Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Krigsskib uden ID nedlagt af olietanker

illustrationNorge undgik snært et gigantisk olieudslip, da et topmoderne krigsskib kolliderede med en olietanker i en fjord ved Bergen på vej hjem fra en stor NATO-øvelse. Krigsskibet er svært at se på radar og viste ikke ID-signal.
Heldigvis var det kun den tre milliarder kroner dyre norske fregat der kuldsejlede, og nu måske er totalskadet. Uheldet kunne have været endt langt værre, da tankeren var fuldt lastet med knap 100 millioner liter olie, og krigsskibet med armerede torpedoer og anden ammunition, men det blev altså kun dets egen olie, der endte i havet.
Krigsskibet var fortsat på øvelse og havde slukket for sin lovpligtige ID-sender, hvilket kan have bidraget til at tankeren ikke opdagede det i tide. Senderen blev først slået til lige efter at ulykken var sket, og skibet viste sig så pludselig frem som "NATO Warship F313". Moderne krigsskibe bygges med stealth-egenskaber, så de er svære at se på radar, og andre skibe har rapporteret, at de kun så ulykkesskibet som en mørk skygge. Krigsskibet blev advaret af Kystvagten i minutterne op til sammenstødet, men undlod at reagere.
Det var for nyligt en stor historie i Danmark, at et russisk skib sejlede våben til Vietnam gennem Storebælt. AIS-signalet var tændt, men med en ukorrekt beskrivelse af den sprængfarlige last. Det viste sig dog, at russerne havde fulgt alle regler ved at rapportere våbenlasten via VTS-systemet, som assisterer skibe gennem Storebælt.
Modsat har det ikke været fremme hvor ofte Danmarks og NATOs egne krigsskibe helt slukker for ID-senderne, og om dette er til besvær for den øvrige skibsfart. Fx sejlede det enorme engelske hangarskib HMS Illustrious i 2012 gennem Øresund uden hverken nationalflag eller AIS-signal. Der har været tilsvarende problemer med danske kampfly og spionfly fra USA, der fx fløj ind over Sverige uden tilladelse og med slukkede ID-sendere.
Det norske eksempel viser at dette problem også findes til havs, og hvilke enorme konsekvenser militærets bevidste omgåelse af sikkerhedsregler kan få for miljøet - uanset om krigsskibene er fra Rusland eller er Danmarks egne.
Tom Vilmer Paamand - november 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Militæret sluger for 10.000.000.000.000 kroner
Samlet bruger verden nu 10.000.000.000.000 kroner på militæret - et skræmmende rundt tal, men det blev faktisk til hele 11 billioner eller 11 tusinde milliarder for 2015. Fredsforskerne hos SIPRI fortæller, at beløbet faldt lidt mellem 2011 og 2014, men nu stiger igen. Læs en illustreret analyse af hvem der opruster på FRED.dk.
logoSelvom beløbet ser overvældende ud, hænger det meste af NATO i bremsen. To procent til NATO har medlemmerne lovet hinanden, men tallet er milevidt fra virkeligheden. Kun fem lande bruger mere end de anbefalede to procent af bruttonationalproduktet, viser NATOs egne tal. Et solidt flertal ligger dybt under, og de fleste har dumpet militærudgifterne lige siden Murens fald. Selv USA har nedskåret med en femtedel siden 2012.
De danske militærudgifter er ikke specielt lave, selvom Danmark nu bruger 14 procent mindre på militæret, end for ti år siden. Danmark bruger faktisk femte-mest målt per indbygger, og ligger fortsat midtvejs blandt de 27 NATO-lande i BNP-procent. På trods af nye kampfly, har regeringen og dens flertal fortsat ingen reelle planer om at hæve militærbudgettet så voldsomt.
Skåltalen om de forpligtede to procent går alle fløjtende rundt og glemmer i hverdagen. Da USAs præsident Obama ville opmuntre til det fulde bidrag, beskrev han det blødt som noget som ikke altid sker. Mere præcist viser tallene helt modsat, at det meget sjældent sker. Også den polske præsident rykkede for at Danmark skulle opruste, for Polens stærkt højredrejede regering er et af de få lande, der gør dette. I den modsatte ende har Belgien, Italien og Spanien sammen med fem andre lande brugt det sidste tiår på at komme helt ned under en enkelt procent, og det var da et bedre mål at gå efter.
Tom Vilmer Paamand - juni 2016







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022