Løsgående militærfly er sjældent russiske
Russernes flyven for tæt på er den mindste del af problemet med løsgående militærfly.
Ni gange
tidligere de sidste fem år har danske kampfly generet passagerfly. For eksempel i april 2012 var to danske F-16 jagerfly
27 sekunder
fra at kollidere med et SAS-passagerfly. September 2012 fløj et dansk F16-fly
240 meter
fra et passagerfly på vej mod Tokyo. Og i september 2013 fløj et F16-fly i en rute
kun 70 meter
under et rutefly på vej mod Sverige.
Men jo, russerne provokerer også - og specielt Sverige har problemer. Svenskerne har offentliggjort et billede, hvor et russisk kampfly flyver
bare ti meter
fra et svensk fly - og dermed gør det besværligt for det svenske spionfly at lave sine planlagte observationer ved den russiske by Kaliningrad. Det er jo en voldsom
uhøflig
opførsel mod en venligtsindet nation, der blot kommer forbi som nysgerrig turist...
I juni krænkede to polske fly svensk luftrum, men det skete ved en fejl og alle har sagt undskyld. Og i juli måtte det svenske beredskab på vingerne efter et indtrængende spionfly. Det viste sig dog senere at have en god undskyldning, da det
var USAnsk
og blot havde være nød til at flyve uanmeldt i skjul i Sverige, fordi russiske fly havde drillet det.
Af ovenstående er det underligt nok kun de russiske nærflyvninger, der blæses stort op i medierne. Der lader ellers til at være rigeligt at rydde op i af militære adfærdsreglerne også i det hjemlige. Ved at spille militært tilbage mod Putins narrestreger, spiller Danmark med i hans militære spil, hvad vi hverken har styrke eller evner til.
I stedet lader der til at være et generelt problem med at militæret leger krigslege, hvor der i stedet burde være politikere på banen. Krudt og kugler gør blot alt værre - konflikter kan kun løses med diplomati og forhandling.
Ekstra Bladet
viderebragte AMKs oplysninger. Forhåbentlig kan det hjælpe til, at der gribes ind mod
alle de løsgående
kampfly - og ikke kun mod russernes.
Tom Vilmer Paamand - december 2014
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Fesen opfølgning på krigsudredning
Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019.
Den tre timer
lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering
ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget
bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning.Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at "
et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først".Han lovede fremover en grundig
erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer.Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en "
endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme".
Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede "
den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives".
Det enstemmigt vedtagne forslag
tilføjede kun en opfordring om at "
den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag". Samt at "
den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget".
ALT, EL og SF fik afvist et mere
specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes "
til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater". Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at "
regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen".
Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er
lukket land og hvor medlemmerne har stram
tavshedspligt...
Læs en længere gennemgang på FRED.dkTom Vilmer Paamand - januar 2020
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg