Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Både Norge og Tyskland bryder NATO-linje mod atomforbud
FN-traktaten om forbud mod atomvåben fik en god håndsrækning da først Norge, og nu senest Tyskland, besluttede sig for at deltage ved den kommende konference for de tilsluttede lande. De to kommer med som de første NATO-lande, men deltager dog kun som observatører.
Atomvåbenforbuddet er for længst vedtaget i FN med to tredjedele af hele verden bag, men hidtil uden at de afgørende slyngelstater har tilsluttet sig - dem med egne atomvåben eller fantasier om sådanne.
NATOs linje har været, at medlemmerne helt skal holde sig væk, men denne konsensus er nu endegyldigt brudt. Også Danmark har hidtil været helt afvisende, men bliver nu presset af disse andre NATO-medlemmers deltagelse - begge med socialdemokrater i regeringerne. Tysklands beslutning fremgår af grundlaget for dets nyvalgte regering, der oven i fastsætter, at landet "vil spille en ledende rolle i nedrustningsarbejdet", og at "målet er en verden uden atomvåben".
Tyskland har ikke selv atomvåben, men USA har udstationeret en række atombomber i landet. Den gode tyske nyhed er sket trods heftig armvridning fra NATO. Den offentlige del af denne var fx forslaget, om at ved yderligere tysk atommodstand ville USA da bare flytte sine atomvåben i Tyskland til Østeuropa. Dette henkastede forslag er stærkt alarmerende, da en sådan handling ville ødelægge de sidste aftaler med Rusland om styrkebalancen i Østeuropa. Rusland har da også omgående protesteret voldsomt.
Tom Vilmer Paamand - november 2021





Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Slut på frit at kunne nægte våbenproduktion
Hidtil har jobs i våbenindustrien været en af de meget få anledninger, hvor ledige uden problemer kunne nægte at påtage sig anvist arbejde, men den mulighed forsvandt diskret i kølvandet på den seneste dagpengereform.
Muligheden for at sige nej til våbenproduktion var blevet indført sidst i 80erne under en grundig liberalisering af danske våbenlove, der dog samtidig udtyndede muligheden for at kunne benytte den. Efter den ny lov rummede Danmark nemlig meget få "våbenproducenter", da flertallet af dem kunne smyge sig uden om, så de hverken blev omfattet af restriktioner eller fik ansatte med retten til at sige nej.
De lediges (og ansattes) mulighed gjaldt nemlig kun i virksomheder omfattet af lov om krigsmateriel. Og her i er fx dele til kampfly slet ikke våben, da flyet i sig selv ikke kan skyde, men kun de senere påmonterede kanoner. For at gøre juristeriet komplet skulle en sådan nægtelse kontrolleres af a-kassen, der så omhyggeligt blev pålagt tavshedspligt om eventuelle våben - og derfor ikke engang måtte bekræfte over for medlemmet, om vedkommende faktisk arbejdede på en statsanerkendt våbenfabrik eller ej. Selvom det jo så kunne gættes ud fra, om der trods reglen blev givet karantæne for at forlade arbejdspladsen i utide, må det have gjort passende rådgivning ret besværlig.
Aldrig Mere Krig hjalp undervejs med ved at opspore de fortrolige firmanavne, men den bizarre lovgivning viser en del om denne branches magt og meget lokale paranoia, for andre lande har fortsat væsentlig større åbenhed. Trods alle begrænsningerne var militærindustrien alligevel mest utilfredse med lige dette lille hjørne, da våbenloven blev ændret. De frygtede hvad vi andre håbede på, nemlig at rustningsnægtelse ville blive langt mere udbredt.
Det var Det Radikale Venstre, der i 1989 med hjælp fra SF fik vedtaget reglen, der gav ledige ret til at nægte at medvirke i våbenindustri uden fortabelse af dagpengeret. Men nu er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti altså blevet enige om en række ændringer i dagpengesystemet, der som anbefalet af Dagpengekommissionen indbefatter:
En reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Sletningen skete efter få dages forhandlinger. Ud over punktet om krigsmateriel blev andre muligheder også fjernet, som problemer med voldelige bofæller samt om passiv rygning på arbejdspladsen. I praksis var det stort set umuligt at nægte våbenjobs, men som symbol gjorde reglen nytte for freden - og burde derfor ikke afskaffes, men udvides. I mange år har muligheden været vist frem i fredsbevægelsens løbesedler, blade og læserbreve. Som en smuk markering af, at der er grænser for hvad man som fredelig lønmodtager skal finde sig i.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2015







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2021