Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Klag til Twitter over Trump!
Fredsbilleder...
"Russia vows to shoot down any and all missiles fired at Syria. Get ready Russia, because they will be coming, nice and new and 'smart!' You shouldn't be partners with a Gas Killing Animal who kills his people and enjoys it!", skrev USAs præsident Donald Trump på Twitter før USAs seneste store angreb på Syrien.
Donald Trumps trussel er et klart brud på det sociale medie Twitters retningslinjer for brug af tjenesten, ikke mindst denne paragraf: "Twitter Rules: You may not make specific threats of violence or wish for the serious physical harm, death, or disease of an individual or group of people."
Du kan hjælpe Twitter med at holde deres system fri for den slags aggressive trolde ved at indberette problemet. Du behøver ikke have en konto hos Twitter for at klage - og du vil få et svar om at diktatorer og militærfolk står uden for alle regler, men klag alligevel!
Der er også god grund til at klage over Donald Trumps handlinger til FN, men det er desværre ikke helt så simpelt. FNs generalsekretær António Guterres har dog allerede forklaret, at denne brug af militære midler er i strid med FNs grundlag.
USAs missiler mod Syrien var ment som en slags afstraffelse for et fortsat uafklaret giftangreb under borgerkrigen. Missilerne ramte Syrien på den samme dag, hvor FNs eksperter fra Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons skulle starte på at undersøge giftangrebet.
For at støtte FNs civile opklaring af giftangrebet, kan du skrive til et relevant dansk parti, og bede dem hjælpe gennem Folketinget til at give FN tid og magt til at løse opgaven med fredelige midler.
Tom Vilmer Paamand - april 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Den danske sang... er militaristisk
Kritikken af vore nationale hymner forsimples ofte til et fokus på hårfarve, mens den øvrige og langt mere brutale nationalisme i sangenes propaganda overses i dag. Vore svulstige og meget fortidige sange himler nemlig op om nationens storhed, ofte militaristisk baseret på påstået kampevne.
Den danske sang har nemlig "klang af klokke, af sværd og skjold", for "kunst og kamp kræver stadig stål" i et "alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes". Samtlige citater er fra Kai Hoffmanns "Den danske sang er en ung blond pige", og ordene er grimme eksempler hvad vi og vore børn lokkes til at besynge gennem livet. En sådan tidsbunden racisme sværter de fleste ældre sange.
Debatten har dog et lyspunkt, nemlig at opmuntre folk til at lytte kritisk til, hvad der ligger i en sangs tekst. For militarismen plager disse kampsange – som de stolte ord om da "Gotens hjelm og hjerne brast". Mange synger tilsvarende gladeligt flovheder, som "Brødre, lad våbnene lyne", og samles nok ved bål om at "Vi vil fred her til lands", men desværre med "sværdet i hånd".
Danmarks voldsdominerede sange afspejler desværre en virkelighed, der er værre, end da de blev skrevet – med vor nyere regeringers bombeglade adfærd rundt om i verden. Men brutalitet bør ikke hyldes, og gode poeter burde fremelske fredeligere fællessang til glæde for os alle.
Tom Vilmer Paamand - maj 2021







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023