For få nægter...
Under Første Verdenskrig var der en del unge mænd, som af samvittighedsgrunde ikke kunne være soldater. De blev idømt lange fængselsstraffe. Ofte sultestrejkede de i protest. Det var selvsagt uholdbart at have ikke-kriminelle siddende i fængslerne. 13. december 1917 vedtog Folketinget en lov, der muliggjorde, at nægterne kunne udføre civilt statsarbejde. Det var verdens anden militærnægterlov.
I 1918 oprettedes den første nægterlejr i Grib Skov. Militærnægterorganisationen Aldrig Mere Krig har senere sat en mindesten der, hvor denne lejr var. I 1930erne steg nægternes antal så meget, at der måtte oprettes endnu en nægterlejr i Kompedal. Efter tilslutningen til NATO i 1949 steg nægtertallet markant. Der blev oprettet en tredje nægterlejr i Oksbøl. I denne lejr var jeg som nægter i 24 måneder i 1954-56.
I sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad af min erindringsbog: “Fra mit livs skraldespand“, skrev den nu afdøde sognepræst, Arnold Østergaard Frandsen, at tiden i militærnægterlejr på mig havde virket som et højskoleophold. I nutiden kommer militærnægterne ikke i nægterlejre. De udstationeres til sociale og kulturelle organisationer.
Nogle år i 1970erne var nægtertallet så stort, at det påvirkede militærets soldatertal. Men nu er antallet af militærnægtere meget lavt. Derimod strømmer det ind med frivillige af begge køn til militæret. Vi udsættes jo fra vugge til urne for en intens militærforherligelse. Folkekirken har med soldaterhjem og feltpræster ladet sig spænde for militarismens vogn. Alt for få militærnægtere går ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme.
Henning Sørensen - april 2021
> Kort fra AMKs årsberetning
For 80 år siden havde AMK, Dansk Fredsforening og Kvindefredsligaen tilsammen 600 medlemmer, alene i Skive! Dansk Fredsforening er for længst nedlagt. De to tilbageværende har i dag ikke en gang 600 medlemmer tilsammen, i hele landet. Trods at der stadig er masser af ufred at bekæmpe.
Danmark er ikke en pacifistisk nation. Vejen mod en fredeligere tilgang til udenrigspolitikken har lange udsigter. Dette på trods af, at Danmark nu forlader Afghanistan, uden at efterlade noget, der kunne kaldes en varig sejr.
Endnu et nederlag for krigspolitikken, uden at nogen ser ud til at ville lære af det, og lægge kursen om. Heldigvis er der fortsat gæve folk, der ihærdigt prøver at gøre opmærksom på, at der faktisk findes langt bedre måder end forsøgene på at skabe fred med bomber. En del af dem er samlet i vores forening, hvor også bestyrelsen nu i endnu et år har gjort deres bedste for freden.
AMK arbejder med i kampagnen “Forbyd Atomvåben“, og det er ofte med Fredsministeriums noget bredere fokus som afsender, at pressemeddelelser med gode forslag til ændring af krigspolitikken bliver sendt ud. AMK blander sig naturligvis også under eget navn, men samarbejder med alle de andre fredsgrupper. For mens vi står ret alene med den helhjertede pacifisme, har de bredere fredsparoler opbakning i langt videre kredse.
Der er stadig dejligt med liv i regionale initiativer som Fredsvagten og Tid Til Fred, mere lokale grupper som Esbjerg Fredsbevægelse, Fredsby Aalborg og Århus mod Krig og Terror – samt de landsdækkende som FN-forbundet, Kvindefredsligaen og RIKO. Meget at lave, for de alt for få aktive.
Alle er jo vi jo blot frivillige, der arbejder så hårdt, som hjertekraften byder og tillader. Det kan slå gnister. Konflikter er træls, men også mulighed for udvikling – hvis ellers vi kommer gennem dem på en god måde. Det er selve foreningen grundlag – men også noget vi er nød til at blive bedre til. Sammen.
Under sidste års forsinkede årsmøde inviterede AMK professor Ole Wæver ind til at gøre os klogere på atomvåben. Undervejs fortalte han også noget andet, der er værd at huske: “Jeg er meget taknemmelig for, at Aldrig Mere Krig har været den røde tråd i gennem så lang en periode – og historisk altid har været den platform, hvorfra der en gang imellem blusser andre større bølger op. Det er en vanvittig vigtig organisation.“ Ole Wævers skulderklap er en utrolig påmindelse om den vigtige arv, vi bærer på. De flotte ord var jo ikke om de seneste aktiviteter, men rettet mod AMKs samlede virke gennem snart hundrede år. Foreningen er et vedvarende symbol for pacifismen. En ubetinget krigsmodstand, der simpelthen stiler imod at fjerne selve krigens årsager. Den vision er vigtig at holde i live!
Tom Vilmer Paamand - maj 2021
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021