Folkepres skabte etiske investeringer
Folkepres skabte etiske investeringer
Alle investeringsselskaber tilbyder i dag mulighed for specificerede etiske fravalg, mere eller mindre halvhjertet. Hvilke investeringer de selv fravælger, eller giver kunder mulighed for til- eller fravalg af, følger efterhånden nogle ret ens og oftest internationale normer. Investeringsselskaber tænker sjældent selvstændigt - det er for svært at begrunde offentligt. Udover græsrodsagtige selskaber var pensionskasserne de første store, der blandede etik i investeringerne - efter langvarigt pres fra gode aktivister. Rigtig mange almindelige mennesker er nemlig medlemmer, eller medejere gennem a-kasser og lignende.
Pensionskassernes etiske lister ligner efterhånden stort set hinanden, og er et af de ret få tilfælde, hvor presset nedefra har medført det kvantespring, at såkaldt ansvarlige investeringer nu kan trumfe et blindt fokus på økonomisk udbytte.
Sampension har just offentliggjort en fin liste over deres 177 fravalg, der kan bruges som eksempel på omfang og begrundelser. I og med det er nyligt fravalgte, demonstrerer listen også hvem Sampension og alle kollegaerne tidligere gladeligt støttede med deres investeringer.
Langt de fleste investeringer er sorteret fra af Klimahensyn. 57 er i gruppen for Våben, Menneskeret og Sanktioner. Desværre ikke Våben i bred forstand, men snævret ind til Kontroversielle våben - samt særskilt for Atomvåben, Klyngevåben og Landminer.
Syv er valgt fra på grund af klyngevåben og øvrige kontroversielle våben. Internationale sanktioner har kun ramt Rusland, mens hensyn til menneskerettigheder har stoppet investering i elleve selskaber, først og fremmest fra Israel. Størst er gruppen på hele 29 selskaber, der er udelukket for atomvåben, de fleste fra USA.
Ingen danske er fravalgt på denne del af listen. Det tætteste er firmaet Larsen & Toubro, der er oprettet af to danskere, men opererer i Indien, og her har modtaget en stor humanitær hæderspris - men også er førende indenfor våbenproduktion.
Resten af flokken er stort set velkendte gangstere, som BAE, Northrop, Raytheon og Lockheed. Alle faste leverandører til det danske forsvar, der ikke er ret bundet af etiske bånd.
De fleste danskere har altså i dag en del af deres penge bundet i investeringer med en etisk vurdering bag. En række af normerne er baseret på FN-konventioner, som efter et folkeligt pres har gjort atomvåben, klyngebomber og landminer til fy-ord, som ryggesløse investorer kan udskammes for.
Men i modsætning til de to sidstnævnte tabuer, nægter vore danske regeringer fortsat at deltage i fordømmelsen af atomvåben - på trods af, at der et bredt og internationalt FN-forbud imod dem. Så vi må vist lige finde det der folkelige pres frem igen!
Tom Vilmer Paamand - november 2020
Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Skuespillet Jens Peter på Langfart?
Som elev på Sundeved Ungdomsskole var jeg i 1959 med til at opføre et skuespil, der hed "Jens Peter på Langfart". Det handlede om en ung mand, der i tiden lige efter Anden Verdenskrig frygtede en ny krig, og søgte meningen med livet. I en drøm mødte han Fanden, der bragte ham på en tidsrejse til bl.a. Valdemarstiden, hvor han mødte en kone, hvis søn var vendt hjem fra krigen ødelagt på krop og sjæl. Derved blev min krigsmodstand vakt.
Jeg har spurgt Det Kongelige Bibliotek om de havde et eksemplar af teksten, men det havde de ikke. Så hvis der blandt læsere her kan findes nogen, der kan hjælpe med at finde det, ville jeg være dybt taknemmelig.
Poul Pedersen - april 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Skuespillet Jens Peter på Langfart?
Som elev på Sundeved Ungdomsskole var jeg i 1959 med til at opføre et skuespil, der hed "Jens Peter på Langfart". Det handlede om en ung mand, der i tiden lige efter Anden Verdenskrig frygtede en ny krig, og søgte meningen med livet. I en drøm mødte han Fanden, der bragte ham på en tidsrejse til bl.a. Valdemarstiden, hvor han mødte en kone, hvis søn var vendt hjem fra krigen ødelagt på krop og sjæl. Derved blev min krigsmodstand vakt.
Jeg har spurgt Det Kongelige Bibliotek om de havde et eksemplar af teksten, men det havde de ikke. Så hvis der blandt læsere her kan findes nogen, der kan hjælpe med at finde det, ville jeg være dybt taknemmelig.
Poul Pedersen - april 2023
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023