Danmark opfordrer til en verden uden atomvåben
Over 150 lande mødtes i Wien i december for at drøfte de humanitære konsekvenser af atomvåben. I denne tredje internationale konference deltog for første gang repræsentanter for atommagterne Kina, Storbritannien og USA. Disse benyttede lejligheden til at kritisere hinanden, men er fortsat modstandere af et generelt forbud, og ønsker kun en "realistisk og gradvis nedrustning". Mange deltagere var bekymrede over, at den nye generation i post-koldkrigsalderen ikke længere ser atomvåben som en reel fare, og derfor i ringere grad bekæmper truslen. Danmark opfordrede alle stater til at undertegne, ratificere og overholde Traktaten om Ikke-spredning af Kernevåben (NPT), der blev indgået i 1968:
"Tiden er inde til at alle viser det nødvendige mod og vilje til at sikre atomnedrustning gennem garantier og strenge ikke-spredningsaftaler. Vi opfordrer derfor alle stater, der endnu ikke har gjort det, til at undertegne og ratificere NPT, og medlemsstater til at overholde dem i fuld udstrækning", erklærede den danske delegation ved konferencen i Wien. Delegationen understregede, at det fælles mål er en verden fri for atomvåben, men var bekymret over det stigende antal konflikter, der raser over hele kloden:
"Verden af i dag er desværre præget af uro og mange konflikter i og mellem stater. Krisen i Ukraine er mere end en krusning på overfladen. Her er det vigtigt at opbygge tillid og at fokusere på det fælles."
Konferencen er et norsk initiativ for at omskrive den måde, som atomvåben omtales på. Argumentet for atomvåben er ofte en parole om, at "de skaber fred og stabilitet i verden". Men alle tilgængelige data fra eksperter og staterne selv viser klart at dette ikke passer, og at atomvåben-stater ikke har færre internationale konflikter end andre stater.
Tom Vilmer Paamand - december 2014
Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> For få nægter...
Under Første Verdenskrig var der en del unge mænd, som af samvittighedsgrunde ikke kunne være soldater. De blev idømt lange fængselsstraffe. Ofte sultestrejkede de i protest. Det var selvsagt uholdbart at have ikke-kriminelle siddende i fængslerne. 13. december 1917 vedtog Folketinget en lov, der muliggjorde, at nægterne kunne udføre civilt statsarbejde. Det var verdens anden militærnægterlov.
I 1918 oprettedes den første nægterlejr i Grib Skov. Militærnægterorganisationen Aldrig Mere Krig har senere sat en mindesten der, hvor denne lejr var. I 1930erne steg nægternes antal så meget, at der måtte oprettes endnu en nægterlejr i Kompedal. Efter tilslutningen til NATO i 1949 steg nægtertallet markant. Der blev oprettet en tredje nægterlejr i Oksbøl. I denne lejr var jeg som nægter i 24 måneder i 1954-56.
I sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad af min erindringsbog: "Fra mit livs skraldespand", skrev den nu afdøde sognepræst, Arnold Østergaard Frandsen, at tiden i militærnægterlejr på mig havde virket som et højskoleophold. I nutiden kommer militærnægterne ikke i nægterlejre. De udstationeres til sociale og kulturelle organisationer.
Nogle år i 1970erne var nægtertallet så stort, at det påvirkede militærets soldatertal. Men nu er antallet af militærnægtere meget lavt. Derimod strømmer det ind med frivillige af begge køn til militæret. Vi udsættes jo fra vugge til urne for en intens militærforherligelse. Folkekirken har med soldaterhjem og feltpræster ladet sig spænde for militarismens vogn. Alt for få militærnægtere går ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme.
Henning Sørensen - april 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> For få nægter...
Under Første Verdenskrig var der en del unge mænd, som af samvittighedsgrunde ikke kunne være soldater. De blev idømt lange fængselsstraffe. Ofte sultestrejkede de i protest. Det var selvsagt uholdbart at have ikke-kriminelle siddende i fængslerne. 13. december 1917 vedtog Folketinget en lov, der muliggjorde, at nægterne kunne udføre civilt statsarbejde. Det var verdens anden militærnægterlov.
I 1918 oprettedes den første nægterlejr i Grib Skov. Militærnægterorganisationen Aldrig Mere Krig har senere sat en mindesten der, hvor denne lejr var. I 1930erne steg nægternes antal så meget, at der måtte oprettes endnu en nægterlejr i Kompedal. Efter tilslutningen til NATO i 1949 steg nægtertallet markant. Der blev oprettet en tredje nægterlejr i Oksbøl. I denne lejr var jeg som nægter i 24 måneder i 1954-56.
I sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad af min erindringsbog: "Fra mit livs skraldespand", skrev den nu afdøde sognepræst, Arnold Østergaard Frandsen, at tiden i militærnægterlejr på mig havde virket som et højskoleophold. I nutiden kommer militærnægterne ikke i nægterlejre. De udstationeres til sociale og kulturelle organisationer.
Nogle år i 1970erne var nægtertallet så stort, at det påvirkede militærets soldatertal. Men nu er antallet af militærnægtere meget lavt. Derimod strømmer det ind med frivillige af begge køn til militæret. Vi udsættes jo fra vugge til urne for en intens militærforherligelse. Folkekirken har med soldaterhjem og feltpræster ladet sig spænde for militarismens vogn. Alt for få militærnægtere går ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme.
Henning Sørensen - april 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024