I 1986 blev atomvåben næsten afskaffet...
Præsident Donald Trump gik fra en raketaftale, eller blev smidt ud af Nordkoreas leder Kim Jong-un. Trumps sammenbrudte forhandling bliver nu hyldet som et "Reagan-øjeblik", i en henvisning til forhandlingerne om nedrustning med Sovjet i oktober 1986. Dette passer dog kun som en hån, for episoden dengang viste Reagan som en forhandler, der lige som Trump ikke helt har styr på The Art Of The Deal.Under en vigtig forhandling med Sovjets sidste leder Mikhail Gorbatjov, fik Reagan et tilbud om at få samtlige atomraketter fjernet, og ikke kun de interkontinentale missiler, som de hidtil havde forhandlet om. Reagan accepterede ideen og foreslog, at de to ledere skulle gå hele vejen, og fjerne alle deres atomvåben!
Hvis verden skulle forandres til det bedre, var det de samme to varyler, der var medansvarlige for al den uhæmmede oprustning, der sad på magten til at stoppe galskaben. Og denne fantastiske aftale var tæt på at være forhandlet på plads - men så slog Reagan pludselig kontra, og klamrede sig til sit Star Wars-projekt. Reagan sagde altså nej til total atom-afrustning, blot for at fastholde et raketforsvarssystem, der alligevel snart ville blive endnu mere meningsløst.
Dette er uden tvivl en af de største forpassede muligheder i nogen forhandling om våbenkontrol - omend begge statsledere også skulle have kæmpet afrustningsaftalen igennem i deres parlamenter, og bagefter hos de små atommagter. Hos Reagan-fans bliver episoden i stedet hyldet som et eksempel på, at Reagan gjorde det rigtige ved stejlt at udvandre fra denne verdenshistoriske mulighed: I diktaturer som Sovjets vinder man nemlig kun ved at sætte hårdt mod hårdt, som det fortsat påstås.
Myten om Reagan udelader også den vigtige detalje, at hans ønske om at få udryddet alle atomvåben faktisk var ærligt og inderligt - hvilket nok overrasker alle, der har gennemlevet 80erne. Og at fiaskoen på dette første topmøde medførte, at de to nationer blev langt mere fleksible og viste stor vilje til kompromis i deres senere forhandlinger. Parterne mødtes nemlig snart igen, og underskrev året efter INF-traktaten, der forbød alle mellemdistanceraketter, og indførte en række vigtige kontrolfunktioner.
Tre år senere blev START-traktaten underskrevet, der fra 1991 beskar USAs og Sovjets atomarsenaler med 80% i løbet af det næste årti. USA købte de fleste af Sovjets kasserede atombomber, og brændte dem af i atomkraftværker ved de samme byer, de tidligere skulle ramme. Udbyttet svarede til hele USAs varmeforbrug i to år, hvilket fortæller lidt om hvor enorme ressourcer atombomber ellers sluger.
INF-traktaten trak USA sig ud af i februar 2019, efterfulgt af Rusland. To år efter vil START-traktaten også stå for skud, med mindre verdens ledere vågner op til et folkeligt pres, der igen kan stoppe deres galskab. Glem aldrig, at alle atomvåben kunne være elimineret for længst - selv en sådan drøm er ikke umulig!
Tom Vilmer Paamand - februar 2019
Flere historier fra 2019...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Danmark køber russisk gas igennem Ukraine...
EU har foreslået et fælles prisloft på russisk gas, i en besynderligt halvhjertet boykot af Rusland og nok mest i et krumspring for at komme udenom kontrakterne med Gazprom. Disse gælder fortsat, så længe den russisk gas fortsat flyder til Danmark og resten af Europa – hvilket overraskende nok nu fremover sker igennem Ukraines rørledninger. Derved kan gassen nå frem, trods den mulige sabotage af Østersøens gasledninger. At dette krumspring kan fortsætte vil dog kræve vellykkede fredsforhandlinger. Ikke mellem Rusland og Ukraine, for lige om gassen er de stridende parter i stedet de semi-statslige virksomheder Gazprom og Naftogaz. Forhandlingerne er godt i gang, og sker i form af en voldgift i Zürich, ledet af The International Court of Arbitration.
Uenigheden er slet ikke om der overhovedet skal eksporteres russisk gas via ukrainske rørledninger, samtidig med at Rusland angriber Ukraine militært, men om hvilke af disse rør der kan og skal benyttes, og hvor meget det skal koste. Gazprom truer med sanktioner mod Naftogaz, der ikke har overholdt sine kontrakter, eller også er det Gazprom, der ikke har betalt for ydelserne...
Våbenhandel og andre strategisk vigtige handelsaftaler har tradition for i høj grad at fortsætte under krig, også direkte mellem stridende parter. Kapitalismen kærer sig kun nødtvungent om nationale forhold, bortset fra irritation hvis uroligheder hæmmer forretningsmulighederne, men som regel ender sådanne blot i større profit.
Så lige i denne lille del af konflikten om Ukraine er der ikke noget pjank, om hvem der er de virkelige nazister, men kun om at få forhandlet nogle gensidigt givtige kontraktforhold på plads. Kapitalismens logik overtrumfer alt, selv under en krig!
Tom Vilmer Paamand - september 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Danmark køber russisk gas igennem Ukraine...
EU har foreslået et fælles prisloft på russisk gas, i en besynderligt halvhjertet boykot af Rusland og nok mest i et krumspring for at komme udenom kontrakterne med Gazprom. Disse gælder fortsat, så længe den russisk gas fortsat flyder til Danmark og resten af Europa – hvilket overraskende nok nu fremover sker igennem Ukraines rørledninger. Derved kan gassen nå frem, trods den mulige sabotage af Østersøens gasledninger. At dette krumspring kan fortsætte vil dog kræve vellykkede fredsforhandlinger. Ikke mellem Rusland og Ukraine, for lige om gassen er de stridende parter i stedet de semi-statslige virksomheder Gazprom og Naftogaz. Forhandlingerne er godt i gang, og sker i form af en voldgift i Zürich, ledet af The International Court of Arbitration.
Uenigheden er slet ikke om der overhovedet skal eksporteres russisk gas via ukrainske rørledninger, samtidig med at Rusland angriber Ukraine militært, men om hvilke af disse rør der kan og skal benyttes, og hvor meget det skal koste. Gazprom truer med sanktioner mod Naftogaz, der ikke har overholdt sine kontrakter, eller også er det Gazprom, der ikke har betalt for ydelserne...
Våbenhandel og andre strategisk vigtige handelsaftaler har tradition for i høj grad at fortsætte under krig, også direkte mellem stridende parter. Kapitalismen kærer sig kun nødtvungent om nationale forhold, bortset fra irritation hvis uroligheder hæmmer forretningsmulighederne, men som regel ender sådanne blot i større profit.
Så lige i denne lille del af konflikten om Ukraine er der ikke noget pjank, om hvem der er de virkelige nazister, men kun om at få forhandlet nogle gensidigt givtige kontraktforhold på plads. Kapitalismens logik overtrumfer alt, selv under en krig!
Tom Vilmer Paamand - september 2022
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023