Den danske sang... er militaristisk
Kritikken af vore nationale hymner forsimples ofte til et fokus på hårfarve, mens den øvrige og langt mere brutale nationalisme i sangenes propaganda overses i dag. Vore svulstige og meget fortidige sange himler nemlig op om nationens storhed, ofte militaristisk baseret på påstået kampevne.Den danske sang har nemlig "klang af klokke, af sværd og skjold", for "kunst og kamp kræver stadig stål" i et "alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes". Samtlige citater er fra Kai Hoffmanns "Den danske sang er en ung blond pige", og ordene er grimme eksempler hvad vi og vore børn lokkes til at besynge gennem livet. En sådan tidsbunden racisme sværter de fleste ældre sange.
Debatten har dog et lyspunkt, nemlig at opmuntre folk til at lytte kritisk til, hvad der ligger i en sangs tekst. For militarismen plager disse kampsange – som de stolte ord om da "Gotens hjelm og hjerne brast". Mange synger tilsvarende gladeligt flovheder, som "Brødre, lad våbnene lyne", og samles nok ved bål om at "Vi vil fred her til lands", men desværre med "sværdet i hånd".
Danmarks voldsdominerede sange afspejler desværre en virkelighed, der er værre, end da de blev skrevet – med vor nyere regeringers bombeglade adfærd rundt om i verden. Men brutalitet bør ikke hyldes, og gode poeter burde fremelske fredeligere fællessang til glæde for os alle.
Tom Vilmer Paamand - maj 2021
Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> En pacifistisk våbenfabrik?
Livet som våbenfabrikant bliver nemmere at holde ud gennem livsløgne, om alt det gode som produktionen i virkeligheden gør. I Danmark holder våbenkrejlerne sig for det meste også langt væk fra journalister og mulige distraherende spørgsmål, men taler så mere frit til lokalavisernes mikrofonholdere.
En nylig artikel i netmediet LystrupLIV illustrerer dette på fornemmeste vis: Virksomheden Composhield i Lystrup producerer panser, men "selvom Composhields varer bliver brugt i krigs- og konfliktzoner, er virksomheden pacifistisk", forklarer direktøren. "Hvis ikke vi arbejdede i forsvarsindustrien, ville soldaterne enten blive slået ihjel, eller også ville andre levere det i stedet."
Direktøren understreger, at "det ikke er tilladt at sælge til lande, der er involveret i konflikter". Panseret sælges derfor kun til køretøjer for "EU, FN og NATO-allierede". Og altså ikke til angrebsbrug, men derimod for "at beskytte dem, der sidder i vognen", for sådan en "pansret mandskabsvogn indeholder ikke en kanon eller andre våben".
Artiklen er illustreret med firmaets prale-model af en panservogn, og trods direktørens forsikringer om det modsatte, er denne udstyret med maskinkanon. Panservognen er fra De Forenede Arabiske Emirater, og her har Composhield i følge eget reklamemateriale en lokal afdeling. På grund af Emiraternes indblanding i Yemens blodige borgerkrig, er der dansk eksportforbud til landet.
Samme type panservogn bliver brugt i Sudan til nedslagtning af demonstranter. Firmaet har også rakt ud til andre slyngelstater, og fik i 2014 en eksporttilladelse for våben til Pakistan på mere end 400 millioner kroner. I stedet for at prale med succesen, søgte Composhield at holde salget hemmeligt.
Fabrikken ligger i en forstad til Aarhus, men har udviklet sit særlige beskyttelsespanser i kompositmaterialer med hjælp fra forskere og Phd-studerende på Aalborg Universitet og DTU, og virksomhedens medarbejdere er hentet sammesteds.
Tom Vilmer Paamand - september 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> En pacifistisk våbenfabrik?
Livet som våbenfabrikant bliver nemmere at holde ud gennem livsløgne, om alt det gode som produktionen i virkeligheden gør. I Danmark holder våbenkrejlerne sig for det meste også langt væk fra journalister og mulige distraherende spørgsmål, men taler så mere frit til lokalavisernes mikrofonholdere.
En nylig artikel i netmediet LystrupLIV illustrerer dette på fornemmeste vis: Virksomheden Composhield i Lystrup producerer panser, men "selvom Composhields varer bliver brugt i krigs- og konfliktzoner, er virksomheden pacifistisk", forklarer direktøren. "Hvis ikke vi arbejdede i forsvarsindustrien, ville soldaterne enten blive slået ihjel, eller også ville andre levere det i stedet."
Direktøren understreger, at "det ikke er tilladt at sælge til lande, der er involveret i konflikter". Panseret sælges derfor kun til køretøjer for "EU, FN og NATO-allierede". Og altså ikke til angrebsbrug, men derimod for "at beskytte dem, der sidder i vognen", for sådan en "pansret mandskabsvogn indeholder ikke en kanon eller andre våben".
Artiklen er illustreret med firmaets prale-model af en panservogn, og trods direktørens forsikringer om det modsatte, er denne udstyret med maskinkanon. Panservognen er fra De Forenede Arabiske Emirater, og her har Composhield i følge eget reklamemateriale en lokal afdeling. På grund af Emiraternes indblanding i Yemens blodige borgerkrig, er der dansk eksportforbud til landet.
Samme type panservogn bliver brugt i Sudan til nedslagtning af demonstranter. Firmaet har også rakt ud til andre slyngelstater, og fik i 2014 en eksporttilladelse for våben til Pakistan på mere end 400 millioner kroner. I stedet for at prale med succesen, søgte Composhield at holde salget hemmeligt.
Fabrikken ligger i en forstad til Aarhus, men har udviklet sit særlige beskyttelsespanser i kompositmaterialer med hjælp fra forskere og Phd-studerende på Aalborg Universitet og DTU, og virksomhedens medarbejdere er hentet sammesteds.
Tom Vilmer Paamand - september 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024