Udskældte lejesoldater ville træne i Danmark
Det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater forsøgte i 2007 og 2009 at etablere et stort træningscenter i Danmark. Baggrunden var den voksende kritik mod firmaets metoder i USA, blandt andet efter anklager om drab på civile i Bagdad, samt rygter om direkte statsstøttede drabsoperationer i udlandet. Firmaet er også siden omdøbt først til Xe Services og senest til Academi. Tidligere militære områder i Tranum i Nordjylland, og ved Langelandsfortet var på bordet.
Langelands Kommune nåede at vedtage en lokalplan og Region Syddanmark satte 4,4 millioner kroner af til støtte, før projektet blev opgivet. De interesserede danske samarbejdspartnere var SOF Academy og Guardian GBS. Sidstnævnte rådgives af tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby og Jyllands-Postens næstformand Jørgen Ejbøl. Selv Svend Aage Jensby advarede mod samarbejdet på grund af Blackwaters "blakkede ry". På trods af dette har både Forsvarsministeriet og PET alligevel sendt folk til træning i USA hos Blackwater.
Tom Vilmer Paamand - september 2014
Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Mors Dag er en glemt aktion mod krig
De første skridt til en fejring af Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang - kampmarchen "The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Mors Dag er en glemt aktion mod krig
De første skridt til en fejring af Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang - kampmarchen "The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024