Fogh frygtede ikke dom som krigsforbryder
UDREDT: Anders Fogh Rasmussen
spurgte
sine embedsmænd, om han kunne blive retsforfulgt for dansk deltagelse i Irakkrigen. Dette fremgår af Jesper Tynells bog "
Mørkelygten" fra 2014. Men måske er dette
at gøre skarn uret, for kilderne kan også læses med et helt andet resultat.
Anekdoten om den bange statsminister er næsten for god til at pille ved, men den passer ikke helt til mandens rigeligt stålsatte og kronisk bedrevidende natur. Per Stig Møller kaldte denne gode sviner for
helt vild, og sagde han ikke havde hørt om den før - men heller ikke dette er helt korrekt.
Spørgsmålet var slet ikke så ukendt dengang. selv om den historiske krigsudredning kun
nævner
lidt af forhistorien. Nemlig at den tidligere socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen den 14/3 2003 havde
vurderet,
at
da krigen ville foregå uden om FN og således var ulovlig, kunne danske soldater, diplomater og statsoverhoved retsforfølges for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol.
Også Ole Wæver, professor i statskundskab, kaldte krigsdeltagelsen for
uholdbar. Spørgsmålet om danske soldaters rolle som
mulige
krigsforbryder blev diskuteret i vide kredse, herunder i soldaternes
fagforeninger.
For at berolige soldaterne udsendte Danmark som det eneste land derfor også en formel
krigserklæring
- hvilket i øvrigt slet ikke er nævnt i Krigsudredningen.
Trods Per Stig Møller blafrende hukommelse, måtte han dengang svare på netop dette
spørgsmål
i Folketinget. Her blev det ikke stillet af Fogh, men af Villy Søvndal fra SF dagen efter Ole Espersens udspil (og på vegne af diverse fredsaktivister): "
Vil udenrigsministeren redegøre for sandsynligheden for, at danske politikere, der har sendt danske soldater afsted i en USA-ledet krig mod Irak uden opbakning fra FN, vil kunne sættes for Den Internationale Straffedomstol?".
Per Stig Møller læste et længere
svar
fra sine embedsmænd op, der nok ikke helt tilfældigt rummer de samme ord, som Tynell i sin bog udelukkende vinkler på Fogh: "
Det betyder, at ICC indtil videre ikke er kompetent til at retsforfølge personer for at have begået forbrydelsen aggression", samt at "
selv i den usandsynlige situation, hvor et dansk regeringsmedlem direkte beordrer danske styrker til at begå forbrydelser underlagt ICC's jurisdiktion, må risikoen for retsforfølgning ved denne domstol altså i praksis anses for udelukket".
Dette tyder på, at Tynells notat nok ikke helt er opstået som angivet i hans bog - med en frygtsom Fogh bag. Tynell skriver dog også, at den engelske premierminister Tony Blair på samme tid bekymrede sig. Det er muligt, men det var i
marts 2003,
så dette flytter blot tidsrammen til flere uger efter, at SF bad om svar i Danmark.
Nogle år senere blev Den Internationale Straffedomstols mandat udvidet med de såkaldte
Kampalaændringer om aggressionsforbrydelser. Disse gør det netop muligt at straffe politikere for aggression, dog ikke med tilbagevirkende kraft til fx 2003, og kun såfremt deres eget land har tilsluttet sig muligheden.
Dette har vor nusiddende regering i december 2018
afvist
at ratificere med følgende
stolte
erklæring: "
Danmark er således et af få lande, der vurderer, at magtanvendelse uden mandat fra Sikkerhedsrådet for at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb (humanitær intervention) i helt ekstraordinære tilfælde kan være juridisk forsvarligt."
Tom Vilmer Paamand - februar 2019
Flere historier fra 2019...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Kvinder i fredsforhandlinger!Womens International League for Peace and Freedom – som Kvindefredsligaen er en del af – arbejder sammen med ukrainske kvindeaktivister. Det er for at gøre opmærksom på de problemer, som kvinder i Ukraine står over for, og har været med til at give deres stemmer styrke, dele deres erfaringer og ekspertise, og deres krav om forandringer og en fredelig løsning på krigen.
Kvindeaktivisterne er meget påvirket af krigen, men har vist, at de kan tage lederskabet. Selv om kvindelige aktivister altså spiller en afgørende rolle i at yde humanitær bistand, er de stort set blevet udelukket fra at komme til orde i formelle fredsprocesser.
Der, hvor kvinder har været med i fredsforhandlinger, har freden været mere varig. Kvindefredsligaen var i år 2000 internationalt med til at udfærdige FNs
Resolution 1325, om ”Kvinder, Fred og Sikkerhed”. I resolutionen står, at
kvinder skal have en væsentlig og meningsfuld rolle og deltagelse i fredsforhandlinger og i konfliktforebyggelse. Men det er åbenbart fortsat ikke nok til, at vi kvinder – halvdelen af jordens befolkning – bliver taget med ved forhandlingsbordet.
Derfor opfordrer vi alle verdens lande til at implementere resolutionen. Det skal sikres, at kvinder – fra alle sider – er med til at mægle, og skabe en diplomatisk løsning af konflikten – og at der kommer en aftale om varig fred.
Uddrag fra en tale, læs resten herSolvejg Sieg Sørensen - april 2023
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg