Hård kritik af politikere bag fejlslagne krige
”Sendte vi danske soldater til Afghanistan på en gedigen løgn”, spurgte forhenværende udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF), efter DRs dokumentar Velkommen til frontlinjen – der viste forskellen mellem Folketingets beslutningsgrundlag og den danske krigsindsats.Svaret til Holger blev JA, for opfølgningen kom da forskere fra DIIS præsenterede første del af en officiel udredning om indsatsen i Afghanistan. Udredningen sætter en tyk streg under en masse dumheder, som politikere og militær hidtil har fejet under gulvtæppet – men som nu er almen viden.
Ikke mindst, at den vestlige besættelsesmagt hjalp de foragtede krigsherrer til magten, hvilket kastede mange indbyggerne i armene på Taliban. Og at den meget omtalte civile indsats for demokrati blev misbrugt som et kortsynet militært instrument, der ikke gav reel civil opbygning, men i stedet mere korruption.
Endnu mere interessant bliver sidste del af udredningen til næste år, der vil beskrive de politiske beslutninger bag krigen. Det har undervejs vakt en del opmærksomhed, at flere af de ansvarlige ministre – Anders Fogh, Per Stig Møller og Søren Gade – længe nægtede at lade sig udspørge af DIIS. Efter offentlig udskamning fandt de dog alligevel tid i kalenderen. Politikere føler absolut intet behov for at få undersøgt deres egne beslutninger, hvilket ellers burde være en helt selvindlysende del af Folketingets kontrolfunktion på befolkningens vegne.
I 2018 var en langt bredere undersøgelse planlagt, opbygget af den daværende Tribunalforening, som et folkelig krav på en juridisk og folkeretslig undersøgelse af krigene. Tribunalet blev sat i gang efter at en bebudet undersøgelse blev nedlagt af de efterfølgende regeringer – men også denne måtte opgives på grund af magthavernes modstand. En sådan grundig gennemgang kommer altså ikke, men i stedet er altså en ret begrænset gennemgang på vej nu.
Tribunalforeningens tre fortsat ubesvarede spørgsmål lød i kort form:
- Var de krige i Irak og Afghanistan, som Danmark deltog i, lovlige?
- Overholdt danske soldater krigens love i Irak og Afghanistan?
- Kan resultatet af undersøgelsen få retslige konsekvenser?
Meget af foreningens omfattende dokumentation om krigene er bevaret for eftertiden, og tiltrækker stadig nysgerrige forskere og aktivister - se Tribunalforeningens arkiv på Tribunal.FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - november 2024
Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Skiftet til sommertid blev til 'Krigstid'
I USA blev den forrykkede sommertid oprindeligt omtalt som ”krigstid”, da den blev indført under Anden Verdenskrig for at hjælpe på krigsindsatsen.
Skiftet gav flere lyse timer til arbejderne i krigsindustrien, samt sparede på energien. Også herhjemme stammer ideen om at trække en time mere dagslys ind i hverdagen fra krigs- og krisetid. Danmark fik første gang sommertid i 1916 under Første Verdenskrig, og tilsvarende omkring Anden Verdenskrig. Det nuværende tidsskema blev indført under 70ernes oliekrise.
Under USAs Vietnam-krig reddede skiftet til sommertid en mand, der stod højt på listen til udsendelse. Da han var født i timen lige efter midnat, på dagen for sin daværende stats skifte væk fra sommertid, lykkedes det ham at få fødslen flyttet baglæns til den foregående dag. Denne var helt tilfældigt skæringspunkt for i stedet at komme på en mindre akut udsendelsesliste, så manden slap for at komme til Vietnam.
Modsat gik det for nogle palæstinensiske terrorister i 1992 og en irsk i 2014, der transporterede bomber mod deres tilsigtede mål. Sprængstofferne detonerede i utide og dræbte kun terroristerne selv. Bomberne havde været indstillet til en time for tidligt i forhold til tidszonen på den anden side af grænsen...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Skiftet til sommertid blev til 'Krigstid'
I USA blev den forrykkede sommertid oprindeligt omtalt som ”krigstid”, da den blev indført under Anden Verdenskrig for at hjælpe på krigsindsatsen.Skiftet gav flere lyse timer til arbejderne i krigsindustrien, samt sparede på energien. Også herhjemme stammer ideen om at trække en time mere dagslys ind i hverdagen fra krigs- og krisetid. Danmark fik første gang sommertid i 1916 under Første Verdenskrig, og tilsvarende omkring Anden Verdenskrig. Det nuværende tidsskema blev indført under 70ernes oliekrise.
Under USAs Vietnam-krig reddede skiftet til sommertid en mand, der stod højt på listen til udsendelse. Da han var født i timen lige efter midnat, på dagen for sin daværende stats skifte væk fra sommertid, lykkedes det ham at få fødslen flyttet baglæns til den foregående dag. Denne var helt tilfældigt skæringspunkt for i stedet at komme på en mindre akut udsendelsesliste, så manden slap for at komme til Vietnam.
Modsat gik det for nogle palæstinensiske terrorister i 1992 og en irsk i 2014, der transporterede bomber mod deres tilsigtede mål. Sprængstofferne detonerede i utide og dræbte kun terroristerne selv. Bomberne havde været indstillet til en time for tidligt i forhold til tidszonen på den anden side af grænsen...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg