Nominér en dansk sang for fred
Dette er ikke Melodi Grand Prix, men et maskeret EU-begejstret projekt på frivillig basis: EU-songbook.org - men derfor kan man jo godt lege med. Fra hvert land stemmes om seks nationalt baserede sange under en række temaer. Sangene med flest klik vil herefter i første omgang blive oversat til rimende engelsk, så folk i alle landene får en bedre mulighed for at forstå indholdet i hinandens sange. Sjovere havde det været med en reel Europa- eller Verdenssangbog, men EU-versionen for de 28 medlemslande kan så tages som en god start - ideen er sund nok.
Punkterne indbefatter "Tro" og "Kærlighed", men altså også "Frihed og/eller fred". Dette punkt rummer nu seks sange, forhåndsnomineret af danske musiklærere og korsangere. Alle kan tilføje andre, men muligheden for at overtrumfe de eksisterende må anses for minimal - heldigvis findes her et par gode og fredelige bud allerede. Listen rummer - i den aktuelt prioriterede rækkefølge - "Den blå anemone", " Det haver så nyligen regnet", " En lærke letted", og "Fred hviler over land og by". Samt som de to sidste "Man binder os på mund og hånd" og "Noget om helte". Der er meget godt at sige om PHs gyldne tekst - omend den var mere krigskritisk i sin oprindelige ucensurerede udgave. Men "Noget om helte" er klart den mest fredelige sang:
"... Tiden går og tiden hverver, store mænd til mandig dåd. Jeg er reserven blandt reserver, bryder ofte ud i gråd. Jeg får nerver og migræne, blot jeg skær mig på en dolk, og vil helre slå min plæne, end slå løs på pæne folk."
Hvis nok fredelige folk klikker løs i denne afstemning inden den 9. juli på EU-songbook.org, kan "Noget om helte" få sin førsteplads - de øvrige punkter kan frit springes over. Stem med, og pres på for at Halfdan Rasmussens vidunderlige tekst bliver vort fredeligt visitkort til naboerne rundt om i Europa.
Tom Vilmer Paamand - juni 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Svingdøren mellem Forsvaret og våbenhandlerne
Velfungerende demokratier har normalt en fast karenstid for offentligt ansatte fra tunge jobs, før de må skifte til det private erhvervsliv. Den slags regler findes i Danmark kun i kontrakter hos større firmaer. Derfor kan selveste forsvarschef Bjørn Bisserup ubekymret forlade det danske forsvar, og hoppe direkte over på den modsatte side af bordet - hvor Bisserup nu mod god betaling beriger våbenkrejlere på baggrund af sin viden om de allermest interne og hemmeligtstemplede overvejelser i militærets top.
Den nu tidligere forsvarschef blev nemlig stort set omgående samlet op af lobbyistfirmaet Rud Pedersen, der helt tilfældigt har haft det danske forsvar med Bisserup i front som god kunde. Et samarbejde, der lige så tilfældigt tidligere medførte, at forsvarschefens egen datter er ansat i samme firma, hvor hun i nogle år har kunnet hjælpe farmand med gode tilbud på rådgivning.
Jobskiftet kommer derfor ikke som en overraskelse for Bisserup, der har kunnet bruge sin sidste tid i forsvaret på direkte at hjælpe sin kommende arbejdsgiver - eller rettere, han har intet gjort for at mistanken om sådant urent trav ikke vil hænge ved ham fremover.
AMK har før beskrevet den aktive svingdør mellem det danske forsvar og våbenkrejlerne. Bisserups forgænger som forsvarschef var lige så klar til at bytte loyalitet, og skiftede derfor kontorstol til et højtlønnet job hos Terma, der samtidig fik chefen for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse med.
Også viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede først tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og flyttede derpå ind hos dem. Kommunikationsfirmaet Primetime indkøbte oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm - og således fortsætter de tætte forbindelser mellem våbensælgere og tidligere offentligt ansatte beslutningstagere...
Tom Vilmer Paamand - december 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Svingdøren mellem Forsvaret og våbenhandlerne
Velfungerende demokratier har normalt en fast karenstid for offentligt ansatte fra tunge jobs, før de må skifte til det private erhvervsliv. Den slags regler findes i Danmark kun i kontrakter hos større firmaer. Derfor kan selveste forsvarschef Bjørn Bisserup ubekymret forlade det danske forsvar, og hoppe direkte over på den modsatte side af bordet - hvor Bisserup nu mod god betaling beriger våbenkrejlere på baggrund af sin viden om de allermest interne og hemmeligtstemplede overvejelser i militærets top.
Den nu tidligere forsvarschef blev nemlig stort set omgående samlet op af lobbyistfirmaet Rud Pedersen, der helt tilfældigt har haft det danske forsvar med Bisserup i front som god kunde. Et samarbejde, der lige så tilfældigt tidligere medførte, at forsvarschefens egen datter er ansat i samme firma, hvor hun i nogle år har kunnet hjælpe farmand med gode tilbud på rådgivning.
Jobskiftet kommer derfor ikke som en overraskelse for Bisserup, der har kunnet bruge sin sidste tid i forsvaret på direkte at hjælpe sin kommende arbejdsgiver - eller rettere, han har intet gjort for at mistanken om sådant urent trav ikke vil hænge ved ham fremover.
AMK har før beskrevet den aktive svingdør mellem det danske forsvar og våbenkrejlerne. Bisserups forgænger som forsvarschef var lige så klar til at bytte loyalitet, og skiftede derfor kontorstol til et højtlønnet job hos Terma, der samtidig fik chefen for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse med.
Også viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede først tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og flyttede derpå ind hos dem. Kommunikationsfirmaet Primetime indkøbte oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm - og således fortsætter de tætte forbindelser mellem våbensælgere og tidligere offentligt ansatte beslutningstagere...
Tom Vilmer Paamand - december 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024