Soldater udkommanderet mod mink
Danske soldater er indsat på endnu flere civile opgaver i Danmark, aktuelt i et nyt opgør der passende kunne kaldes Immunforsvaret. Flere regimenter er nemlig sendt til Nordjylland, hvor de overvåger aflivning af mink i kampen mod coronasmitten. Soldaterne er sendt ud af Fødevarestyrelsen, der har krævet bistand fra både Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet. Forsvarskommandoen stiller med op mod 350 soldater, men gør dog omhyggeligt opmærksom på, at soldaterne i forbindelse med aflivningerne foreløbigt ikke bærer våben eller løser politimæssige opgaver. I stedet skal de arbejde med optælling, transport og dekontaminering samt grave huller til bortskaffelse af mink på Forsvarets terræn.
I første omgang ville Forsvaret ikke uddybe om befalingen, men ordrerne er nu offentliggjort. De viste sig at svare til de tilsvarende ordrer for Hjemmeværnet, der er er ude på samme corona-relaterede opgaver - begge bemyndiget til stort set samme magt som en skolepatrulje. Tidligere ville den slags naturligt have ligget under Civilforsvaret, som hørte under Indenrigsministeriet. Den slags er blevet militariseret, og er nu som Beredskabsstyrelsen underlagt Forsvarsministeriet.
En fynsk hjemmeværnschef har takket sine folks vilje til at stille op for Fyn, når det gælder, med støtte til civilsamfundet, og dermed vist den alsidighed vores militære beredskabsorganisation indeholder. Hjemmeværnet har nemlig dygtigt corona-assisteret ved Assens og Hårby genbrugspladser...
Hjemmeværnets garager udenfor Odense på Højstrup Øvelsesplads er udlånt til testcenter for COVID 19, drevet af Rigspolitiet og Statens Serum Institut, med uniformerede patruljer fra hjemmeværn og hær til at støtte testcentret ved at hjælpe folk til og fra området i dagtimerne.
Det overordnede værktøj hedder "National Operativ Stab" (NOST), som under Rigspolitiet koordinerer forsvar, politi og andre civile myndigheder. AMK har tidligere fortalt om den snigende militarisering af samfundet, og der er grund til at gentage dette - på trods af de skiftende og altid rigtig gode forklaringer på enhver ny indsats, hvor diverse ministre taler om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet.
Det nugældende forsvarsforlig har fået lusket dedikerede tropper til brug mod civile ind. En infanteribataljon på 500 mand, operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorpset samt vagthold fra Livgarden, der med timers varsel skal kunne stille enheder som støtte for politiet. Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt deltager i politiets opgaver, så forskellen på politi og soldater udviskes.
En del andre lande bruger militære korps til at holde folket i ro, men for Danmark var "Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på opgave i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger.
Denne rimelige praksis er ændret, så soldater med skarpladte våben og politimæssige beføjelser indsættes på dansk grund. Soldater har kontrolleret grænsen i Sønderjylland samt bevogtet i København - og det breder sig. At anbringe militær i vore gader er en glidebane, der bidrager til øget militarisering af samfundet - i stedet for at finde civile løsninger på civile problemer.
Tom Vilmer Paamand - november 2020
Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> USAs militærbudget på nedtur!
Danmark har siden 1989 brugt mindre på militær, end NATOs udspil om 2% af bruttonationalproduktet, og det får vi kritik for. Men USAs tilsvarende tal ser også langt blidere ud, når de på samme vis beregnes som procenter over en årrække. Målt i fulde dollars er tallet dog fortsat gigantisk og voksende.
Grafen her viser USAs militærudgifter i ujævnt fald fra voldsomme 9% i 1960 til de nuværende kun 3,4%, små tre gange de danske. Hvis USA mener, at BNP er en brugbar rettesnor, burde Danmark følge USA på deres kurs, som går nedad mod nul. Det har de danske tal da også gjort, omend vores fald sker knap så hastigt, og brydes af den lille stigning de sidste år.
På USAs graf er udviklingen fremskrevet med en grøn pil, som optimistisk peger mod at USAs militærudgifter vil droppe under de 2% i 2027 – men det sker (nok) ikke, for den anslåede linje er kun et skøn, og virkeligheden ikke så simpel. Men overordnet set virker fremtiden fra den vinkel alligevel mere lovende end skræmmende!
Tom Vilmer Paamand - december 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> USAs militærbudget på nedtur!
Danmark har siden 1989 brugt mindre på militær, end NATOs udspil om 2% af bruttonationalproduktet, og det får vi kritik for. Men USAs tilsvarende tal ser også langt blidere ud, når de på samme vis beregnes som procenter over en årrække. Målt i fulde dollars er tallet dog fortsat gigantisk og voksende. Grafen her viser USAs militærudgifter i ujævnt fald fra voldsomme 9% i 1960 til de nuværende kun 3,4%, små tre gange de danske. Hvis USA mener, at BNP er en brugbar rettesnor, burde Danmark følge USA på deres kurs, som går nedad mod nul. Det har de danske tal da også gjort, omend vores fald sker knap så hastigt, og brydes af den lille stigning de sidste år.
På USAs graf er udviklingen fremskrevet med en grøn pil, som optimistisk peger mod at USAs militærudgifter vil droppe under de 2% i 2027 – men det sker (nok) ikke, for den anslåede linje er kun et skøn, og virkeligheden ikke så simpel. Men overordnet set virker fremtiden fra den vinkel alligevel mere lovende end skræmmende!
Tom Vilmer Paamand - december 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024