Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Dansk politik om atomvåben udvandes
Fredsbilleder... I Danmarks aftale om forsvarssamarbejde med USA er en uddybning om atomvåbenpolitik slettet, så der nu ikke længere står, at der ”ikke må stationeres atomvåben i Danmark under de nuværende omstændigheder, dvs. i fredstid”. Forsvarsanalytiker Peter Viggo Jakobsen ser ændringen som et forvarsel om et muligt fremtidigt brud med det danske forbud inden for de næste 10 år.
Tom Vilmer Paamand - april 2025







Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Konfliktoptrapning helt uden omtanke
Et nyt brud på et undersøisk kabelrør, denne gang mellem Estland og Finland, blev af selveste Finlands præsident omgående erklæret for sabotage, hvilket naturligvis er skræmmende i den aktuelt tilspidsede situation, ikke mindst i kølvandet på usikkerheden omkring hvad der skete med Nord Stream-gasrøret. Episoden udløste derfor forventeligt optrappende overskrifter og handlinger:
   Norske seismologer har registreret »sandsynlig eksplosion« ved finsk gasledning.
   Nyt gasudslip i Østersøen undersøges af det finske militær.
   Ekspert om mulig sabotage: Den slags rør går ikke i stykker af sig selv.
   Finland mistænker Rusland for beskadiget undervandskabel.
   Rusland mistænkt for at sprænge gasrørledning i luften.
   Russisk angreb på gasrørledning.
Dette fortsatte så med trusler mod den titulært skyldige part:
   NATO lover at reagere, hvis Finlands gasrørledning blev beskadiget bevidst.
   Letlands leder foreslår lukning af Østersøen for russiske skibe efter hændelsen.
   NATO truer med 'beslutsom reaktion' på mulig gasrørs-sabotage.
   NATO sender særlig flådestyrke til Østersøen.
I roligere tider bliver udlagte kabler og rør løbende beskadiget, både til lands og til vands. Men lige nu, på grund af Putins tåbelige angreb på Ukraine, er det åbenbart indlysende, at kablet bevidst blev saboteret, og at der nu må være nok beviser til at kickstarte en tredje verdenskrig.
Altså lige indtil medier og politikere akut tabte interessen, da den mest oplagte forklaring viser sig at være et hændeligt uheld - et containerskib havde åbenbart ved en fejl slæbt sit anker efter sig, og dette rev så kabelrøret i stykker. Det uheldige skib meldes nu at være på flugt fra ansvaret - så hele episoden lader altså til at ende som en forsikringssag, og ikke i atomkrig.
I en bedre verden ville politikere og medier træde varsommere, og ikke piske en ikke-eksisterende ny konflikt frem. Der er jo så rigeligt med reelle krige at tage sig af!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2025