Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Aflivede mink og den kolde krigs massegrave...
logo I disse dage handler ordet massegrav ikke om krigsforbrydelser i fjerne lande, men om pelsdyr. Mink avles for at blive dræbt og svøbt om rige mennesker, men coronaen fik regeringen til at forlange en rigeligt hurtig aflivning af de mange millioner mink i Danmark.
Tonsvis af døde dyr fik pludselig embedsværket sat på kreativt arbejde med logistikken omkring henrettelser i stor skala, transport af lig samt ikke mindst massegrave til ligbunkerne - og overraskende nok også af soldater til overvågning af drabene. Metodikken fik nogle af minkavlernes støtter til at drage grove paralleller til nazi-tiden, men Danmark har selv i nyere tid planlagt massegrave i denne størrelsesorden – til menneskekroppe.
I slutningen af 1970erne blev alle kommuner nemlig pålagt at udpege områder til de forventede massebegravelser, som en atomkrig ville medføre. Rettidig omhu, for Den Kolde Krig var på sit højeste, og atomraketterne stod kampklare i Sovjet og USA - alle ventede blot med tilbageholdt åndedræt på at ulykken skete.
Diverse ministerier etablerede derfor hvad der med bevidst abstrakt sprogbrug blev kaldt Civilregionernes Hygiejniske Beredskab. Ordene dækkede over et akut behov for at få placeret mindst 300 nødbegravelsespladser på landkortet. Vel at mærke ikke som en øvelse, for som det blev uddybet, skulle det være pladser, der kan anvendes til virkelige massebegravelser i krigssituationer.
Lige som med de aktuelle massegrave, var der mange hensyn på spil. Først og fremmest risikoen for grundvandsforurening – også af radioaktive materialer – og dermed krav om rimelig lav grundvandsstand i de udpegede områder samt god afstand til vandindvinding. En anden vigtig detalje var gode tilkørselsmuligheder – naturligvis var også DSB involveret i overvejelserne, for togtransport har altid været en effektiv del af masseudryddelser.
Landets dygtige embedsfolk blev sat på opgaven, der trods omfanget blev søgt gennemført diskret. Men med tusinder af involverede, var det ikke muligt. Der kom alligevel store overskrifter i landets aviser, presset frem af nævenyttige fredsfolk, der mente energien burde bruges på at afværge atomkrig, ikke på at planlægge livet efter ragnarok.
I dag er tusinder af affyringsklare atomvåben fortsat klar til krig, men de aktuelle ligbunker er heldigvis kun døde mink, og de er ikke endt i koldkrigens nødgrave. I stedet ligger de og stinker bag hegnet på diverse militære anlæg. Beredskabsstyrelsen har nemlig ikke længere overblik over landets potentielle massegrave.
Her i nutiden er vore skiftende regeringer holdt op med at planlægge dybe huller til krigens dræbte på Danmarkskortet, og har også nedlagt de mange lokale bunkers, hvorfra både civilbefolkningens og krigens ve og vel skulle styres. Dog bortset fra regeringens egen lille bunker i Hellebæk ved Helsingør, der fortsat står klar til at redde dem selv og udvalgte embedsmænd.
Ligesom under Den Kolde krig gør danske regeringer intet aktivt for at stoppe atomkrigen. I stedet er den slidte parole fortsat, at Danmark er med i NATO, og så længe der findes kernevåben, skal og vil NATO vedblive med at være en nuklear alliance.
Den nuværende forsvarsminister Jeppe Kofod har sleske ord i munden, men ser intet behov for at markere Danmark i kampen mod atomvåben. Imens kan vi andre så pippe lidt imod ved at skrive under på kravet om at Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten...
Find mere viden om kommunale massegrave i Hjørring Kommunes offentligt arkiv!

Tom Vilmer Paamand - november 2020






Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Milliarderne til våben for Ukraine er mørkelagt...
Få lande har doneret mere til Ukraine end Danmark, beregnet per indbygger - og sammenlagt var der i oktober 2022 støttet med våben for knap fire milliarder. Men hvilket materiel der er doneret og for hvor mange penge - og hvilke partier, der har støttet denne militære hjælp - er delvist mørkelagt. Nogle data er under militær utilfredshed dukket frem gennem læk og intern uro i partierne, samt via kilder i lande, der ikke har så ringe en offentlighedslov som Danmarks.
Partierne bliver kun spurgt/orienteret i Det Udenrigspolitiske Nævn, der er nedsat af Folketinget, og nævnets møder afholdes som regel under stor fortrolighed. På forespørgsel kastede Folketingets Oplysning bolden videre til Forsvarsministeriet, "som har det bedste overblik, hvad angår det militære". Men Forsvarsministeriet vil "af hensyn til operative forhold ikke gå ind i spørgsmål om konkrete donationer", og henviser til sine pressemeddelelser, der ligesom nævnets holder sig fra det konkrete.
I februar 2022 blev en leverance af "skulderbårne panservåben" beskrevet, men siden da har den officielle kommunikation holdt sig til bevidst uklart at skrive "600 millioner kroner til militært udstyr" og "820 millioner kroner til våben". Dette begrundes i, at "den danske regering har med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal være fortrolighed om donationerne af operative og sikkerhedsmæssige grunde og af respekt for vores samarbejdspartnere".
Med denne mørkelægning går Danmark enegang, da samtlige vore nabolande og allierede udsender specificerede lister over deres donationer - hos dem har Ukraine åbenbart ikke bedt om den fortrolighed, som Danmark bruger som forklaring...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2022






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023