Berlingske svinede pacifist til
Historien er 80 år gammel, da den tyske pacifist og journalist Carl von
Ossietzky var udset til at få Nobels fredspris, mens han sad i KZ-lejr. Herhjemme forsøgte Weekendavisen, der dengang hed Berlingske Aftenavis, med meget beskidte kneb at forhindre dette, genfortæller avisen nu langt om længe selv.
Også den kontroversielle forfatter Knut Hamsun angreb Ossietzky for at være landsforræder, hvilket startede en voldsom diskussion i Norge, hvor Nordahl Grieg og mange andre intellektuelle forsvarede Ossietzky. De tyske ledere Joseph Goebbels og Hermann Göring reagerede meget forskelligt. Goebbels erklærede, at landsforræderen skulle halshugges, mens Göring blev nervøs for udlandets voldsomme interesse. Göring fik den stærkt svækkede fange overført til sygehus og tilbød uden held frihed og pension, hvis Ossietzky ville fraskrive sig fredsprisen.
Nobelkomiteen var selv stærkt
i tvivl, og havde i 1935 nedstemt Ossietzky i fuld enighed. Den mente ikke at Ossietzky indsats for at afsløre, at Tyskland oprustede i strid med Versailles-traktaten, var nok til en fredspris. Undervejs forlod norskeparlamentarikere komiteen, så den norske stat ikke kom i direkte konflikt medtyskerne. Tyskland pressede hårdt på, og sørgede for at der dukkedeflere modstridende artikler op i pressen, samt arrangerede konferencen "
Internationale Arbeitsgemeinschaft der Nationalisten" i Nobelinstituttets egne lokaler i Oslo.
Berlingske Aftenavis bragte nu et stort opsat "interview" med Ossietzky, der blev citeret for at have det så godt under Hitler, at han nu helt fraskrev sig pacifismen, var blevet nazist og lígefrem heilede til afsked. Berlingske havde købt interviewet af en dansk journalist, der siden arbejdede videre for nazistiske tidsskrifter, og udgav en hyldestbiografi om Hitler. Meningen med absurditeten var naturligvis, at Nobelkomiteen ikke kunne give Fredsprisen til den nu "erklærede nazist" Ossietzky. Komiteen fandt dog hurtigt ud af, at Berlingskes interview var rent opspind, og gav ham alligevel prisen i 1936
Reaktionen fra Berlingske Aftenavis på dette var nu mere afdæmpet, mens Jyllands-Posten naturligvis hånede fredsprisen til Ossietzky, der "
så sin hovedopgave i at rive ned på alle nationale traditioner og folkelige værdier" - en argumentation, der fortsat trives om ham i tilsvarende højreekstreme
kredse. Ossietzky kunne ikke selv modtage prisen, da han fortsat var i sikkerhedspolitiets varetægt, og døde to år efter af sygdom fra sit ophold i kz-lejren. Dette var første gang, at Nobelkomiteen
gav fredsprisen til en fredsaktivist i et diktatur.
Tom Vilmer Paamand - januar 2016
2015
Flere historier fra 2016...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Forbud mod atomvåben bliver FN-lov!
Den 24. oktober 2020
opnåede FNs Traktat Om Forbud Mod Atomvåben (TPNW) at halvtreds lande havde
ratificeret. Med dette nødvendige antal støtter bag sig, vil traktaten træde i kraft om 90 dage - så fra den 22. januar er atomvåben formelt dømt ulovlige. Forbuddet gælder alt fra udvikling og afprøvning over besiddelse til trusler samt ikke mindst brug af atomvåben. Dette er en historisk milepæl, for atomvåben var det eneste masseødelæggelsesvåben, der endnu ikke var forbudt i henhold til international lov. Når traktaten træder i kraft, er atomvåben korrekt kategoriseret som ulovlige, ligesom kemiske og biologiske våben er det.
Aldrig Mere Krig hilser naturligvis dette velkomment. Foreningen har bekæmpet atomvåben siden de blev opfundet. AMK var en drivende kraft i atomvåbenmodstanden i 60erne, og er nu med i den nye danske kampagne for et forbud mod atomvåben.
FNs nu vedtagne forbud mod atomvåben er nemlig kun et skridt på en lang vej. Selvom to tredjedele af verdens lande står bag, har atommagterne og NATOs medlemmer valgt at stå udenfor. Traktatens brede støtte gør dog, at den også gælder for de fraværende - så
disse har nu et solidt
forklarings- og troværdigheds
problem over for resten af verdens lande.
Som NATO-medlem er Danmark desværre heller ikke med. Kampagnen mod atomvåben står derfor bag et borgerforslag, om at Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten. Borgerforslagets 50.000 underskrifter skal meget passende være i hus samtidig med at FNs forbud træder i kraft til januar. AMK opfordrer alle til at deltage i presset for at Danmark kommer med i traktaten:
AtomvaabenForbud.NU!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg