Milliarderne til våben for Ukraine er mørkelagt...
Få lande har
doneret mere til Ukraine end Danmark, beregnet per indbygger - og sammenlagt var der i oktober 2022 støttet med våben for knap fire milliarder. Men hvilket materiel der er doneret og for hvor mange penge - og hvilke partier, der har støttet denne militære hjælp - er delvist mørkelagt. Nogle data er under militær utilfredshed dukket frem gennem læk og intern uro i partierne, samt via kilder i lande, der ikke har
så ringe en offentlighedslov som Danmarks.
Partierne bliver kun spurgt/orienteret i
Det Udenrigspolitiske Nævn, der er nedsat af Folketinget, og nævnets møder afholdes som regel under
stor fortrolighed. På forespørgsel kastede Folketingets Oplysning bolden videre til Forsvarsministeriet,
"som har det bedste overblik, hvad angår det militære". Men Forsvarsministeriet vil
"af hensyn til operative forhold ikke gå ind i spørgsmål om konkrete donationer", og henviser til sine pressemeddelelser, der ligesom nævnets holder sig fra det konkrete.
I februar 2022 blev en leverance af
"skulderbårne panservåben" beskrevet, men siden da har den officielle kommunikation holdt sig til bevidst uklart at skrive
"600 millioner kroner til militært udstyr" og
"820 millioner kroner til våben". Dette begrundes i, at
"den danske regering har med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal være fortrolighed om donationerne af operative og sikkerhedsmæssige grunde og af respekt for vores samarbejdspartnere".
Med denne mørkelægning går Danmark
enegang, da samtlige vore
nabolande og
allierede udsender
specificerede lister over
deres donationer - hos dem har Ukraine åbenbart ikke bedt om den fortrolighed, som Danmark bruger
som forklaring...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2022
Flere historier fra 2022...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Flere militære udflugter trækkes ud af folketingssalen UDREDT: I de selvsamme timer i februar, hvor
Krigsudredningen fremlagde sin kritik af alle de skjulte beslutninger,
vedtog Folketinget at endnu flere militære beslutninger fremover blot klappes diskret af i
Udenrigspolitisk Nævn. Konkret drejede det sig om, at Danmark bidrager med en fregat til en fransk hangarskibsgruppe - en meget uklart defineret opgave, der forklares med ISIL.
Men samtidig blev det vedtaget, at fremover kan "
danske flådebidrag indsættes i NATO-landes nationale flådestyrker i op til 12 måneder ad gangen" uden at dette skal ud i Folketingssalen. Den slags rullende tilsagn gør det endnu sværere at holde styr på, hvornår det bliver vedtaget at udsende soldater. Et tidligere eksempel er når danske F-16 fly udsendes til
Air Policing i Baltikum.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg