Myten om behovet for kampfly
Andre nationer klarer sig fint uden kampfly og mulighed for at kaste bomber i fjerne lande. Trods dette er danske regeringer og deres sikkerhedsrådgivere enige om, at Danmark har behov for egne kampfly for at kunne eksistere som selvstændig nation. Men selv inden for NATO er kampfly ikke et afgørende krav, for der er fin plads til medlemmer uden.
Albanien, Estland, Island, Letland, Litauen og Slovenien har ingen, men får kampfly-besøg fra andre NATO-lande. Også andre europæiske nationer klarer sig uden, og det gælder ikke kun smålande som Andorra og Luxembourg. Et stort land som Irland har ingen kampfly og er flot neutralt. Rundt om i verden findes faktisk en hel del nationer, der har valgt kampflyene fra af diverse historiske årsager.
New Zealand på den modsatte side af kloden er et interessant eksempel. I 2001 havde landets regering sat sine forskere på samme opgave, som Danmark fortsat står over for. Deres svar indeholdt en indlysende mulighed, der mangler i den danske debat: Afskaf flyvevåbnet. Påståede behov for at lege luftpoliti med fremmede magter og militant markere landets suverænitet stod ikke i vejen - at afskaffe kampfly sås blot som en mulig politisk beslutning.
I 2001 solgte New Zealand derfor modigt sine kampfly, med solid opbakning fra befolkningen. Landet siger for øvrigt også nej til atombevæbnede flådebesøg, uanset om det er fra vestlige lande eller fra den voksende stormagt Kina - men New Zealands skiftende regeringer er bestemt ikke pacifister. New Zealand har fortsat et effektivt militær, der har været udsendt til Afghanistan og Irak. Afskaffelsen af kampfly blev ikke brugt til nedskæringer på forsvarsbudgettet, men til omfordeling af dets ressourcer.
Disse voldsomt dyre kampfly er altså ikke en absolut nødvendighed for suverænitet - hvilket Danmark selv også er et fremragende eksempel på. På Grønland markeres suveræniteten med hundeslæder, hvilket er internationalt anerkendt som fuldt dækkende. Uden kampfly kan der blive råd til at satse på fredsførelse, med en virkelig ambitiøs humanitær og konfliktforebyggende indsats, der kan genskabe Danmarks gode navn rundt om i verden.
Tag angrebet ud af forsvaret - der er behov for solid forskning i fredelige alternativer, så der kommer andre muligheder end bomber i den værktøjskasse, politikerne griber ud efter til hurtig konfliktløsning. Problemer med militære gadedrenge i luftrummet må klares diplomatisk - vores egne kampfly gør alligevel ingen som helst forskel, når de leger med deroppe.
En sådan nytænkt og fredsaktivistisk sikkerhedspolitik bør naturligvis leve op til NATO-traktatens (meget sjældent citerede eller efterlevede) artikel 1, hvor "deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler".
Tom Vilmer Paamand - august 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Hæder til Christian Friis Bach for hjælp til krigsramte
Aldrig Mere Krig har hædret tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach med foreningens Fredsrose, for sit initiativ med importvirksomheden Warfair, der hjælper krigs- og konfliktramte lande til at afsætte varer på det europæiske marked, inklusive finansiering og tjek af producenter i en etisk komité.
- Meget få handler med varer fra krigs- og konfliktramte lande. Warfair finder de gode produkter, og skaber de nødvendige aftaler til virksomheder i Danmark og i EU. Fredsrosen fra Aldrig Mere Krig er en god opmuntring til at klø på og få det til at lykkes, sagde Christian Friis Bach ved overrækkelsen.
Han fortalte, at den første sending kaffe fra Yemen hurtigt blev udsolgt, og at sesamfrø fra Somalia er på vej. Det samme gælder safrankrydderier fra Afghanistan, der vil blive solgt gennem Irma, og der bliver nok også fundet butikker til en særlig afghansk lakrids.
- Handlen stopper, når der er krig og konflikt. Befolkningerne bliver arbejdsløse og fattige. Warfairs projekt er at holde handlen ved lige – med en vision om hermed at skabe fred gennem handel. Det syntes vi i Aldrig Mere Krig lyder som et rigtigt godt initiativ, der er værd at støtte, sagde Aldrig Mere Krigs formand Tom Vilmer Paamand.
Aldrig Mere Krigs Fredsroser er blevet uddelt i mere end 50 år, og er foreningens mere beskedne version af Nobels fredspris. Denne er også lige blevet uddelt, og gik til FN’s fødevareprogram som en "drivende kraft mod at sult bruges som våben i krig og konflikt". AMKs Fredsrose ligger hermed godt i tråd med Nobels prisuddeling.
Fredsrosen er i nyere tid givet til så forskellige modtagere som tidligere chef for Jægerkorpset Poul Dahl, fredsforsker Jan Øberg, musiker Henrik Goldschmidt og ingeniørfirmaet Rambøll - og består af et indrammet diplom og en rose.
Christian Friis Bach har udover sin ministertid haft høje poster hos Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp, samt hos FN og i diverse græsrodsprojekter. Fredsrosen blev overrakt den 10. oktober i Ubuntu Huset i København i forbindelse med Aldrig Mere Krigs årsmøde.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Hæder til Christian Friis Bach for hjælp til krigsramte
Aldrig Mere Krig har hædret tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach med foreningens Fredsrose, for sit initiativ med importvirksomheden Warfair, der hjælper krigs- og konfliktramte lande til at afsætte varer på det europæiske marked, inklusive finansiering og tjek af producenter i en etisk komité.- Meget få handler med varer fra krigs- og konfliktramte lande. Warfair finder de gode produkter, og skaber de nødvendige aftaler til virksomheder i Danmark og i EU. Fredsrosen fra Aldrig Mere Krig er en god opmuntring til at klø på og få det til at lykkes, sagde Christian Friis Bach ved overrækkelsen.
Han fortalte, at den første sending kaffe fra Yemen hurtigt blev udsolgt, og at sesamfrø fra Somalia er på vej. Det samme gælder safrankrydderier fra Afghanistan, der vil blive solgt gennem Irma, og der bliver nok også fundet butikker til en særlig afghansk lakrids.
- Handlen stopper, når der er krig og konflikt. Befolkningerne bliver arbejdsløse og fattige. Warfairs projekt er at holde handlen ved lige – med en vision om hermed at skabe fred gennem handel. Det syntes vi i Aldrig Mere Krig lyder som et rigtigt godt initiativ, der er værd at støtte, sagde Aldrig Mere Krigs formand Tom Vilmer Paamand.
Aldrig Mere Krigs Fredsroser er blevet uddelt i mere end 50 år, og er foreningens mere beskedne version af Nobels fredspris. Denne er også lige blevet uddelt, og gik til FN’s fødevareprogram som en "drivende kraft mod at sult bruges som våben i krig og konflikt". AMKs Fredsrose ligger hermed godt i tråd med Nobels prisuddeling.
Fredsrosen er i nyere tid givet til så forskellige modtagere som tidligere chef for Jægerkorpset Poul Dahl, fredsforsker Jan Øberg, musiker Henrik Goldschmidt og ingeniørfirmaet Rambøll - og består af et indrammet diplom og en rose.
Christian Friis Bach har udover sin ministertid haft høje poster hos Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp, samt hos FN og i diverse græsrodsprojekter. Fredsrosen blev overrakt den 10. oktober i Ubuntu Huset i København i forbindelse med Aldrig Mere Krigs årsmøde.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024