Russisk politi slår ned på krigsmodstand
Uropolitiet stoppede et antikrigsmøde i St. Petersborg mod afsendelsen af russiske tropper til Ukraine. De anholdt blandt andre en 75-årig mand, der fik en bøde på 1500 kroner. Hans brøde var et skilt med teksten "Fred i verden". Manden begrundede sin protest med, at han selv havde været barn under Leningrads belejring, og derfor alt for godt vidste, hvad krig indebar. Plakaten med de håndskrevne ord havde han fået fra en kvinde, der var for genert til selv at holde det op. Bøden overstiger en måneds pension, men manden har nægtet at modtage bidrag - han ønsker ikke at skabe det indtryk, at han får penge for at deltage i protesten. Modsat dette bliver statsansatte presset til at deltage i møder til støtte for øget militært engagement i konflikten, hvilket lærernes uafhængige fagforening Uchitel forsøger at få stoppet.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014
Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Reform af USAs præsidents atomknap?
USAs præsidenter kan affyre atommissiler med få minutters varsel, som et ofte overset levn fra krigshysteriet under Den Kolde Krig. Det prøver et nyt forslag at gøre op med, foreslået af 31 demokrater i Repræsentanternes Hus, der vil begrænse eller helt fjerne denne rigeligt hurtige genvej til en altødelæggende atomkrig.
"At udstyre én person med denne myndighed medfører en reel risiko", skriver de. "Tidligere præsidenter har udvist en adfærd, der fik embedsmænd til at udtrykke bekymring over dømmekraften."
Dokumentet nævner Donald Trump og Richard Nixon som eksempler. Som det er nu, kræver det faktisk en meget længere administrativ proces hvis præsidenten vil dræbe med en lille drone, end hvis han får lyst til at affyre en atombombe!
Gruppen foreslår en række mulige alternativer til den nuværende metode, som at inddrage vicepræsident og parlamentsledere i beslutningen, eller forsvarschef og justitsminister. De ville i givet fald skulle udstyres med faste kommunikationsofficerer med atomkoderne, ligesom præsidenten har det i dag. De næste forslag er et permanent "Udenrigspolitisk Nævn", som præsidenten skulle rådføre sig med før affyring af atomarsenalet, eller krav om godkendelse fra et samlet parlament.
Forslaget griber dog ikke fat i ondets rod, nemlig at USA og Rusland fortsat holder atomtruslen i kog, i stedet for at gå ind i reelle nedrustningsforhandlinger, som "Traktaten Om Ikke-spredning Af Kernevåben" fra 1968 faktisk forpligter dem til. Senest har alle NATO-lande inklusive Danmark netop misbrugt eksistensen af denne traktat som undskyldning for ikke at tilslutte sig den nyeste FN-traktat, der direkte dikterer et forbud mod atomvåben.
Forvirrede højrefløjsere, også i Danmark, har indædt bortforklaret Demokraternes nye forslag om en atomreform, som at Demokraterne er nervøse over den nye præsident Joe Bidens evner - for hvorfor blev forslaget ikke stillet mod Donald Trump?
Det blev det selvfølgelig også, for det meste af verden var skræmt, mens Trump havde adgang til atomknappen. Også i 2019 blev der derfor foreslået en begrænsning af muligheden for et førsteslag med atomvåben, selvom dette ikke havde en chance for at finde flertal i Parlamentet.
Det samme gælder desværre også nu, så det nye forslag er nok tilsvarende mest en markering – men der er lidt håb alligevel, for de samme politikere har også foreslået at begrænse præsidentens nemme adgang til andre krigsbeslutninger. Denne øgede magt til at angribe blev primært indført efter terrorangrebet i 2001, og er blevet brugt flittigt lige siden - som ved Joe Bidens omstridte luftangreb mod Syrien, få uger efter han blev præsident.
Chancen er større for dette seneste forslag, for Biden har erklæret sig enig i, at ”tilladelserne til brug af militærmagt, der for øjeblikket er i bøgerne, bør erstattes af en snævrere og mere specifik ramme, der fortsat kan beskytte amerikanerne mod terrortrusler, men også vil stoppe evighedskrigene”.
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Reform af USAs præsidents atomknap?
USAs præsidenter kan affyre atommissiler med få minutters varsel, som et ofte overset levn fra krigshysteriet under Den Kolde Krig. Det prøver et nyt forslag at gøre op med, foreslået af 31 demokrater i Repræsentanternes Hus, der vil begrænse eller helt fjerne denne rigeligt hurtige genvej til en altødelæggende atomkrig."At udstyre én person med denne myndighed medfører en reel risiko", skriver de. "Tidligere præsidenter har udvist en adfærd, der fik embedsmænd til at udtrykke bekymring over dømmekraften."
Dokumentet nævner Donald Trump og Richard Nixon som eksempler. Som det er nu, kræver det faktisk en meget længere administrativ proces hvis præsidenten vil dræbe med en lille drone, end hvis han får lyst til at affyre en atombombe!
Gruppen foreslår en række mulige alternativer til den nuværende metode, som at inddrage vicepræsident og parlamentsledere i beslutningen, eller forsvarschef og justitsminister. De ville i givet fald skulle udstyres med faste kommunikationsofficerer med atomkoderne, ligesom præsidenten har det i dag. De næste forslag er et permanent "Udenrigspolitisk Nævn", som præsidenten skulle rådføre sig med før affyring af atomarsenalet, eller krav om godkendelse fra et samlet parlament.
Forslaget griber dog ikke fat i ondets rod, nemlig at USA og Rusland fortsat holder atomtruslen i kog, i stedet for at gå ind i reelle nedrustningsforhandlinger, som "Traktaten Om Ikke-spredning Af Kernevåben" fra 1968 faktisk forpligter dem til. Senest har alle NATO-lande inklusive Danmark netop misbrugt eksistensen af denne traktat som undskyldning for ikke at tilslutte sig den nyeste FN-traktat, der direkte dikterer et forbud mod atomvåben.
Forvirrede højrefløjsere, også i Danmark, har indædt bortforklaret Demokraternes nye forslag om en atomreform, som at Demokraterne er nervøse over den nye præsident Joe Bidens evner - for hvorfor blev forslaget ikke stillet mod Donald Trump?
Det blev det selvfølgelig også, for det meste af verden var skræmt, mens Trump havde adgang til atomknappen. Også i 2019 blev der derfor foreslået en begrænsning af muligheden for et førsteslag med atomvåben, selvom dette ikke havde en chance for at finde flertal i Parlamentet.
Det samme gælder desværre også nu, så det nye forslag er nok tilsvarende mest en markering – men der er lidt håb alligevel, for de samme politikere har også foreslået at begrænse præsidentens nemme adgang til andre krigsbeslutninger. Denne øgede magt til at angribe blev primært indført efter terrorangrebet i 2001, og er blevet brugt flittigt lige siden - som ved Joe Bidens omstridte luftangreb mod Syrien, få uger efter han blev præsident.
Chancen er større for dette seneste forslag, for Biden har erklæret sig enig i, at ”tilladelserne til brug af militærmagt, der for øjeblikket er i bøgerne, bør erstattes af en snævrere og mere specifik ramme, der fortsat kan beskytte amerikanerne mod terrortrusler, men også vil stoppe evighedskrigene”.
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023