Konfliktoptrapning helt uden omtanke
Et nyt brud på et undersøisk kabelrør, denne gang mellem Estland og Finland, blev af selveste Finlands præsident omgående erklæret for sabotage, hvilket naturligvis er skræmmende i den aktuelt tilspidsede situation, ikke mindst i kølvandet på usikkerheden omkring hvad der skete med Nord Stream-gasrøret. Episoden udløste derfor forventeligt optrappende overskrifter og handlinger:◑ Norske seismologer har registreret »sandsynlig eksplosion« ved finsk gasledning.
◑ Nyt gasudslip i Østersøen undersøges af det finske militær.
◑ Ekspert om mulig sabotage: Den slags rør går ikke i stykker af sig selv.
◑ Finland mistænker Rusland for beskadiget undervandskabel.
◑ Rusland mistænkt for at sprænge gasrørledning i luften.
◑ Russisk angreb på gasrørledning.
Dette fortsatte så med trusler mod den titulært skyldige part:
◑ NATO lover at reagere, hvis Finlands gasrørledning blev beskadiget bevidst.
◑ Letlands leder foreslår lukning af Østersøen for russiske skibe efter hændelsen.
◑ NATO truer med 'beslutsom reaktion' på mulig gasrørs-sabotage.
◑ NATO sender særlig flådestyrke til Østersøen.
I roligere tider bliver udlagte kabler og rør løbende beskadiget, både til lands og til vands. Men lige nu, på grund af Putins tåbelige angreb på Ukraine, er det åbenbart indlysende, at kablet bevidst blev saboteret, og at der nu må være nok beviser til at kickstarte en tredje verdenskrig.
Altså lige indtil medier og politikere akut tabte interessen, da den mest oplagte forklaring viser sig at være et hændeligt uheld - et containerskib havde åbenbart ved en fejl slæbt sit anker efter sig, og dette rev så kabelrøret i stykker. Det uheldige skib meldes nu at være på flugt fra ansvaret - så hele episoden lader altså til at ende som en forsikringssag, og ikke i atomkrig.
I en bedre verden ville politikere og medier træde varsommere, og ikke piske en ikke-eksisterende ny konflikt frem. Der er jo så rigeligt med reelle krige at tage sig af!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023
Flere historier fra 2023...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret
Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.
Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har "en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser", som det så kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: "Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går."
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig "frivilligt" for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for "frivilligt værnepligtige" kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021
Efter at ovenstående fortælling var søsat, blussede en ældre sag pludselig op den 16. september i OLFI (bag mur). Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jakobsen havde i 2019 udtalt sig, om "problemer med fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret". Han vurderede, at det "kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter”, og andre forskere bekræftede problemstillingen.
Men Forsvarsministeriet havde så forsøgt at beordre Forsvarskommandoen til at nedgradere Peter Viggos udtalelse, så han hermed ikke havde udtalt sig faktuelt som forsker, men kun med holdninger som privatperson. Forsvarsakademiet nægtede, og pointerede at Peter Viggos status altså ER "forsker". Personaleflugt fra forsvaret er åbenbart et betændt emne, men både i 2019 og i 2020 var der tilsvarende historier.
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret
Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har "en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser", som det så kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: "Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går."
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig "frivilligt" for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for "frivilligt værnepligtige" kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021
Efter at ovenstående fortælling var søsat, blussede en ældre sag pludselig op den 16. september i OLFI (bag mur). Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jakobsen havde i 2019 udtalt sig, om "problemer med fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret". Han vurderede, at det "kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter”, og andre forskere bekræftede problemstillingen.
Men Forsvarsministeriet havde så forsøgt at beordre Forsvarskommandoen til at nedgradere Peter Viggos udtalelse, så han hermed ikke havde udtalt sig faktuelt som forsker, men kun med holdninger som privatperson. Forsvarsakademiet nægtede, og pointerede at Peter Viggos status altså ER "forsker". Personaleflugt fra forsvaret er åbenbart et betændt emne, men både i 2019 og i 2020 var der tilsvarende historier.
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024