Øget militarisering i Mali trods gode alternativer
Folketingsflertallet argumenterede med, at de danske interesser - i hele Mellemøsten, Nordafrika og aktuelt i Sahelbæltet - er at ville skabe fred, stabilisere området, bekæmpe terrorisme og dermed hindre øgede flygtningestrømme mod Europa, men beslutningen om at sende danske soldater til Mali, vil have den stik modsatte effekt. Statskuppet i Mali i 2012 ved kuplederen Amadou Sanogo, der overdrog regeringsmagten til en overgangsregering under Dioncounda Traoré, førte til oprør og væbnet borgerkrig, der - lige som andre steder - hurtigt førte til et uoverskueligt antal også indbyrdes slåssende grupper bestående af demokratisk sindede, hjemløse jihadister fra Libyen, tuareger, samt diverse smuglere, banditter og landevejsrøvere i den nordlige Sahel-provins.Den svage malinesiske kupregering bad fra sommeren 2014 om hjælp, og fik en franskledet militær mission, der snart efter fulgtes op af en "koalitation af villige vestlige lande", der også begyndte at flyve bombetogter, og samtidig fik presset FN-systemet til at sanktionere dette som en "fredsskabende og stabiliserende indsats" - som Danmark valgte at bidrage til med logistisk støtte og stabsofficerer, så FN-operationen i Mali er ledet af den danske generalmajor Michael A. Lollesgaard. Der er godt noki øjeblikket en skrøbelig "fredsaftale" i Mali; men trods dette, er det langt fra en "fredsbevarende" indsats Folketing nu har besluttet at deltage yderligere i. Folketingets flertal sender nemlig specialtrænede elitesoldater ud, Jægerkorpset, og gør det samtid klart, at de skal ud på farlige og skarpe missioner - og flertallet af danske politikere er fuldstændig klar over, at "hvis vi skal ind i Mali, skal det ikke være en halv mission, hvor vi ikke må skyde".
Erfaringer med de sidste mange års danske krigspolitik - også med den gennem årene udviklede såkaldte samtænkte indsats - synes imidlertid at pege på, at man ikke kan stabilisere et land eller en region, bekæmpe terror eller stoppe flygtningestrømme med hverken kampfly, pansrede mandskabsvogne eller elitesoldater på jorden; altså med militære midler - eller med militære midler forrest.
Det er nemlig sandsynligt, at også de danske elitesoldater vil blive betragtet som en del af en "besættelsesmagt", og som uretfærdig og ensidig støtte til en ikke-legitim og svag malinesisk regering. Sandsynligt er, at også de danske soldater vil blive mødt med våben og bomber fra mange af de ovennævnte grupperinger, og at danske soldater vil blive trukket ind i endnu en langvarig krig uden udsigt til de forventede positive resultater. Tværtimod - en militær optrapning vil føre til det stik modsatte: Øget destabilisering, mere terror og flere flygtninge!
Alternativerne til øget militarisme i Mali kunne være: Danmark skal selvfølgelig fortsat være med til at løse opgaver i verden og fortsat føre en ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark bør fortsat støtte FNs "fredsbevarende" missioner; men ikke medvirke til eller støtte "fredsskabelse" med våben i hånd og derfor ikke øge sin militære indsats, og ikke støtte den ene side i en kompliceret malinesisk borgerkrig.
Hasse Schneidermann - november 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Kvinder i fredsforhandlinger!
Womens International League for Peace and Freedom – som Kvindefredsligaen er en del af – arbejder sammen med ukrainske kvindeaktivister. Det er for at gøre opmærksom på de problemer, som kvinder i Ukraine står over for, og har været med til at give deres stemmer styrke, dele deres erfaringer og ekspertise, og deres krav om forandringer og en fredelig løsning på krigen.
Kvindeaktivisterne er meget påvirket af krigen, men har vist, at de kan tage lederskabet. Selv om kvindelige aktivister altså spiller en afgørende rolle i at yde humanitær bistand, er de stort set blevet udelukket fra at komme til orde i formelle fredsprocesser.
Der, hvor kvinder har været med i fredsforhandlinger, har freden været mere varig. Kvindefredsligaen var i år 2000 internationalt med til at udfærdige FNs Resolution 1325, om ”Kvinder, Fred og Sikkerhed”. I resolutionen står, at kvinder skal have en væsentlig og meningsfuld rolle og deltagelse i fredsforhandlinger og i konfliktforebyggelse. Men det er åbenbart fortsat ikke nok til, at vi kvinder – halvdelen af jordens befolkning – bliver taget med ved forhandlingsbordet.
Derfor opfordrer vi alle verdens lande til at implementere resolutionen. Det skal sikres, at kvinder – fra alle sider – er med til at mægle, og skabe en diplomatisk løsning af konflikten – og at der kommer en aftale om varig fred.
Uddrag fra en tale, læs resten herSolvejg Sieg Sørensen - april 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Kvinder i fredsforhandlinger!
Womens International League for Peace and Freedom – som Kvindefredsligaen er en del af – arbejder sammen med ukrainske kvindeaktivister. Det er for at gøre opmærksom på de problemer, som kvinder i Ukraine står over for, og har været med til at give deres stemmer styrke, dele deres erfaringer og ekspertise, og deres krav om forandringer og en fredelig løsning på krigen.
Kvindeaktivisterne er meget påvirket af krigen, men har vist, at de kan tage lederskabet. Selv om kvindelige aktivister altså spiller en afgørende rolle i at yde humanitær bistand, er de stort set blevet udelukket fra at komme til orde i formelle fredsprocesser.
Der, hvor kvinder har været med i fredsforhandlinger, har freden været mere varig. Kvindefredsligaen var i år 2000 internationalt med til at udfærdige FNs Resolution 1325, om ”Kvinder, Fred og Sikkerhed”. I resolutionen står, at kvinder skal have en væsentlig og meningsfuld rolle og deltagelse i fredsforhandlinger og i konfliktforebyggelse. Men det er åbenbart fortsat ikke nok til, at vi kvinder – halvdelen af jordens befolkning – bliver taget med ved forhandlingsbordet.
Derfor opfordrer vi alle verdens lande til at implementere resolutionen. Det skal sikres, at kvinder – fra alle sider – er med til at mægle, og skabe en diplomatisk løsning af konflikten – og at der kommer en aftale om varig fred.
Uddrag fra en tale, læs resten herSolvejg Sieg Sørensen - april 2023
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023