Dansk prins bliver statsstøttet våbenpusher 
Prins Joachim er blevet
udnævnt til forsvarsattaché i Paris. Hermed kommer det danske kongehus med i en
skandaleramt gruppe af kronede hoveder, der sælger våben på fædrelandets vegne. Forsvarsministeriet
omtaler derfor prinsens nye funktion ret floromvundent, med at Joakim fra september skal "
forstærke samarbejdet på det sikkerhedspolitiske område med Frankrig".
Danmarks militære
støtte til Frankrigs fortsatte
kolonikrige er kun en del af dette job. Udenrigsministeriet
forklarer nemlig i deres mere omhyggelige
stillingsbeskrivelse, at danske forsvarsattachéer i Frankrig også skal yde "
støtte til danske forsvarsvirksomheder, der ønsker at komme ind på det franske marked". Spørgsmålet er selvfølgelig i hvor høj grad Joachims
nye dobbeltrolle, oven i at være begunstiget prins, vil blive søgt holdt adskilt fra forsvarsattachéens job med at
støtte op bag det private erhvervslivs mest skamløse producenter -
våbenpusherne.
Det virker dog sandsynligt, at prinsetitlens muligheder for generel
reklame for danske våben vil blive brugt, så prinsen kommer til at optræde under Dannebrog på Frankrigs gigantiske våbenmesser, "
såsom EuroSatory, EuroNaval og Paris Air Show", som det klart uddybes i jobbeskrivelsen. Prins Joachim har en langvarig uddannelse indenfor militæret, og var blevet tildelt graden oberst af reserven, men bliver til den nye stilling ophøjet til
brigadegeneral.
Stillingen er formelt ulønnet, for Kongehuset
forventer at Joakim fortsat vil modtage sin kongelige
bonus på 3,6 millioner kroner skattefrit om året. Intet er dog sparet ved denne ordning, selvom Forsvarsministeriet oven i yderligere betaler for Udenrigsministeriet nye prinseudgifter til tjenesterejser, kontor og repræsentation. Af hensyn til prinsens kongelige evner og øvrige aktivitet, er det nemlig nødvendigt også at
ansætte en
assisterende forsvarsattaché, der vel skal udføre det egentlige arbejde.
Prinsen har også nogle måske nyttige års erfaring fra det mere ordinære erhvervsliv, da han har arbejdet for A.P. Moller Maersk Group i Hongkong og Frankrig. Maersk er kendt for globale våbentransporter for hvemsomhelst - lige fra
Nordkorea til
USAs to sidste angrebskrige mod Irak.
Trods et statsligt job til prinsen fortsætter hermed privatiseringen af det danske kongehus, der jo længe har været
opkøbt i bidder gennem nærkontakt med "gavmilde" folk fra erhvervslivet. Det bliver interessant at se i hvor høj grad prins Joachim
fortsat lader sig indfedte, nu fra en stilling hvor våbenhandlens
indbyggede korruption kommer helt tæt på.
Tom Vilmer Paamand - juni 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Officeren der blev pacifist
Aldrig Mere Krigs forhenværende formand Geert Grønnegaard er død, 84 år gammel. Den sprælske fredskæmpe døde passende nok på et plejehjem bygget på Ringsteds nu nedlagte kaserne. Som barn kom Geert ellers på Herlufsholms ret militaristiske kostskole, hvorpå han blev flyverløjtnant i Værløse, derpå civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt og reserveofficer.
Dette ændredes af rektor
Aage Bertelsens pacifistiske bog "Her er dit våben" i 1960. Officeren meldte sig nu som
militærnægter, og blev aktivist i foreningen Aldrig Mere Krig, hvor han langt senere i 1997 blev formand. Geert kom med i påskemarcherne mod atomvåben og kampen mod Vietnamkrigen, startede et register over dansk
våbenhandel, og
skrev læserbreve og henvendelser til Folketinget i en
lind strøm.
Særlig kendt blev han for en række spektakulære
fredshappenings: Geert agerede garderobevagt i Københavns Domkirkes våbenhus og
inddrog sabler fra de kongelige gæster. Han blev bortvist fra et dyrskue, hvor forsvaret var talstærkt udstillet, og ikke kunne lide hans
Rustoskop, der med rullende tal optalte militærbyrden.
Geert blev i 1964 opstillet for
Fredspolitisk Folkeparti, som ikke kom i Folketinget. Han var i 1976 konsulent for daværende landsformand K. Helveg Petersen for Det Radikale Venstre, til hjælp med en ny lov om våbenproduktion. Blandt det vedtagne blev, at arbejdsløse kunne
sige nej til våbenproduktion uden tab af dagpenge.
Ved siden af et næsten
fuldtidsarbejde som aktivist, spillede Geert ihærdigt bridge på
højt niveau, var ansat i en række ingeniørfirmaer og bl.a. udsendt i udviklingsprojekter for at bygge skoler i Tanzania og kyllingefarme i Libyen. Privat nåede han at fejre guldbryllup med sin kone Loulou, som han fik tre sønner med.
- Hør Geert selv fortælle om et langt liv som aktivist.Tom Vilmer Paamand - december 2019
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg