Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Psykisk skadede soldater bør afmilitariseres
Fredsbilleder... Psykisk skadede soldater bør "afmilitariseres"
Vi, der protesterede, da Danmark indledte sin aktivistiske udenrigspolitik, havde næppe forestillet os, at den ville få så alvorlige og langvarige følger, som tilfældet er: En del af de soldater, der har været i krig, rammes af en psykisk lidelse, kaldet PTSD. Den kan medføre, at nogle bliver voldelige. I et af de hidtil alvorligste til-fælde har en tidligere soldat dræbt sine forældre. Danmark har siden den 13. december 1917 haft en militærnægterlov. Skønt de pågældende soldater er ofre for selvskabt plage, bør de for deres egen og for samfundets sikkerheds skyld tilbydes behandling. Hvis en behandling skal virke, må den sigte på at få soldaterne til at tage afstand fra militær og militarisme. Opgaven kan derfor ikke overlades til militærets psykologer, men til fagfolk med pacifistisk og antimilitaristisk holdning.
Henning Sørensen - september 2016





Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Ny nordisk fred
logoMeningsmålinger synes at vise, at halvdelen af danskerne vil foretrække et nordisk samarbejde frem for det nuværende EU-samarbejde. I fredsmiljøet har vi i nogle år nu argumenteret for at komme ud af USAs og NATOs lederskab og krigsaktivisme, og udvikle en selvstændig fælles dansk og nordisk. For et par år siden kom den nordiske venstrefløj med deres bud på en fredelig sikkerhedspolitik, og nu kom så resultatet af en længere indsats med ny fredsforskning fra Nordisk Råd.
Det var en stor glæde at overvære Nordisk Råds seminar den 9. april på Christiansborg. Anine Hagemann og Isabel Bramsen - begge tilknyttet det danske Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC) - fremlagde deres rapportfinansieret af Nordiske Ministerråd om et forstærket nordisk fredsamarbejde: "New Nordic Peace - Nordic Peace and Conflict Resolution Efforts".
På seminaret blev rapporten kommenteret af et indbudt panel, der udfoldede rapportens bredere perspektiv med klimaudfordringen, flygtninge- og migrationsstrømme, samfundsopbygning og FNs 17 Verdensmål. Panelet pointerede, at mange af de fremskridt, vi i dag beskriver som et særligt nordiske værdisæt, er startet "nedefra" som borgerinitiativer - og at det er vigtigt at inddrage civilsamfundet i den fortsatte udvikling af en ny nordisk fredspolitik.
Med vore erfaringer med kamp for en fredeligere verden hilser Aldrig Mere Krig den fornyede appetit på nordisk fredssamarbejde velkommen, stiller os til rådighed og lover at følge Nordisk råds og ministerråds fredsinitiativer nøje.
Hasse Schneidermann - april 2019







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023