Myten om behovet for kampfly
Andre nationer klarer sig fint uden kampfly og mulighed for at kaste bomber i fjerne lande. Trods dette er danske regeringer og deres sikkerhedsrådgivere enige om, at Danmark har behov for egne kampfly for at kunne eksistere som
selvstændig
nation. Men selv inden for NATO er kampfly ikke et afgørende krav, for der er fin plads til medlemmer uden.
Albanien, Estland, Island, Letland, Litauen og Slovenien har ingen, men får kampfly-besøg fra andre NATO-lande. Også andre europæiske nationer klarer sig uden, og det gælder ikke kun smålande som Andorra og Luxembourg. Et stort land som
Irland
har ingen kampfly og er flot neutralt. Rundt om i verden findes faktisk en hel del nationer, der har valgt kampflyene fra af diverse historiske årsager.
New Zealand på den modsatte side af kloden er et interessant
eksempel. I 2001 havde landets regering sat sine forskere på
samme opgave, som Danmark fortsat står over for. Deres svar indeholdt en indlysende mulighed, der mangler i den danske debat: Afskaf flyvevåbnet. Påståede behov for at lege luftpoliti med fremmede magter og militant markere landets suverænitet stod ikke i vejen - at afskaffe kampfly sås blot som en mulig politisk beslutning.
I 2001 solgte New Zealand derfor modigt sine kampfly, med solid
opbakning
fra befolkningen. Landet siger for øvrigt også
nej
til atombevæbnede flådebesøg, uanset om det er fra vestlige lande eller fra den voksende stormagt
Kina
- men New Zealands skiftende regeringer er bestemt ikke pacifister. New Zealand har fortsat et effektivt militær, der har været udsendt til Afghanistan og Irak. Afskaffelsen af kampfly blev ikke brugt til nedskæringer på forsvarsbudgettet, men til omfordeling af dets ressourcer.
Disse voldsomt dyre kampfly er altså ikke en absolut nødvendighed for suverænitet - hvilket Danmark selv også er et fremragende eksempel på. På Grønland markeres suveræniteten med hundeslæder, hvilket er internationalt
anerkendt
som fuldt dækkende. Uden kampfly kan der blive råd til at satse på
fredsførelse, med en virkelig ambitiøs humanitær og konfliktforebyggende indsats, der kan genskabe Danmarks gode navn rundt om i verden.
Tag angrebet ud af forsvaret - der er behov for solid forskning i fredelige alternativer, så der kommer andre muligheder end bomber i den værktøjskasse, politikerne griber ud efter til hurtig konfliktløsning. Problemer med militære gadedrenge i luftrummet må klares diplomatisk - vores egne kampfly gør alligevel ingen som helst forskel, når de leger med deroppe.
En sådan nytænkt og fredsaktivistisk sikkerhedspolitik bør naturligvis leve op til
NATO-traktatens
(meget sjældent citerede eller efterlevede) artikel 1, hvor "
deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler".
En meget længere version med mere dokumentation blev bragt i
Politiken. Se den på
FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - august 2015
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Aldrig Mere Krig på fartenDet sidste halvår har aktivister fra Aldrig Mere Krig grundigt sunget fredsbudskabet ud rundt omkring i landet:
NATO fyldte 75, og det udløste en
”fælles fejring” i Fredericia ved
”Danmarks største forsvarsmesse”, hvor AMK i stedet mødte op med høflig modstand mod al dette militære isenkram. Lige udenfor skabte vi mulighed for en fredelig snak om den verden, vi burde skabe sammen – hvilket også fik bragt budskabet ud i P4, i et længere indslag om alternativerne til krig.
AMK præsenterede Majken Jul Sørensens
pacifisme-bog på Bornholms Folkemøde, og bidrog til andre af arrangementerne – blandt andet med et iøjnefaldende luftskib. Diverse fredsbevægelser var gået sammen om et fælles stort fredstelt. Blandt oplægsholderne var en masse fredsfolk, sekunderet af Mogens Lykketoft og Peter Viggo Jakobsen, samt fx Bente Sorgenfrey, Isabel Bramsen, Tim Whyte og Trine Pertou Mach. Oven i var der fredskultur ved Arne Würgler, Anne Marie Helger og andre.
Middelfart har sit eget folkemøde, der kun drejer sig om klimaet – så AMK fik bod med banneret
”Red klimaet – Stop krig”, hvor vi redegjorde for sammenhængene mellem krig og klima. For
”Fred på jorden, fred med jorden”, som der stod på vort dominante fredstegn udenfor, imens små soldater fra
Pink Army holdt vagt i et karsebed. Flot ”salg” i T-shirts med fredstegn
– genbrugt via betaling med folks egne T-shirts, der så siden vil blive silketrykt. De mange gode snakke udløste blandt andet kontakt til flere gymnasier, hvor eleverne gerne ville høre mere. En del AMK- medlemmer kom også forbi, så dette bliver helt sikkert forsøgt gentaget næste år.
Tom Vilmer Paamand - august 2024
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg