mod "simpelt hærværk" ikke blot en løftet pegefinger, for aktivister bliver faktisk idømt sådanne barbariske straffe. Dette er værd at huske under den almindelige forargelse over, at Rusland truer med tilsvarende overgreb mod aktivister fra Greenpeace. Forrige år blev en aktivist løsladt i USA efter at have afsiddet sin fulde straf på sammenlagt 27 års fængsel for tilsvarende aktioner mod atomvåben.
I lande med et mere uafhængigt retssystem er demonstranter som Ulla Røder blevet frikendt, og undertegnede slap også selv for yderligere straf efter en aktion. Retspraksis er slingrende, men det er med bevidstheden om en meget reel risiko for at tilbringe resten af livet i fængsel, at nonnen og de to lidt yngre aktivister gik i aktion. De har således på forhånd afgjort, at den fortsatte og nu meget oversete trussel fra masseødelæggelsesvåben er lige så reel, og kræver drastiske handlinger at gøre opmærksom på.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2013
Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Svingdøren mellem Forsvaret og våbenhandlerne
Velfungerende demokratier har normalt en fast karenstid for offentligt ansatte fra tunge jobs, før de må skifte til det private erhvervsliv. Den slags regler findes i Danmark kun i kontrakter hos større firmaer. Derfor kan selveste forsvarschef Bjørn Bisserup ubekymret forlade det danske forsvar, og hoppe direkte over på den modsatte side af bordet - hvor Bisserup nu mod god betaling beriger våbenkrejlere på baggrund af sin viden om de allermest interne og hemmeligtstemplede overvejelser i militærets top.
Den nu tidligere forsvarschef blev nemlig stort set omgående samlet op af lobbyistfirmaet Rud Pedersen, der helt tilfældigt har haft det danske forsvar med Bisserup i front som god kunde. Et samarbejde, der lige så tilfældigt tidligere medførte, at forsvarschefens egen datter er ansat i samme firma, hvor hun i nogle år har kunnet hjælpe farmand med gode tilbud på rådgivning.
Jobskiftet kommer derfor ikke som en overraskelse for Bisserup, der har kunnet bruge sin sidste tid i forsvaret på direkte at hjælpe sin kommende arbejdsgiver - eller rettere, han har intet gjort for at mistanken om sådant urent trav ikke vil hænge ved ham fremover.
AMK har før beskrevet den aktive svingdør mellem det danske forsvar og våbenkrejlerne. Bisserups forgænger som forsvarschef var lige så klar til at bytte loyalitet, og skiftede derfor kontorstol til et højtlønnet job hos Terma, der samtidig fik chefen for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse med.
Også viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede først tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og flyttede derpå ind hos dem. Kommunikationsfirmaet Primetime indkøbte oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm - og således fortsætter de tætte forbindelser mellem våbensælgere og tidligere offentligt ansatte beslutningstagere...
Tom Vilmer Paamand - december 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Svingdøren mellem Forsvaret og våbenhandlerne
Velfungerende demokratier har normalt en fast karenstid for offentligt ansatte fra tunge jobs, før de må skifte til det private erhvervsliv. Den slags regler findes i Danmark kun i kontrakter hos større firmaer. Derfor kan selveste forsvarschef Bjørn Bisserup ubekymret forlade det danske forsvar, og hoppe direkte over på den modsatte side af bordet - hvor Bisserup nu mod god betaling beriger våbenkrejlere på baggrund af sin viden om de allermest interne og hemmeligtstemplede overvejelser i militærets top.
Den nu tidligere forsvarschef blev nemlig stort set omgående samlet op af lobbyistfirmaet Rud Pedersen, der helt tilfældigt har haft det danske forsvar med Bisserup i front som god kunde. Et samarbejde, der lige så tilfældigt tidligere medførte, at forsvarschefens egen datter er ansat i samme firma, hvor hun i nogle år har kunnet hjælpe farmand med gode tilbud på rådgivning.
Jobskiftet kommer derfor ikke som en overraskelse for Bisserup, der har kunnet bruge sin sidste tid i forsvaret på direkte at hjælpe sin kommende arbejdsgiver - eller rettere, han har intet gjort for at mistanken om sådant urent trav ikke vil hænge ved ham fremover.
AMK har før beskrevet den aktive svingdør mellem det danske forsvar og våbenkrejlerne. Bisserups forgænger som forsvarschef var lige så klar til at bytte loyalitet, og skiftede derfor kontorstol til et højtlønnet job hos Terma, der samtidig fik chefen for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse med.
Også viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede først tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og flyttede derpå ind hos dem. Kommunikationsfirmaet Primetime indkøbte oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm - og således fortsætter de tætte forbindelser mellem våbensælgere og tidligere offentligt ansatte beslutningstagere...
Tom Vilmer Paamand - december 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024