Dødens købmænd i Industriens Hus
Toppen af den internationale krigsindustri mødtes i Industriens Hus i februar. På vej ind kunne de dog ikke undgå at se modstandereaf nye kampfly og fortsat produktion af krigsmateriel. Udenfor stod nemlig gruppen
Tid til Fred - Aktiv Mod Krig med bannere og argumentation mod krig og krigsindustri. Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (IFAD), Center for Forsvar, Rumfart og Sikkerhed (CenSec) og Naval Team Denmark afholdtkonferencen i Industriens Hus med deltagelse af industriledere, militære ledere og forsvarsordførere. Og seks af de ti største af verdens krigspushere deltog i den danske konference. Krigsindustrien har tjent formuer på produktion og salg af våben, militærudstyr og militær service. Det gør investorerne også, herunder pensionsselskaber og investeringsfonde.
Konferencen "
Danish Defence Annual Conference" blev med sine 330 højtstående deltagere den hidtil største danske våbenmesse. Her kunne repræsentanter fra forsvarsministeriet og danske politikere diskret mødes med våbenindustrien, og lægge grundlaget for kommende forsvarsforlig og de nye indkøb til forsvaret. Konferencen er mere statsstøtte til våbenindustrien, da samarbejdspartneren
CenSec er finansieret af den danske stat. Et såkaldt innovationscenter med en lang række militærproducenter som medlemmer. Danske ambassader i Berlin, Moskva, Polen, Paris, Washington og en lang række deltagere fra ministerium og forsvar betaler rejseomkostninger, deltagerbetalinger og arbejdstid for at reklamere for salg af danske våben og militærudstyr.
Selv grænseovervågning og flygtningestrømme er nu en god forretning, og nogen af de største europæiske forsvarsvirksomheder som Airbus, BAE, Finmeccania og Thales tjener tykt på det - og har samtidigt deltaget i fastlæggelsen af EUs overvågningsstrukturer. Også Boeing og Saab tjener på flygtninge og grænseovervågning. Våbenindustrien er en del af problemet, ikke en del af løsningen. Konferencen samlede militære sværvægtere fra hele verden, samt fra Danmark blandt andre lejesoldat-firmaet Copenhagen Group, Falck Schmidt Defence Systems, Terma og Weibel Scientific. For 2014 udgjorde verdens samlede
produktion af våben- og militærmateriel mere end 2700 milliarder kroner. Det er en voldsom produktionskapacitet, der i stedet burde udnyttes til gavn for jordens befolkning.
Tom Vilmer Paamand - februar 2016
Flere historier fra 2016...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> For stor tillid til militær teknologi
Fra de meget omtalte UFO-klatter på kampflyenes IT-skærme, går en lige linje til militære computeres mere bogstavelige fejlskud. Massevis af døde
civile, fordi militærets målsøgende computere tog fejl – igen og igen.
De såkaldt
"gyldige" mål bliver i fortsat højere grad udvalgt af computere. På skærmene analyseres billederne, og elektroniske kredsløb
markerer grynede klatter som "tank" eller "bus", så operatøren ved, om han må skyde eller ej.
Alt for ofte gætter systemet
forkert, og nogen gange giver det op og så registreres klatten som en UFO, hvilket blot betyder noget så kedeligt som
Uidentificeret Flyvende Objekt. Ligesom med de tågede UFO-billeder, har drone-bombernes instrumenter fortsat svært ved at skelne ven fra fjende.
Danmark er i høj grad
rodet ind i denne helt bevidste umenneskeliggørelse af kamphandlingen. Fyn er blevet
center for våbenudvikling og
forskning i ubemandede droner, støttet af skattepenge og
universiteter. Også droner "tænker selv" for at kunne navigere, og udviklingen af deres kunstige intelligens (AI) har ført til en ny kategori af våben Dødbringende Selvtænkende Våbensystemer.
USAs forsvar har givet
Danmark plads i et særligt
AI Partnership for Defense, hvor deltagerne skal dele
"erfaringer med at udnytte kunstig intelligens til forsvarsmissioner". Europa-Parlamentet har udtalt sig klart negativt, og foreslår et direkte forbud mod såkaldte
"dræberrobotter".
På trods af påstandene om, at de militære systemer nu kan "tænke selv" og påvise UFOer, er der fortsat ingen grund til at have stor tiltro til militær elektronik. Danmark rider på to heste i denne sag, ved henholdsvis at vinke venligt til parlamentets stærke forbehold, samtidig med at Danmark har fedtet sig ind i udviklingen af droner og kunstig intelligens i et tæt samarbejde med USA.
Generalernes og politikernes beslutninger bliver ikke mere gennemtænkte af at blive sendt gennem en computer. Alt for meget i denne verden lader sig ikke entydigt beregne, hvilket i særlig grad gælder på slagmarken.
Tidligere er det
lykkedes at få det meste af verden med i traktater mod landminer og atombomber. Forhåbentlig vil vore danske politikere alligevel satse mest på opfordringen fra Europa-Parlamentet, og arbejde for en solid regulering af også disse grimme våben.
Læs den fulde historie på FRED.dkTom Vilmer Paamand - juni 2021
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg