Klø til NATO for militærbedrag"Danmark får klø for sine militærbidrag i ny NATO-rapport",
skrev vort lands aviser. Vi fredsfolk
kritiserer også Danmarks militærbedrag, men af ganske andre årsager - og NATO burde være enig i vores kritik.
NATOs meget
sjældent citerede
formål er nemlig at
"leve i fred med alle nationer",
"bilægge enhver international strid ved fredelige midler" og
"afstå fra trusler og magtanvendelse"!
Organisationen havde ved sin start i 1949 meget svært ved at
finde opbakning, og valgte derfor at
basere sig på FNs fine målsætninger - omend praksis hurtigt viste sig at være markant anderledes. Alligevel er NATOs officielle mål fortsat de nævnte fredelige, ligesom det danske forsvar har som overordnet
mål at
"forebygge konflikter og krig". NATOs formål burde spænde ben for alle organisationens efterfølgende rent militære krav, fx om at Danmark indkøber flere og flere våben. Danmark burde derfor besvare NATOs kritik med et markant svar om hvor mange penge, vi i stedet har brugt på at
bilægge strid ved fredelige midler. Og afkræve resten af NATO-landene tilsvarende fredelige opgørelser, for hvordan milliarderne brugt på militært isenkram kan leve op til NATOs erklærede fredsmål.
Ligesom med NATOs bizarre krav om procentmål, lever Danmark dog heller ikke op til NATOs
officielle mål om fred endnu, hvorimod især Norge ville
stå flot med deres omfattende initiativer for en fredelig udvikling rundt om på kloden. Danmark har desværre masser af forspildte muligheder at genbruge eller lære af - for få årtier siden steg
udviklingsbistanden mere
end bevillinger til bomber, men nu går det den gale vej igen.
Den verdenskendte indsats med tusinder
udsendt til FNs fredsbevarende
Blå Baretter er afviklet, og i stedet er Danmark blevet krigsførende i USAs skørter - oftest i
samarbejde med det ene diktatur i krigen mod et andet. Danmark opruster i Arktis, våbeneksporten blomstrer og de påkrævede EU-rapporter om den er
nedlagt. Og al dansk fredsforskning er
afskaffet.
Folketinget burde derfor presse på for at Danmark kunne levere langt flottere styrkemål for en fredelig indsats, i stedet for fejlagtigt at støtte NATOs fortsatte vildveje væk fra sin egen målsætning.
I 80erne turde modige danske politikere møde op hos NATO, der i teorien består af
ligestillede medlemmer, og argumentere mod militære planer, der ville lede direkte til en altødelæggende atomkrig. Siden
nedrustede verden til færre atombomber, men der er fortsat
så rigeligt til at det nemt går helt galt - for os alle. Danske regeringer har ikke siden markeret selvstændige holdninger, hverken om atomvåben eller om fredsskabelse.
Uanset hvordan verdens lande i øvrigt opfører sig, har de alle skrevet under på FNs 75 år gamle
vision om at
"frelse kommende generationer fra krigens svøbe". En menneskealders kriser og konflikt senere er det på høje tid at få dette gjort til virkelighed.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Trump bomber værre end sine forgængere"Trump er den fredeligste amerikanske præsident",
påstod JPs sikkerhedspolitiske korrespondent Jørn Mikkelsen skråsikkert forleden. Det afhænger stærkt af målestokken, for Trump har faktisk ihærdigt bombet løs, og det værre end sine forgængere - selv om han altså ikke endnu fik startet nogle nye krige.
USAs militær har under Trump kastet
langt flere bomber i
Afghanistan, end på noget andet
tidspunkt det sidste tiår - inklusive de år, hvor præsident Obama intensiverede krigen. Brugen af droner var slem under Obama, men under Trump er Somalia og Yemen blevet ramt af langt flere
droneangreb, end i alle de foregående år lagt sammen.
Trumps
snigmord på en højtstående iransk officer har gjort hele regionen mere usikker - og dette lagt oven i hans sabotage af den stabiliserende aftale med regimet, som blandt andre EU fik iværksat. Følgerne af de opsagte atomaftaler med Rusland er den tydeligste markering af, at eftertiden på ingen måde kan kalde Trump for en fredelig præsident.
USAs udenrigspolitik ruller i høj grad ad vante skinner, selvom præsidenterne skifter. Til gengæld afhænger det i høj grad af den udvalgte, om denne kan skabe trofast opbakning hos alliancepartnerne. Her har Trumps kaotiske stil både ude og hjemme åbnet dybe revner, mistænksomhed og konflikter, der kun langsomt vil læges.
Trump har gjort det nemmere for sit militær at bruge
omstridte metoder, og har direkte benådet officerer, der var under anklage som krigsforbrydere - i modstrid med militærets
egne ønsker. Eneste lyspunkt er, at Trumps uklare og konfliktskabende udmeldinger har skabt en begyndende åbning for et mere selvstændigt EU, der i bedste fald vil turde satse på noget fredeligere løsninger end Trump.
[Ovenstående korrektion blev skrevet til Jyllands-Posten, men fandt ikke plads...]Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg