Danmark må påtale USAs grimme våben til Ukraine
Små landminer og klyngebomber er forbudt gennem FN-konventioner, som Danmark, men ikke USA, har tilsluttet sig. USA leverer den slags grimme våben til Ukraine, hvilket de tilsluttede FN-lande burde reagere på. Hvad angår klyngebomber, er det direkte en pligt, at gøre sit ”yderste for at afholde stater, som ikke deltager i denne konvention, fra at bruge klyngeammunition”.USA undskylder atter med, at de leverede våben er af en høj kvalitet, der selv slukker for mekanikken – men dette er ikke en pålidelig metode. FN-aftalen mod landminer blev vedtaget i 1997 efter en omfattende kampagne, som også AMK var aktiv i. Uanset hvilke krige og konflikter, der blusser op, er den slags aftaler lavet til at gælde netop i tilspidsede situationer – for at nedbringe død og lemlæstelse blandt civilbefolkningen, både under og efter stridighederne. Aktuelt gælder dette naturligvis også, selvom Rusland spreder landminer overalt.
Tom Vilmer Paamand - december 2024
Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fredsskat? De tager både vore penge og gode ord
Folketinget diskuterer nu behovet for en direkte ”krigsskat” til at finansiere krigene med. SF kalder i stedet dette for en ”fredsskat”. Desværre ikke som et konstruktivt udspil til gavn for konfliktforskning mm, men blot det engang så fredelige partis måde at pynte den voksende krigsbyrde på.
Partierne vil dog helst ikke synliggøre militærbyrden med en konkret krigsskat, men foretrækker at skære dybt i alt fra klima og kultur til pensioner. Forsvarsministeren har direkte erklæret: ”Hvis vi står over for et valg mellem danskernes sikkerhed og danskernes pensionsalder, så vælger jeg til hver en tid danskernes sikkerhed. For uden Danmarks frihed, så er alt andet jo ligegyldigt”.
De militære udgifter forventes nemlig at fortsætte amokløbet med atter nye NATO-krav på anslået yderligere 300 milliarder kroner, oven i al den øvrige oprustning, der allerede er besluttet. Beregninger fra tænketanken Cepos viser, at hvis pengene skal opkræves ved at hæve bundskatten, kunne det koste en typisk arbejderfamilie 1.600 kroner mere hver eneste måned.
Tilbage i 1990 blev der oprettet en Fredsskattefond, hvor målet var at borgerne selv kunne vælge, om deres skattebidrag skulle støtte krig eller fred. Fonden er nedlagt nu, men dens gode fundament ligger klar til omgående genbrug.
Tom Vilmer Paamand - november 2024
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fredsskat? De tager både vore penge og gode ord
Folketinget diskuterer nu behovet for en direkte ”krigsskat” til at finansiere krigene med. SF kalder i stedet dette for en ”fredsskat”. Desværre ikke som et konstruktivt udspil til gavn for konfliktforskning mm, men blot det engang så fredelige partis måde at pynte den voksende krigsbyrde på.
Partierne vil dog helst ikke synliggøre militærbyrden med en konkret krigsskat, men foretrækker at skære dybt i alt fra klima og kultur til pensioner. Forsvarsministeren har direkte erklæret: ”Hvis vi står over for et valg mellem danskernes sikkerhed og danskernes pensionsalder, så vælger jeg til hver en tid danskernes sikkerhed. For uden Danmarks frihed, så er alt andet jo ligegyldigt”.
De militære udgifter forventes nemlig at fortsætte amokløbet med atter nye NATO-krav på anslået yderligere 300 milliarder kroner, oven i al den øvrige oprustning, der allerede er besluttet. Beregninger fra tænketanken Cepos viser, at hvis pengene skal opkræves ved at hæve bundskatten, kunne det koste en typisk arbejderfamilie 1.600 kroner mere hver eneste måned.
Tilbage i 1990 blev der oprettet en Fredsskattefond, hvor målet var at borgerne selv kunne vælge, om deres skattebidrag skulle støtte krig eller fred. Fonden er nedlagt nu, men dens gode fundament ligger klar til omgående genbrug.
Tom Vilmer Paamand - november 2024
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg