Et godt valg for freden!
Den borgerlige valgsejr ved folketingsvalget er godt nyt for freden. De fredelige kræfter havde ikke en chance i det forrige Folketing, men nu er der håb forude - for Socialdemokratiet har altid været til større gavn for freden i opposition, end i regering. Danmarks krige var tabu under valgkampen. Alle fløje i Folketinget holdt borgfred, så det slet ikke kunne diskuteres, om oprustning og krig er det eneste svar på terror. Nu har borgfreden store chancer for at blive brudt - uden snærende bånd som det regerende parti plejer socialdemokraterne at finde de gamle militærkritiske toner frem igen.
Socialdemokratiet har stolte traditioner som fredsparti - i opposition. Allerede i 1909 lavede Socialdemokratiet et lovforslag om Danmarks afrustning - og de fleste kan huske de mange NATO-kritiske dagsordener fra 80erne. Desværre ser det ikke ud til, at der denne gang bliver mulighed for et alternativt sikkerhedspolitisk flertal. Alligevel tyder alt på, at freden får bedre kår takket være den store borgerlige sejr. Allerede på valgaftenen sang socialdemokraterne pludselig igen de gamle fredshymner "Where have all the Flowers gone" og "Kringsat av fiender"!
Alle de ovenstående ord er citeret fra AMKs blad tilbage i 2001, hvor folketingsvalget også blev udskrevet af en socialdemokratisk statsminister. Det bragte de borgerlige til magten til et årti med ufred og dansk krigsdeltagelse. Set i lyset af de seneste år med en socialdemokratisk statsminister, kan vi kan dog nu se tilbage på tiåret som en mere krigskritisk periode. Også selvom det var lige oven på terrorangrebet den 11. september 2001 i USA, og Danmark lod sig rive med i angreb på Afghanistan og Irak, var hangen til at støtte krigsbeslutninger ikke entydig.
Mest markant stemte S, RV og KD imod krigserklæringen til Irak marts 2003. EL og SF var oftere imod krigene, men stemte også for. RV stemte flere gange sammen med dem, og også et par modige socialdemokrater gik imod krig og partilinje. Der er altså muligheder, ikke for helt at stoppe de krigeriske strømninger, men med disse partier kan der trods alt være håb om en fredeligere opposition - med langt flere muligheder i, end vi har haft under en socialdemokratisk regering. Om det bliver muligt at rokke ved indkøbet af nye krigsfly er tvivlsomt, men det er vel blevet en anelse mere realistisk nu...
Tom Vilmer Paamand - juni 2015
> Vold i Gaza gavner kun dem, som ikke ønsker forhandlingAldrig Mere Krig: Til udenrigsminister Jeppe Kofod og Det Udenrigspolitiske Nævn. Aldrig Mere Krig fordømmer de genopblussede kampe mellem israelere og palæstinensere. Al krig er en forbrydelse mod menneskeheden, og foreningen opfordrer derfor til øjeblikkelig afslutning på krigshandlingerne. En sådan våbenhvile giver kun en kunstig pause, og må derfor omgående følges op med en fortsættelse af fredsforhandlinger, med fuld inddragelse af alle parter, og med afslutning af besættelserne som mål. Fokus må være på de bagvedliggende krigsårsager, og ikke distraheres af dødbringende opgør. Aldrig Mere Krigs grundlag er at bekæmpe vold, og den mest effektive måde at modstå selv alvorlig vold på, er gennem aktiv ikkevold. AMK støtter derfor de aktivister fra begge sider, som fastholder en vedvarende ikke-voldelig modstand mod den undertrykkelse og forskelsbehandling, som udspringer af Israels ulovlige besættelse af Palæstina. Både israelere og palæstinensere har en indlysende ret til at beskytte sig mod ufred. Men raketter og bomber formår ikke at skabe fred eller et ophør af besættelserne. Volden flytter i stedet fokus endnu længere væk fra en fælles løsning, og gavner kun dem, som genstridigt ikke ønsker forhandling. Det er bekymrende, at udenrigsminister Jeppe Kofod nok opfordrer til "diplomatiske løsninger", men ikke handler på sine egne ord - og oven i kun kritiserer den svage part i konflikten. Værre er det, at USAs nye præsident Joe Biden reelt hjælper Israel, ved ikke omgående at have opfordret til et omgående og gensidigt stop af krigshandlingerne. Aldrig Mere Krig - 16. maj 2021