Folkepres skabte etiske investeringerFolkepres skabte etiske investeringer
Alle investeringsselskaber
tilbyder i dag mulighed for specificerede etiske fravalg, mere eller mindre
halvhjertet. Hvilke investeringer de selv fravælger, eller giver kunder mulighed for til- eller fravalg af, følger efterhånden nogle ret ens og oftest internationale
normer. Investeringsselskaber tænker sjældent selvstændigt - det er for svært at
begrunde offentligt.
Udover græsrodsagtige selskaber var pensionskasserne de første store, der blandede etik i investeringerne - efter langvarigt
pres fra gode aktivister. Rigtig mange almindelige mennesker er nemlig medlemmer, eller medejere gennem a-kasser og lignende.
Pensionskassernes etiske lister ligner efterhånden stort set hinanden, og er et af de ret få tilfælde, hvor presset
nedefra har medført det kvantespring, at såkaldt
ansvarlige investeringer nu kan trumfe et blindt fokus på økonomisk udbytte.
Sampension har just offentliggjort en fin liste over deres 177 fravalg, der kan bruges som eksempel på omfang og begrundelser. I og med det er nyligt fravalgte, demonstrerer listen også hvem Sampension og alle kollegaerne tidligere
gladeligt støttede med deres investeringer.
Langt de fleste investeringer er sorteret fra af
Klimahensyn. 57 er i gruppen for
Våben,
Menneskeret og
Sanktioner. Desværre ikke
Våben i
bred forstand, men
snævret ind til
Kontroversielle våben - samt særskilt for
Atomvåben,
Klyngevåben og
Landminer.
Syv er valgt fra på grund af
klyngevåben og øvrige
kontroversielle våben.
Internationale sanktioner har kun ramt Rusland, mens hensyn til
menneskerettigheder har stoppet investering i elleve selskaber, først og fremmest fra Israel. Størst er gruppen på hele 29 selskaber, der er udelukket for
atomvåben, de fleste fra USA.
Ingen danske er fravalgt på denne del af listen. Det tætteste er firmaet Larsen & Toubro, der er oprettet af to danskere, men opererer i Indien, og her har modtaget en stor humanitær hæderspris - men også er førende indenfor
våbenproduktion.
Resten af flokken er stort set velkendte gangstere, som BAE, Northrop, Raytheon og Lockheed. Alle faste leverandører til det danske forsvar, der ikke er
ret bundet af etiske bånd.
De fleste danskere har altså
i dag en del af deres penge bundet i investeringer med en etisk vurdering bag. En række af normerne er baseret på FN-konventioner, som efter et folkeligt pres har gjort
atomvåben,
klyngebomber og
landminer til fy-ord, som ryggesløse investorer kan udskammes for.
Men i modsætning til de to sidstnævnte tabuer, nægter vore danske regeringer fortsat at deltage i fordømmelsen af atomvåben - på trods af, at der et bredt og internationalt FN-
forbud imod dem. Så vi må vist lige finde det der folkelige pres frem igen!
Tom Vilmer Paamand - november 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> AtomvaabenForbud.NU? Skriv under!Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben!Aldrig Mere Krig er med til at starte denne nye atomvåbenkampagne, og det er ikke første gang. Vi var nemlig med under de første demonstrationer på Århus Havn i august 1959 og januar 1960 - mod losningen af raketsystemerne
Nike og Honest John, der da blev opstilles i Danmark og kunne affyre atomvåben.
Blandt arrangørerne var højskolelærer Carl Scharnberg, der fra sit udgangspunkt i AMK i sommeren 1960 med støtte fra en række andre fredsforeninger fik skabt "Kampagnen mod Atomvåben". I årene fra 1960 til 1963 gennemførte bevægelsen de sagnomspundne
atomprotestmarcher fra Holbæk til København, der af mange opfattes som den første egentlige græsrodsbevægelse i Danmark siden besættelsestiden.
På forsiden af AMKs daværende månedsblad inviteredes der til protestmarch med Carl Scharnbergs fortsat manende ord: "
Vi ved hvad der vil ske. At uanset hvor på kloden kernevåben anvendes, så vil det ramme os. Vi ved, at radioaktivt nedfald ikke spørger om landegrænser, om politisk system. Det rammer os alle. Derfor kræver vi af den danske regering, at den ved enhver lejlighed, gør det klart ude i verden, at Danmark fordømmer enhver form for anvendelse af kernevåben, uanset hvor og hvem, der foretager disse sprængninger."
Og til afslutning: "
Spørg os ikke hvorfor vi starter en kampagne mod atomvåben. Det er vor pligt at gøre det. For vor egen skyld. For vores børns skyld. Kun en aktiv folkestemning kan fremkalde reaktioner. Hver enkelt kan hjælpe os. Hver enkelt kan svigte. Derfor marcherer vi."
I vor nutid har vi helt andre problemer, end for 60 år siden - men selv om gode aktivister dengang faktisk fik stoppet planerne om at få atomvåben i Danmark, er
truslen fra dem fortsat en overhængende og alt for overset
risiko.
Men når 50.000 borgere med stemmeret har støttet dette
borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget - og gøre en forskel. Find dit NemID og en PC, og skriv under - for dette kan desværre kun gøres via internettet.
Atomforbudstraktaten støttes allerede af to tredjedele af FNs medlemslande. Diverse slyngelstater har endnu ikke meldt sig til, inklusive Danmark og de øvrige NATO-lande. Men traktaten mangler faktisk kun støtte fra ganske få lande mere for at blive lovfæstet alligevel!
Tom Vilmer Paamand - august 2020
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg