Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


For få nægter...
Fredsbilleder...
Under Første Verdenskrig var der en del unge mænd, som af samvittighedsgrunde ikke kunne være soldater. De blev idømt lange fængselsstraffe. Ofte sultestrejkede de i protest. Det var selvsagt uholdbart at have ikke-kriminelle siddende i fængslerne. 13. december 1917 vedtog Folketinget en lov, der muliggjorde, at nægterne kunne udføre civilt statsarbejde. Det var verdens anden militærnægterlov.
I 1918 oprettedes den første nægterlejr i Grib Skov. Militærnægterorganisationen Aldrig Mere Krig har senere sat en mindesten der, hvor denne lejr var. I 1930erne steg nægternes antal så meget, at der måtte oprettes endnu en nægterlejr i Kompedal. Efter tilslutningen til NATO i 1949 steg nægtertallet markant. Der blev oprettet en tredje nægterlejr i Oksbøl. I denne lejr var jeg som nægter i 24 måneder i 1954-56.
I sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad af min erindringsbog: “Fra mit livs skraldespand“, skrev den nu afdøde sognepræst, Arnold Østergaard Frandsen, at tiden i militærnægterlejr på mig havde virket som et højskoleophold. I nutiden kommer militærnægterne ikke i nægterlejre. De udstationeres til sociale og kulturelle organisationer.
Nogle år i 1970erne var nægtertallet så stort, at det påvirkede militærets soldatertal. Men nu er antallet af militærnægtere meget lavt. Derimod strømmer det ind med frivillige af begge køn til militæret. Vi udsættes jo fra vugge til urne for en intens militærforherligelse. Folkekirken har med soldaterhjem og feltpræster ladet sig spænde for militarismens vogn. Alt for få militærnægtere går ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme.
Henning Sørensen - april 2021








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  NATOs krav kan opfyldes uden våben
Det danske militær får nu tilført endnu flere milliarder, har vort Folketing besluttet - efter pres fra NATO, og med effektiv hjælp fra Putin til at skabe panik.
Politikerne er til fals for løfter om af indkøbe det nyeste og allermest skinnende legetøj, men det helt afgørende bør naturligvis være, hvordan Danmark mest effektivt opfylder selve formålet med at bruge alle disse penge.
Indlysende nok bør alle indkøb efterleve NATOs formål, som beskrevet i Den Nordatlantiske Traktat, der primært (overraskende ubekendt) forpligter deltagerne til at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler.
Indkøbet skal også klæde Danmark på til bedre at kunne bistå angrebne deltagerlande ved straks at tage sådanne skridt, som hver af dem anser som nødvendige - herunder anvendelse af væbnet magt. Bemærk at brug af væbnet magt omhyggeligt ikke er den eneste mulighed - dette var et krav fra USAs Senat.
Uanset hvad der siden dette grundlag er lagt oven på, bør Danmark med fuld dækning i traktaten støtte NATO - ved at opruste for milliarder til bedre at kunne bilægge stridigheder ved fredelige midler: Med forskning og træning i konfliktløsning, målrettet bistand til at afværge mulig risiko for militær optrapning, samt naturligvis en omfattende genopbygning af det danske diplomati.
Her er et indsatsområde, hvor NATO savner kompetence, og hvor Danmark kan gøre en forskel i verden omkring os langt bedre, end ved blot at gøre en lille smule af det samme, som alle de andre allerede gør.
Tom Vilmer Paamand - marts 2022








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025