Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Hæder til Christian Friis Bach for hjælp til krigsramte
logoAldrig Mere Krig har hædret tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach med foreningens Fredsrose, for sit initiativ med importvirksomheden Warfair, der hjælper krigs- og konfliktramte lande til at afsætte varer på det europæiske marked, inklusive finansiering og tjek af producenter i en etisk komité.
- Meget få handler med varer fra krigs- og konfliktramte lande. Warfair finder de gode produkter, og skaber de nødvendige aftaler til virksomheder i Danmark og i EU. Fredsrosen fra Aldrig Mere Krig er en god opmuntring til at klø på og få det til at lykkes, sagde Christian Friis Bach ved overrækkelsen.
Han fortalte, at den første sending kaffe fra Yemen hurtigt blev udsolgt, og at sesamfrø fra Somalia er på vej. Det samme gælder safrankrydderier fra Afghanistan, der vil blive solgt gennem Irma, og der bliver nok også fundet butikker til en særlig afghansk lakrids.
- Handlen stopper, når der er krig og konflikt. Befolkningerne bliver arbejdsløse og fattige. Warfairs projekt er at holde handlen ved lige – med en vision om hermed at skabe fred gennem handel. Det syntes vi i Aldrig Mere Krig lyder som et rigtigt godt initiativ, der er værd at støtte, sagde Aldrig Mere Krigs formand Tom Vilmer Paamand.
Aldrig Mere Krigs Fredsroser er blevet uddelt i mere end 50 år, og er foreningens mere beskedne version af Nobels fredspris. Denne er også lige blevet uddelt, og gik til FN’s fødevareprogram som en "drivende kraft mod at sult bruges som våben i krig og konflikt". AMKs Fredsrose ligger hermed godt i tråd med Nobels prisuddeling.
Fredsrosen er i nyere tid givet til så forskellige modtagere som tidligere chef for Jægerkorpset Poul Dahl, fredsforsker Jan Øberg, musiker Henrik Goldschmidt og ingeniørfirmaet Rambøll - og består af et indrammet diplom og en rose.
Christian Friis Bach har udover sin ministertid haft høje poster hos Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp, samt hos FN og i diverse græsrodsprojekter. Fredsrosen blev overrakt den 10. oktober i Ubuntu Huset i København i forbindelse med Aldrig Mere Krigs årsmøde.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020






Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  USAs militær genindfører landminer i Europa
logoBrugen af landminer er fordømt kloden rundt, og kun 35 lande har ikke underskrevet en FN-aftale imod dem. Alligevel har USA nu besluttet at bruge dette morderiske anti-personel våben i stort omfang igen.
USA står uden for de nuværende aftaler, og nægtede også under præsident Obama at underskrive, men han indskrænkede dog brugen til udelukkende at gælde grænsen mod Nordkorea. Mange af minerne ligger fortsat på lager, og USA fjerner altså nu sine restriktioner. Planen er også at anbringe nyudviklede miner ved den russiske grænse i de baltiske stater, på trods af at disse selv har afskrevet sig brug af landminer.
USA har dog lovet, at udlagte miner med tiden vil selvdestruere, selvom denne teknik har vist sig meget upålidelig. Gamle miner ligger fortsat spredt over store landområder, og invaliderer tusinder hvert år. Troen på påstået "sikre" landminer var også USAs politik i 2004, selv om resultaterne heller ikke dengang var lovende. EU har kritiseret planerne, hvilket naturligvis ikke stopper USA.
Om EU så finder nosser til at nægte USA at udlægger sådanne forbudte landminer i EU-lande, vil fremtiden vise - for dette er nemlig ikke sådan direkte forbudt. FN-aftalen rummer diverse tekniske krumspring, fx afgrænser aftalen sig til landminer rettet mod mennesker, så der er en gråzone for antitankminer. Og danske væbnede styrker kan alligevel deltage i militære operationer med USA på trods af de forbudte våben - takket være en kringlet fortolkning beskrevet i militærets Manual om Folkeret:
"Forbuddet forhindrer ikke danske styrker i militære operationer med stater, som ikke er forpligtede af forbuddet mod anvendelse af personelminer. En eventuel fordel, som måtte opnås ved andre staters udlægning af personelminer, vil ikke indebære en dansk overtrædelse under forudsætning af, at danske styrker har overholdt forbuddet mod at bistå, opmuntre eller tilskynde til handlinger, der er forbudt."
FN-aftalen blev presset igennem i 1997 af den verdensomspændende Campaign to Ban Landmines, som AMK aktivt deltog i. Aftalen er nu underskrevet af 164 lande, her i blandt Danmark, der tidligere både brugte og producerede landminer. Kampagnen udløste Nobels Fredspris til de deltagende grupper - som nu må genoptage kampen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2020







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023