Skamstøtte over militært storhedsvanvid
Det undrer mig, at det netop er den radikale kulturminister, Uffe Elbæk, der vil fratage Fregatten Jylland i Ebeltoft Havn en statsstøtte på fire millioner kroner. Dette smukke gamle skib, der som bekendt deltog i søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864, står som en skamstøtte over den tåbelige udenrigspolitik og det militære storhedsvanvid, der førte til den ulykkelige krig i 1864. Når netop en radikal minister står for en sådan besparelsesforslag, hænger det antageligt sammen med, at Det Radikale Venstre har forladt sit oprindelige historiesyn og antimilitarisme, og i dag står for en lige så skæbnesvanger udenrigs- og militærpolitik som de nationalt konservative gjorde forud for krigen i 1864, en politik som bl.a. vort lands ulykkelige deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak.
Bliver Fregatten Jylland hugget op eller flyttet til Helsingør, vil det koste Djurslandskommunerne tab af betydelige turistindtægter. Jeg vil derfor opfordre borgmesteren i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille (SF), til at rette henvendelse til sit parti og bede dettes landspolitikere søge at få de fire millioner kroner overflyttet fra vort samfunds kræftsvulst militæret, til Fregatten Jylland. Det er trods alt ikke længere siden, end nogle endnu husker det, at SF gik ind for afrustning.
Socialdemokratiet har også gået ind for afrustning, men så skal vi ca. 80 år tilbage i tiden. Derimod har Norddjurs Kommunes borgmester, fhv. folketingsmedlem Jan Petersen (S) i sine unge dage været militærnægter. En henvendelse fra ham til hans partifæller på Christiansborg ang. Fregatten Jylland vil måske kunne fremskaffe de fire millioner kroner?
Henning Sørensen, Grenaa
> Verdens militære forbrug falder fortsat! Den optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960. Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving. Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad. Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal. I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred. Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang. Tom Vilmer Paamand - april 2022