Øget militarisering i Mali trods gode alternativer
Folketingsflertallet argumenterede med, at de danske interesser - i hele Mellemøsten, Nordafrika og aktuelt i Sahelbæltet - er at ville skabe fred, stabilisere området, bekæmpe terrorisme og dermed hindre øgede flygtningestrømme mod Europa, men beslutningen om at sende danske soldater til Mali, vil have den stik modsatte effekt. Statskuppet i Mali i 2012 ved kuplederen Amadou Sanogo, der overdrog regeringsmagten til en overgangsregering under Dioncounda Traoré, førte til oprør og væbnet borgerkrig, der - lige som andre steder - hurtigt førte til et uoverskueligt antal også indbyrdes slåssende grupper bestående af demokratisk sindede, hjemløse jihadister fra Libyen, tuareger, samt diverse smuglere, banditter og landevejsrøvere i den nordlige Sahel-provins.
Den svage malinesiske kupregering bad fra sommeren 2014 om hjælp, og fik en franskledet militær mission, der snart efter fulgtes op af en "koalitation af villige vestlige lande", der også begyndte at flyve bombetogter, og samtidig fik presset FN-systemet til at sanktionere dette som en "fredsskabende og stabiliserende indsats" - som Danmark valgte at bidrage til med logistisk støtte og stabsofficerer, så FN-operationen i Mali er ledet af den danske generalmajor Michael A. Lollesgaard. Der er godt noki øjeblikket en skrøbelig "fredsaftale" i Mali; men trods dette, er det langt fra en "fredsbevarende" indsats Folketing nu har besluttet at deltage yderligere i. Folketingets flertal sender nemlig specialtrænede elitesoldater ud, Jægerkorpset, og gør det samtid klart, at de skal ud på farlige og skarpe missioner - og flertallet af danske politikere er fuldstændig klar over, at "hvis vi skal ind i Mali, skal det ikke være en halv mission, hvor vi ikke må skyde".
Erfaringer med de sidste mange års danske krigspolitik - også med den gennem årene udviklede såkaldte samtænkte indsats - synes imidlertid at pege på, at man ikke kan stabilisere et land eller en region, bekæmpe terror eller stoppe flygtningestrømme med hverken kampfly, pansrede mandskabsvogne eller elitesoldater på jorden; altså med militære midler - eller med militære midler forrest.
Det er nemlig sandsynligt, at også de danske elitesoldater vil blive betragtet som en del af en "besættelsesmagt", og som uretfærdig og ensidig støtte til en ikke-legitim og svag malinesisk regering. Sandsynligt er, at også de danske soldater vil blive mødt med våben og bomber fra mange af de ovennævnte grupperinger, og at danske soldater vil blive trukket ind i endnu en langvarig krig uden udsigt til de forventede positive resultater. Tværtimod - en militær optrapning vil føre til det stik modsatte: Øget destabilisering, mere terror og flere flygtninge!
Alternativerne til øget militarisme i Mali kunne være: Danmark skal selvfølgelig fortsat være med til at løse opgaver i verden og fortsat føre en ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark bør fortsat støtte FNs "fredsbevarende" missioner; men ikke medvirke til eller støtte "fredsskabelse" med våben i hånd og derfor ikke øge sin militære indsats, og ikke støtte den ene side i en kompliceret malinesisk borgerkrig.
Hasse Schneidermann - november 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret
Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.
Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har "en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser", som det så kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: "Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går."
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig "frivilligt" for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for "frivilligt værnepligtige" kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021
Efter at ovenstående fortælling var søsat, blussede en ældre sag pludselig op den 16. september i OLFI (bag mur). Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jakobsen havde i 2019 udtalt sig, om "problemer med fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret". Han vurderede, at det "kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter”, og andre forskere bekræftede problemstillingen.
Men Forsvarsministeriet havde så forsøgt at beordre Forsvarskommandoen til at nedgradere Peter Viggos udtalelse, så han hermed ikke havde udtalt sig faktuelt som forsker, men kun med holdninger som privatperson. Forsvarsakademiet nægtede, og pointerede at Peter Viggos status altså ER "forsker". Personaleflugt fra forsvaret er åbenbart et betændt emne, men både i 2019 og i 2020 var der tilsvarende historier.
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret
Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har "en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser", som det så kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: "Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går."
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig "frivilligt" for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for "frivilligt værnepligtige" kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021
Efter at ovenstående fortælling var søsat, blussede en ældre sag pludselig op den 16. september i OLFI (bag mur). Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jakobsen havde i 2019 udtalt sig, om "problemer med fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret". Han vurderede, at det "kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter”, og andre forskere bekræftede problemstillingen.
Men Forsvarsministeriet havde så forsøgt at beordre Forsvarskommandoen til at nedgradere Peter Viggos udtalelse, så han hermed ikke havde udtalt sig faktuelt som forsker, men kun med holdninger som privatperson. Forsvarsakademiet nægtede, og pointerede at Peter Viggos status altså ER "forsker". Personaleflugt fra forsvaret er åbenbart et betændt emne, men både i 2019 og i 2020 var der tilsvarende historier.
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024