Soldater udkommanderet mod mink 
Danske soldater er
indsat på endnu flere civile opgaver i Danmark, aktuelt i et nyt opgør der passende kunne kaldes
Immunforsvaret. Flere regimenter er nemlig
sendt til Nordjylland, hvor de
overvåger aflivning af mink i kampen mod coronasmitten. Soldaterne er sendt ud af
Fødevarestyrelsen, der har krævet bistand fra både Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.
Forsvarskommandoen stiller med op mod 350 soldater, men gør dog omhyggeligt opmærksom på, at soldaterne i forbindelse med aflivningerne foreløbigt
ikke bærer våben eller løser politimæssige opgaver. I stedet skal de
arbejde med optælling, transport og dekontaminering samt grave huller til bortskaffelse af mink på Forsvarets terræn.
I
første omgang ville Forsvaret ikke uddybe om befalingen, men ordrerne er nu
offentliggjort. De viste sig at svare til de tilsvarende
ordrer for Hjemmeværnet, der er er ude på samme corona-relaterede opgaver - begge bemyndiget til stort set samme magt som en skolepatrulje. Tidligere ville den slags naturligt have ligget under Civilforsvaret, som hørte under Indenrigsministeriet. Den slags er blevet militariseret, og er nu som Beredskabsstyrelsen
underlagt Forsvarsministeriet.
En fynsk hjemmeværnschef har
takket sine folks
vilje til at stille op for Fyn, når det gælder, med støtte til civilsamfundet, og dermed
vist den alsidighed vores militære beredskabsorganisation indeholder. Hjemmeværnet har nemlig dygtigt corona-assisteret ved Assens og Hårby genbrugspladser...
Hjemmeværnets garager udenfor Odense på Højstrup Øvelsesplads er udlånt til testcenter for COVID 19, drevet af Rigspolitiet og Statens Serum Institut, med uniformerede patruljer fra hjemmeværn og hær til at
støtte testcentret ved at hjælpe folk til og fra området i dagtimerne.
Det overordnede
værktøj hedder "National Operativ Stab" (
NOST), som under Rigspolitiet
koordinerer forsvar, politi og andre civile myndigheder. AMK har tidligere fortalt om den snigende militarisering af samfundet, og der er grund til at gentage dette - på trods af de skiftende og altid rigtig gode forklaringer på enhver ny indsats, hvor diverse ministre
taler om at
vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet.
Det nugældende forsvarsforlig har fået lusket
dedikerede tropper til brug mod civile ind. En infanteribataljon på 500 mand, operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorpset samt vagthold fra Livgarden, der
med timers varsel skal kunne stille enheder som støtte for politiet. Der er hermed lagt op til, at forsvaret
rutinemæssigt deltager i politiets opgaver, så forskellen på politi og soldater
udviskes.
En del andre lande bruger militære korps til at holde folket
i ro, men for Danmark var "
Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på opgave i danske gader hidtil været
Livgarden og lignende paradeforestillinger.
Denne rimelige
praksis er ændret, så soldater med
skarpladte våben og politimæssige
beføjelser indsættes på dansk grund. S
oldater har kontrolleret grænsen i Sønderjylland samt bevogtet i København - og det breder sig. At anbringe militær i vore gader er en glidebane, der bidrager til øget militarisering af samfundet - i stedet for at finde civile løsninger på civile problemer.
Tom Vilmer Paamand - november 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Konfliktforebyggende kommunikation med Rusland nu!
AMK har sendt en forespørgsel til hhv udenrigsministeren og Udenrigspolitisk Nævn:
For at undgå konflikter gennem dumme uheld og fejlslutninger, må der være effektive og velfungerende kommunikationslinjer mellem Danmark og Rusland, og de må være indbygget i den militære struktur på begge sider.
Dette var indlysende for alle parter, mens Den Kolde Krig var allermest varm, og de gensidige fjendebilleder allermest skræmmende. Frygten dominerede, men trods dette var der altid fornuftige aftaler på plads. Moskva og Washington havde en "rød telefon", men vigtigere endnu var de mange aftaler på lavere niveau.
For Danmark havde dette på den tid størst betydning i, over og under Østersøen - og de nødvendige kommunikationslinjer med Warszawapagten stod klar, og blev
brugt. I dag er Sovjet fortid, men Rusland rumsterer fortsat i Østersøen, og nu åbner området omkring Arktis op med nyt konfliktpotentiale.
Modsat tiden under den Kolde Krig, er mange af kommunikationsmulighederne med det russiske militær nu
afviklet. Derfor et det særdeles skuffende, at udenrigsminister Jeppe Kofod helt aktuelt klart
afviser et russisk udspil, om at få sådanne livsvigtige kontakter på plads igen.
Vladimir Barbin, der er Ruslands ambassadør i Danmark, har
rakt ud:
"Der kunne være en direkte kommunikationslinje mellem den danske og den russiske militærstruktur, som vi for eksempel har det med Norge. Hvorfor ikke også Danmark? Så kunne man få afklaret, hvad der er sket, hvorfor det er sket og så videre. ..."Tilsvarende tanker kan læses hos f.eks. "Center for Militære Studier", som
understreger netop dette:
"Eksisterende bilaterale aftaler om hændelser og militære øvelser til søs er vaklende. Netop derfor har Østersøen behov for yderligere tillids- og sikkerhedsskabende initiativer, der eksempelvis indebærer notifikationer om militære aktiviteter og troppebevægelser ..."Som ambassadøren nævner, har Rusland aftaler med
Norge om
forebyggelse af hændelser. Samt ikke mindst med USA. Begge eksempler er NATO-lande, så der er tydeligvis alligevel mulighed for at lave direkte aftaler med Rusland, uden at dette giver problemer for alliancen – uanset hvad NATO og Rusland så ellers aktuelt måtte lave af
gensidige benspænd på højere niveau.
Foreningen Aldrig Mere Krig vil derfor opfordre Udenrigspolitisk Nævn til at hjælpe udenrigsministeren med at genoverveje dette første afvisende svar. Kontakt Norge og USA, og hør om ikke Danmark (og verden) kan få gavn af tilsvarende aftaler.Se henvendelsens lidt længere tekst som PDF - samt svaretTom Vilmer Paamand - oktober 2021
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg