Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Kun gode nyheder!
Fredsbilleder... Ikkevold virker imod jihadister. Selv under de mest undertrykkende regimer fungerer civil ulydighed, og vinder sejre. Den ny bog “Confronting the Caliphate” viser, at ikke-voldelig modstand mod jihadisme er overraskende udbredt. Tunge regler bliver konstant udfordret, og kan miste betydning, og i Syrien lykkedes det en by at jage jihadisterne helt ud. Bogen udforsker protester under brutale jihadist-regimer og giver indsigt i, hvordan gode civilsamfund succesfuldt kan stå imod.
Fredskvinder gik forrest mod NATO-bunker. I 1984 slog en gruppe kvinder lejr ved en underjordisk NATO-bunkeruden for Viborg, i protest mod atomoprustning og militært hemmelighedskræmmeri. Op mod 500 kvinder deltog i daglige demonstrationer og ulovlig indtrængen - i håbet om at afsløre de hemmeligholdte aktiviteter nede under jorden. DR har nu lavet en fin podcast, hvor fredskvinderne fortæller deres egen historie.
God folkelig opbakning til Norges fredsdiplomati Norge er et solidt medlem af NATO, men landet arbejder også med fredsdiplomati på den internationale scene - og begge dele er der pæn opbakning til i befolkningen. En ny undersøgelse viser, at knap 40 procent mener, at brugen af fredsdiplomati har styrket Norges internationale position. Samme 40 procent nikker ja til, at Oslo kunne være en god vært for fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, hvis dette skulle blive aktuelt.
Folks moral har det faktisk helt OK. Det er almindeligt at tro, at nutiden er præget af moralsk forfald, og at folk var mere ærlige, venligere og mere ordentlige før i tiden. Det passer bare ikke, viser en ny verdensomspændende undersøgelse. Moderne mennesker behandler hinanden langt bedre, end deres forfædre nogensinde har gjort – hvilket ikke er, hvad man ville forvente, hvis ærlighed, venlighed og godhed havde været støt faldende år efter år, i årtusinder, skriver forskerne om undersøgelsen.
Civil ulydighed er en del af demokratiet. Fra tid til anden er samfundet på vildveje, hvor de sædvanlige demokratiske kanaler fungerer dårligt. Mange vigtige sociale forandringer er blevet sat i gang ved ulovlige handlinger – det vil sige civil ulydighed. Hør her fire nordmænd fortælle hvorfor de griber til civil ulydighed for at skabe forandring.
Tom Vilmer Paamand - september 2023







Flere historier fra 2023...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Nyt midterparti vil indføre social værnepligt
logoTidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen vil sikre sig fortsat plads i folketinget gennem sit ny parti Moderaterne. Første udgave af partiprogrammet er just udkommet - blandt andet med ideen om at indføre "BORGER­PLIGT".
Forslaget er småsludrende nostalgisk, om da "unge mennesker [læs: mænd] fra Vollsmose eller Varde møder deres jævnaldrende fra Vedbæk og Viborg – på tværs af sociale skel – når de skulle i kongens klæder".
Forfriskende og nytænkende for dem inde på Christiansborg, omend tankerne er gammelkendte - borgerpligt har indgået i den danske grundlov som begreb siden 1849. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, og fortæller meget om prioriteringen (eller om bagvedliggende uenighed), at emner som militær og forsvar endnu kun indgår i Løkkes partiprogram gennem bisætningerne i dette punkt. Løkkes version af borgerpligt lyder som det rene Alternativet:
"... MODERATERNE vil styrke medborgerskab, dannelse og sammenhængskraft gennem en ny ’borgerpligt’ for alle unge. Borgerpligten bygger på principperne fra værnepligten, men kan aftjenes i hele samfundet. ... alle unge, uanset køn, bruger et halvt år på at arbejde for fællesskabet og fremtidens Danmark. ... hos bl.a. velfærdssamfundets institutioner, på uddannelsessteder, i forsvaret, indenfor kulturlivet, i arbejdet med bæredygtig naturbeskyttelse eller i civilsamfundsinstitutioner. ... Tænk på det udsyn og den tolerance det giver at mødes og arbejde sammen med andre, der har haft helt andre opvækstvilkår. ..."
Altså en pligtmæssig samfundstjeneste, desværre ikke som erstatning for værnepligt, men en supplerende og langt mere omfattende ordning ved siden af. Pt fravælger mindst 90 procent af alle unge mænd militæret, ved hverken at blive tvangsindkaldt eller melde sig frivilligt. Det er dem, samt alle de unge kvinder, som Løkke nu vil indrullere.
En af Aldrig Mere Krigs største perioder, var baseret på den voldsomme mængde af militærnægtere omkring 1970. Dette toppede i 1972, hvor hver femte af værnepligtsårgangen valgte nægteriet - 4.600 personer. De sad ikke længere kun i lejre - hvor de i øvrigt, lige som de soldater Løkke mindes i sin tekst, havde et rigtig dejligt kammeratskab.
Mange blev udstationeret på museer og kulturinstitutioner, helt som Løkke nu drømmer om. Eller gik nærmest fuldtids ind i fredsarbejdet. I de nyeste tal fra 2020, er militærets behov for indkaldte værnepligtige tilfældigt nede i samme niveau, som da nægtertallet toppede, nemlig på 4.600 personer.
Aldrig Mere Krig får i dag kun sjældent henvendelser fra nægtere, der behøver hjælp - for deres tal er kun omkring nogle håndfulde. Men foreningen er naturligvis fortsat skarpt imod militærtjeneste, frivillig eller påduttet. Samfundstjeneste som sådan har AMK ikke en umiddelbar holdning til. Foreningens modstand til værnepligt er mod VÆRNE-delen af ordet, ikke PLIGT-delen.
Det er nok tvivlsomt, om dette nye parti får stemmer nok til ret meget politisk - Lars Løkke har jo et blakket ry som person. Samtidig har diverse professorer allerede skudt tanken ned af samfundsøkomiske årsager, men deres regnemaskiner har jo aldrig sat værdi på varme hænder og kultur. Det endelige partiprogram fremlægges først i juni.
En sådan udvidet samfundspligt er da en interessant tanke, og fint at få en debat, hvor fokus ikke er på militærets præmisser - der kan blive hård konkurrence om de indkaldte unge, når disse også kan gå efter en mere attraktiv og fredeligere beskæftigelse andre steder!
Tom Vilmer Paamand - januar 2022







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023