En russisk ubåd affyrede den 13. december 2020 fire interkontinentale atommissiler. Affyringen blev registreret af militærsatellitter, og USAs tyske militærbase i Ramstein gik i højeste alarmberedskab. Sirenerne lød og alle gik i dækning for det forventede luftangreb. Efter nogle minutter blev alarmen dog afblæst, da affyringerne nu korrekt blev vurderet til at være sket under en russisk øvelse. USA har meddelt, at ingen fly nåede at blive sendt i luften til modangreb. Der er ingen oplysninger om hvorvidt USAs egne ubåde og andre interkontinentale affyringsramper blev gjorde klar til affyring, som det er den sædvanlige procedure. Rusland havde dog varslet denne øvelse i god tid,så det er uklart hvorfor USA kortvarigt gik i fuld panik over nogle få missiler. I oktober var det tyske piloter, der trænede i at kaste atombomber, hvilket Rusland klagede over, men den øvelse så ikke ud til at udløse en tilsvarende panik. De russiske missiler blev affyret udfor Japan, og ramte som planlagt et skydeområde tæt ved den finske grænse efter at have fløjet 5.000 kilometer på 15 minutter. Missilerne var til øvelsen ikke udstyret med atombomber, men fløj på en kurs,der kunne føres videre mod Tyskland. Ramstein er USAs største udenlandske militærbase, og husede tidligere et større antal atomraketter. Der findes alt for lange lister over tilsvarende episoder, hvor vor verden igenigen balancerer på kanten af total ødelæggelse. Mest kendt er nok skæbnenatten i september 1983, hvor den russiske officer Stanislav Petrov valgte at trodse de avancerede varslingssystemer, og sige Njet! Her var signalet også, at en håndfuld atomraketter var på vej, og det beskedne antal var en af grundene til at Petrov ikke sendte advarslen videre til den russiske generalstab. Tom Vilmer Paamand - december 2020
> Ny nordisk fred Meningsmålinger synes at vise, at halvdelen af danskerne vil foretrække et nordisk samarbejde frem for det nuværende EU-samarbejde. I fredsmiljøet har vi i nogle år nu argumenteret for at komme ud af USAs og NATOs lederskab og krigsaktivisme, og udvikle en selvstændig fælles dansk og nordisk. For et par år siden kom den nordiske venstrefløj med deres bud på en fredelig sikkerhedspolitik, og nu kom så resultatet af en længere indsats med ny fredsforskning fra Nordisk Råd. Det var en stor glæde at overvære Nordisk Råds seminar den 9. april på Christiansborg. Anine Hagemann og Isabel Bramsen - begge tilknyttet det danske Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC ) - fremlagde deres rapport finansieret af Nordiske Ministerråd om et forstærket nordisk fredsamarbejde: “New Nordic Peace - Nordic Peace and Conflict Resolution Efforts“. På seminaret blev rapporten kommenteret af et indbudt panel, der udfoldede rapportens bredere perspektiv med klimaudfordringen, flygtninge- og migrationsstrømme, samfundsopbygning og FNs 17 Verdensmål. Panelet pointerede, at mange af de fremskridt, vi i dag beskriver som et særligt nordiske værdisæt, er startet “nedefra“ som borgerinitiativer - og at det er vigtigt at inddrage civilsamfundet i den fortsatte udvikling af en ny nordisk fredspolitik. Med vore erfaringer med kamp for en fredeligere verden hilser Aldrig Mere Krig den fornyede appetit på nordisk fredssamarbejde velkommen, stiller os til rådighed og lover at følge Nordisk råds og ministerråds fredsinitiativer nøje. Hasse Schneiderman - april 2019
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021