Anders Fogh bange for at blive dømt som krigsforbryder
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen frygtede at blive dømt som krigsforbryder, da han gik med i Irakkrigen i 2003. Dette afsløres i den ny bog "Mørkelygten", som mange af den tids embedsmænd har været kilder til. Bogen viser også, at Fogh misbrugte embedsmændene til bevidst at fejlinformere Folketinget om krigen.
Denne sag er dog mest genbrug fra fortiden, hvad pressen helt har glemt, men nu med nye kilder - for allerede i 2003 var det for længst blevet påvist, at fem centrale betingelser for at gå i krig blev fjernet fra Udenrigsministeriets juridiske noter.
Mange mente allerede i 2003, at krigsbeslutningen var forbryderisk, som det i sin tid blev dokumenteret på FRED.dk. Inden beslutningen bad Hærens Konstabel- og Korporalforening om at regeringen "nøje undersøgte de folkeretslige aspekter, herunder risikoen for at blive slæbt for en domstol" - og "fortæller befolkningen og os resultaterne af undersøgelsen. Så vi ved, hvad vi har at rette os efter".
Regering og militær havde ellers fastholdt, at Danmark ikke gik i krig, men stærkt presset måtte Forsvarsministeriet dagen efter afstemningen erklære, at "Danmark er i krig med Saddam Husseins regime". Erklæringen skulle overbevise soldaterne om, at krigens almindelige retstilstand dermed var trådt i kraft.
Som "tak" for modstanden fra konstablerne indskærpede Forsvarsministeriet ved samme lejlighed, at der nu gjaldt forhøjede strafferammer for visse overtrædelser af militær straffelov, såsom mytteri. Siden har Fogh affejet krigserklæringen som ligegyldig, men om den nu er nok til at holde ham og omegn ude af fængsel, bør en kommende retssag afklare.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014
Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Costa Rica fejrer 73 år uden hær
Militæret i Danmark har sin officielle flagdag, der ikke når meget ud over soldaternes egne familier. Også Costa Rica har en festdag til at mindes militæret i, men det sker i glæde over dets afskaffelse!
Costa Rica afskaffede sit militær allerede i 1948 på initiativ af daværende præsident José Figueres Ferrer. Han havde dog selv taget magten ved et militærkup, efter en borgerkrig på 44 dage, hvor 2000 døde – den mest voldelige begivenhed i landets nyere historie. Ved at nedlægge militæret kunne Ferrer undgå, at andre så kuppede ham – men hans begrundelser var dog bredere, og den nedlagte hær blev indskrevet i landets forfatning.
Efter 18 måneder gav Ferrer magten fra sig, og lige siden har Costa Rica haft demokratisk styre. Trivsel og forventet levetid er højere end i USA, med et miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger på kun en tredjedel af USAs. Også læsefærdigheden er højere end i USA, og uddannelse er obligatorisk og gratis – trods at landet samtidig har en generelt haltende økonomi.
Den manglende hær har gjort Costa Rica til en fredelig undtagelse mellem naboerne Panama og Nicaragua. Naboskabet gav problemer i 1980erne, hvor USAs præsident Ronald Reagans støttede lokale terroristgrupper, kaldet Contraerne, i Nicaragua. USA pressede på for militære træningslejre i Costa Rica, som modydelse for bistand til landet, hvilket Costa Rica stod imod.
Costa Ricas vellykkede overgang fra militærkup til demokrati er en af de meget få gange, hvor en voldelig omvæltning har ført til et mindre militariseret samfund – militærkup plejer ellers kronisk at føre til kaserne-samfund.
Tom Vilmer Paamand - december 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Costa Rica fejrer 73 år uden hær
Militæret i Danmark har sin officielle flagdag, der ikke når meget ud over soldaternes egne familier. Også Costa Rica har en festdag til at mindes militæret i, men det sker i glæde over dets afskaffelse!
Costa Rica afskaffede sit militær allerede i 1948 på initiativ af daværende præsident José Figueres Ferrer. Han havde dog selv taget magten ved et militærkup, efter en borgerkrig på 44 dage, hvor 2000 døde – den mest voldelige begivenhed i landets nyere historie. Ved at nedlægge militæret kunne Ferrer undgå, at andre så kuppede ham – men hans begrundelser var dog bredere, og den nedlagte hær blev indskrevet i landets forfatning.
Efter 18 måneder gav Ferrer magten fra sig, og lige siden har Costa Rica haft demokratisk styre. Trivsel og forventet levetid er højere end i USA, med et miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger på kun en tredjedel af USAs. Også læsefærdigheden er højere end i USA, og uddannelse er obligatorisk og gratis – trods at landet samtidig har en generelt haltende økonomi.
Den manglende hær har gjort Costa Rica til en fredelig undtagelse mellem naboerne Panama og Nicaragua. Naboskabet gav problemer i 1980erne, hvor USAs præsident Ronald Reagans støttede lokale terroristgrupper, kaldet Contraerne, i Nicaragua. USA pressede på for militære træningslejre i Costa Rica, som modydelse for bistand til landet, hvilket Costa Rica stod imod.
Costa Ricas vellykkede overgang fra militærkup til demokrati er en af de meget få gange, hvor en voldelig omvæltning har ført til et mindre militariseret samfund – militærkup plejer ellers kronisk at føre til kaserne-samfund.
Tom Vilmer Paamand - december 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024