Dansk militær skal skræmme russerne fra angreb
Nye milliarder til flere kampfly, krigsskibe og professionelle soldater er tvingende nødvendigt for Danmark, "hvis vi skal afskrække Rusland og andre utilregnelige stormagter fra at indtage Østersøen". Dette bombastiske budskab lyder fra militæranalytiker Mikkel Vedby Rasmussen, nu professor i statskundskab på Københavns Universitet, men tidligere chef for diverse af Forsvarets tænketanke.
"Danmark hænger fast i en idealistisk drøm fra efterkrigstiden om, at fred i Europa er kommet for at blive, og at krige mellem suveræne stater hører fortiden til. Men den periode er slut nu", erklærer Mikkel Vedby Rasmussen. Kun med lokal oprustning kan vi stoppe russerne i tide og dermed hindre en atomkrig. Derfor skal befolkningen hidses op til at kræve voldsomt meget mere militær - om forsvarsudgifterne så skal lande på 3 procent af BNP.
"I det hele taget skal vi hurtigt kunne sende relativt store hærenheder af sted til de baltiske lande, som udgør Danmark strategiske grænse i dag. Det kan blive relevant at have Patriot-missiler på Bornholm, hvis Rusland opruster i Kaliningrad."
Vedbys nye bog med dette tema hedder "Hvad er krig og fred i dag?", og udkommer underligt nok på Informations Forlag. Parolen er at det reelle trusselsbillede mod Danmark hidtil er blevet overset til fordel for værdipolitiske tiltag om demokratiopbygning og kamp mod terror i fjerne lande.
"En humanitær stormagt kan ikke gøre andet end at udlevere lommetørklæder, hvis Putin invaderer de baltiske lande. En humanitær stormagt vil heller ikke kunne sende kampfly på vingerne, hvis russerne krænker vores luftrum."
Mikkel Vedby Rasmussen lyder som om samtlige nedladende paroler fra Den Kolde Krig nu ukritisk kan genbruges, og det samme kan den tids mislykkede militære teorier. Måske er der lidt bedre argumentation i selve bogen, men det lyder ikke sådan. Trine Pertou Mach fra MS har som svar skrevet: "Drop nu den oprustningsiver!".
Flere historier fra 2017...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fra arbejdet i AMKs bestyrelse…
AMKs årsmøde vedtog en aktuel fortolkning af formålsparagraffen:
Aldrig Mere Krig er en organisation af pacifister, der modarbejder enhver form for krig. Under Ruslands angreb på Ukraine er dette naturligvis fortsat AMKs rolle: Med fredelige midler søge at få stoppet krigen – herunder at støtte ikkevoldelig modstand mod krigen, og retten til militærnægtelse i disse lande.
Årsmødet blev pænt afviklet, og der blev fundet på mange nye gode forslag til arbejdsplanen. Ved valget blev der flyttet lidt rundt mellem bestyrelse og suppleanter, men alle navnene er fortsat de velkendte. Alle medlemmer opfordres til at melde sig, hvis de gerne vil være aktive her.
AMK deltog igen på Bornholms Folkemøde som en del af Fredsministeriums store flok, dels ved et velbesøgt paneldebat arrangeret sammen med Folk og Sikkerhed, dels med fredsflag og -sang rundt i gaderne hver dag. Folkemødet er fortsat et godt sted at komme i god dialog med almindelige mennesker, samt til at netværke med alle de professionelle. AMK uddelte en quiz om krig og fred samt en 12-siders pjecemed aktuelle artikler.
AMK var inviteret til debat om værnepligt på Møns Folkemøde, arrangeret af det lokale UngeForum. AMK benyttede naturligvis anledningen til at opfordre de unge til at nægte militærtjeneste, og agiterede bagefter til de mange unge rundt om i gaderne om alternativer til militærtjeneste.
På Klimafolkemødet i Middelfart blev AMKs nye folder om sammenhænge mellem truslen fra krig og mod klimaet godt modtaget. Folderen peger på militærets miljøbelastning, hvor det er krigenes følger – den nødvendige genopbygning efter al den meningsløse ødelæggelse – der tæller tungest i CO2-regnskab mm.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fra arbejdet i AMKs bestyrelse…
AMKs årsmøde vedtog en aktuel fortolkning af formålsparagraffen:
Aldrig Mere Krig er en organisation af pacifister, der modarbejder enhver form for krig. Under Ruslands angreb på Ukraine er dette naturligvis fortsat AMKs rolle: Med fredelige midler søge at få stoppet krigen – herunder at støtte ikkevoldelig modstand mod krigen, og retten til militærnægtelse i disse lande.
Årsmødet blev pænt afviklet, og der blev fundet på mange nye gode forslag til arbejdsplanen. Ved valget blev der flyttet lidt rundt mellem bestyrelse og suppleanter, men alle navnene er fortsat de velkendte. Alle medlemmer opfordres til at melde sig, hvis de gerne vil være aktive her.
AMK deltog igen på Bornholms Folkemøde som en del af Fredsministeriums store flok, dels ved et velbesøgt paneldebat arrangeret sammen med Folk og Sikkerhed, dels med fredsflag og -sang rundt i gaderne hver dag. Folkemødet er fortsat et godt sted at komme i god dialog med almindelige mennesker, samt til at netværke med alle de professionelle. AMK uddelte en quiz om krig og fred samt en 12-siders pjecemed aktuelle artikler.
AMK var inviteret til debat om værnepligt på Møns Folkemøde, arrangeret af det lokale UngeForum. AMK benyttede naturligvis anledningen til at opfordre de unge til at nægte militærtjeneste, og agiterede bagefter til de mange unge rundt om i gaderne om alternativer til militærtjeneste.
På Klimafolkemødet i Middelfart blev AMKs nye folder om sammenhænge mellem truslen fra krig og mod klimaet godt modtaget. Folderen peger på militærets miljøbelastning, hvor det er krigenes følger – den nødvendige genopbygning efter al den meningsløse ødelæggelse – der tæller tungest i CO2-regnskab mm.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024