Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Vi voksne må ikke være bange...

logo Tusindvis af soldater er rullet gennem Danmark i tanks og mandskabsvogne for sammen at øve krig oppe i Norge. Det norske Sundhedsministerium satte derfor nogle krisepsykologer til at vejlede om krigens nødvendighed i børnehøjde.
Ideen er jo god nok, for hvordan forklarer man dog børn på en høflig måde, at de voksne fortsat er så dumme, at de øver sig på krig - vel at mærke uden at gøre børnene endnu mere bange. Den slags har fredsfolk jo også brug for at kunne.
Krisepsykologernes statsautoriserede metode er at opfinde positive ord om situationen, men dog også at det er vigtigt at forklare barnet hvorfor, hvis du selv som voksen er bekymret over de militære øvelser. Her følger nogle flere uddrag - læs selv videre i resten af teksten:
Soldatene jobber for at vi skal være trygge. Hjelp barna å komme opp med positive utsagn som kan gi dem styrke og ro. For eksempel at "Soldatene er her for å lære hvordan de kan passe enda bedre på mennesker i verden".
Sjefen for NATO kalles generalsekretær ... Han jobber for å øke sikkerheten i verden og forhindre at land tar i bruk skadelige våpen for å ødelegge og skade menneskene som bor der. ... For at landene i NATO skal kunne hjelpe hverandre, trenger soldatene å treffe hverandre, bli kjent, og øve på hvordan de kan jobbe sammen på en god måte. ... For at det skal bli så likt en ordentlig krig som mulig, går soldatene kledd i uniform og kjører militære kjøretøy. De har også våpen. Siden det skal virke ekte, trenger de å øve seg på steder der folk bor, jobber, kjører bil og går på skole. ... Derfor kommer du til å se dem i gatene og i nærheten av der du pleier å være.
... Det er likevel viktig å huske på at dette bare er trening og ikke en ordentlig krig.... De er godt forberedt og har planer for hva de skal gjøre og hvordan øvelsen kan skje på en trygg og fin måte. ... Det er viktig at du er helt sikker på at soldatene har sett deg dersom du vil hilse på dem. ... Husk også at det kan være skadelig for ørene å komme for nært når soldatene bruker våpen som lager høy lyd.
... Det kan hende at noen barn synes at det er litt skummelt. Soldatene har på uniformer og hjelm, de bærer våpen, og det kan komme høye lyder i form av motorkjøretøy, rop, skudd og drønn. Selv om dette bare er en øvelse, kan man likevel bli skremt. Det er ikke noe å være flau over, det er helt forståelig å bli litt redd når ting er nytt og ukjent.
... Det kan også være at du tenker litt mer på krig når du vet det er en slik NATO-øvelse der du bor. ... Da er det viktig å huske på at Norge er et av verdens tryggeste land å bo i. Vi er heldige som bor i Norge og har mange som passer på oss. Både politi, brannvesen, soldater og andre voksne som du kjenner, er der og passer på at du og andre barn skal være trygge.
... Om du har flyktet fra et sted i verden der du har opplevd krig, kan en slik øvelse minne deg om dette og du kan fort bli redd igjen. ... Hvis du blir redd når du skal sove, kan du fortelle dette til foreldrene dine og få hjelp og trøst. De kan minne deg på at Norge er trygt.
... Husk at dette bare er en øvelse, og at den er viktig for at NATO-landene skal kunne gjøre en god jobb med å beskytte oss. Og selv om vi ikke kan garantere at Norge ikke vil rammes av krig eller terror, så er det nettopp disse øvelsene som gjør at vi som bor i NATO-land får hjelp og beskyttelse fra de andre landene. .
... Vær oppmerksom på at voksne kan snakke seg imellom om tema på en måte som er skremmende for barn. Husk at engstelighet og uro kan smitte. ... Det er et mål at barnet skal skjermes for voksnes overdrevne frykt eller sterke reaksjoner all den tid dette ikke er en reell, farlig situasjon. Skulle du likevel reagere med sterk frykt eller bli opprørt, er det viktig å forklare hvorfor til barnet. ...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  AtomvaabenForbud.NU? Skriv under!
logoDanmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben!
Aldrig Mere Krig er med til at starte denne nye atomvåbenkampagne, og det er ikke første gang. Vi var nemlig med under de første demonstrationer på Århus Havn i august 1959 og januar 1960 - mod losningen af raketsystemerne Nike og Honest John, der da blev opstilles i Danmark og kunne affyre atomvåben.
Blandt arrangørerne var højskolelærer Carl Scharnberg, der fra sit udgangspunkt i AMK i sommeren 1960 med støtte fra en række andre fredsforeninger fik skabt "Kampagnen mod Atomvåben". I årene fra 1960 til 1963 gennemførte bevægelsen de sagnomspundne atomprotestmarcher fra Holbæk til København, der af mange opfattes som den første egentlige græsrodsbevægelse i Danmark siden besættelsestiden.
På forsiden af AMKs daværende månedsblad inviteredes der til protestmarch med Carl Scharnbergs fortsat manende ord: "Vi ved hvad der vil ske. At uanset hvor på kloden kernevåben anvendes, så vil det ramme os. Vi ved, at radioaktivt nedfald ikke spørger om landegrænser, om politisk system. Det rammer os alle. Derfor kræver vi af den danske regering, at den ved enhver lejlighed, gør det klart ude i verden, at Danmark fordømmer enhver form for anvendelse af kernevåben, uanset hvor og hvem, der foretager disse sprængninger."
Og til afslutning: "Spørg os ikke hvorfor vi starter en kampagne mod atomvåben. Det er vor pligt at gøre det. For vor egen skyld. For vores børns skyld. Kun en aktiv folkestemning kan fremkalde reaktioner. Hver enkelt kan hjælpe os. Hver enkelt kan svigte. Derfor marcherer vi."
I vor nutid har vi helt andre problemer, end for 60 år siden - men selv om gode aktivister dengang faktisk fik stoppet planerne om at få atomvåben i Danmark, er truslen fra dem fortsat en overhængende og alt for overset risiko.
Men når 50.000 borgere med stemmeret har støttet dette borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget - og gøre en forskel. Find dit NemID og en PC, og skriv under - for dette kan desværre kun gøres via internettet.
Atomforbudstraktaten støttes allerede af to tredjedele af FNs medlemslande. Diverse slyngelstater har endnu ikke meldt sig til, inklusive Danmark og de øvrige NATO-lande. Men traktaten mangler faktisk kun støtte fra ganske få lande mere for at blive lovfæstet alligevel!
Tom Vilmer Paamand - august 2020







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024