Svingdøren mellem Forsvaret og våbenhandlerne Velfungerende demokratier har normalt en fast karenstid for offentligt ansatte fra tunge jobs, før de må skifte til det private erhvervsliv. Den slags regler findes i Danmark kun i kontrakter hos større firmaer. Derfor kan selveste forsvarschef Bjørn Bisserup ubekymret forlade det danske forsvar, og hoppe direkte over på den modsatte side af bordet - hvor Bisserup nu mod god betaling beriger våbenkrejlere på baggrund af sin viden om de allermest interne og hemmeligtstemplede overvejelser i militærets top. Den nu tidligere forsvarschef blev nemlig stort set omgående samlet op af lobbyistfirmaet Rud Pedersen, der helt tilfældigt har haft det danske forsvar med Bisserup i front som god kunde. Et samarbejde, der lige så tilfældigt tidligere medførte, at forsvarschefens egen datter er ansat i samme firma, hvor hun i nogle år har kunnet hjælpe farmand med gode tilbud på rådgivning. Jobskiftet kommer derfor ikke som en overraskelse for Bisserup, der har kunnet bruge sin sidste tid i forsvaret på direkte at hjælpe sin kommende arbejdsgiver - eller rettere, han har intet gjort for at mistanken om sådant urent trav ikke vil hænge ved ham fremover. AMK har før beskrevet den aktive svingdør mellem det danske forsvar og våbenkrejlerne. Bisserups forgænger som forsvarschef var lige så klar til at bytte loyalitet, og skiftede derfor kontorstol til et højtlønnet job hos Terma, der samtidig fik chefen for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse med. Også viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede først tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og flyttede derpå ind hos dem. Kommunikationsfirmaet Primetime indkøbte oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm - og således fortsætter de tætte forbindelser mellem våbensælgere og tidligere offentligt ansatte beslutningstagere... Tom Vilmer Paamand - december 2020
> Vi voksne må ikke være bange... Tusindvis af soldater er rullet gennem Danmark i tanks og mandskabsvogne for sammen at øve krig oppe i Norge. Det norske Sundhedsministerium satte derfor nogle krisepsykologer til at vejlede om krigens nødvendighed i børnehøjde. Ideen er jo god nok, for hvordan forklarer man dog børn på en høflig måde, at de voksne fortsat er så dumme, at de øver sig på krig - vel at mærke uden at gøre børnene endnu mere bange. Den slags har fredsfolk jo også brug for at kunne. Krisepsykologernes statsautoriserede metode er at opfinde positive ord om situationen, men dog også at det er vigtigt at forklare barnet hvorfor, hvis du selv som voksen er bekymret over de militære øvelser.Her følger nogle flere uddrag - læs selv videre i resten af teksten : Soldatene jobber for at vi skal være trygge. Hjelp barna å komme opp med positive utsagn som kan gi dem styrke og ro. For eksempel at “Soldatene er her for å lære hvordan de kan passe enda bedre på mennesker i verden“. Sjefen for NATO kalles generalsekretær ... Han jobber for å øke sikkerheten i verden og forhindre at land tar i bruk skadelige våpen for å ødelegge og skade menneskene som bor der.... For at landene i NATO skal kunne hjelpe hverandre, trenger soldatene å treffe hverandre, bli kjent, og øve på hvordan de kan jobbe sammen på en god måte.... For at det skal bli så likt en ordentlig krig som mulig, går soldatene kledd i uniform og kjører militære kjøretøy. De har også våpen. Siden det skal virke ekte, trenger de å øve seg på steder der folk bor, jobber, kjører bil og går på skole. ... Derfor kommer du til å se dem i gatene og i nærheten av der du pleier å være. ... Det er likevel viktig å huske på at dette bare er trening og ikke en ordentlig krig.... De er godt forberedt og har planer for hva de skal gjøre og hvordan øvelsen kan skje på en trygg og fin måte. ... Det er viktig at du er helt sikker på at soldatene har sett deg dersom du vil hilse på dem. ... Husk også at det kan være skadelig for ørene å komme for nært når soldatene bruker våpen som lager høy lyd. ... Det kan hende at noen barn synes at det er litt skummelt. Soldatene har på uniformer og hjelm, de bærer våpen, og det kan komme høye lyder i form av motorkjøretøy, rop, skudd og drønn. Selv om dette bare er en øvelse, kan man likevel bli skremt. Det er ikke noe å være flau over, det er helt forståelig å bli litt redd når ting er nytt og ukjent. ... Det kan også være at du tenker litt mer på krig når du vet det er en slik NATO-øvelse der du bor. ... Da er det viktig å huske på at Norge er et av verdens tryggeste land å bo i. Vi er heldige som bor i Norge og har mange som passer på oss. Både politi, brannvesen, soldater og andre voksne som du kjenner, er der og passer på at du og andre barn skal være trygge. ... Om du har flyktet fra et sted i verden der du har opplevd krig, kan en slik øvelse minne deg om dette og du kan fort bli redd igjen. ... Hvis du blir redd når du skal sove, kan du fortelle dette til foreldrene dine og få hjelp og trøst. De kan minne deg på at Norge er trygt. ... Husk at dette bare er en øvelse, og at den er viktig for at NATO-landene skal kunne gjøre en god jobb med å beskytte oss. Og selv om vi ikke kan garantere at Norge ikke vil rammes av krig eller terror, så er det nettopp disse øvelsene som gjør at vi som bor i NATO-land får hjelp og beskyttelse fra de andre landene.. ... Vær oppmerksom på at voksne kan snakke seg imellom om tema på en måte som er skremmende for barn. Husk at engstelighet og uro kan smitte. ... Det er et mål at barnet skal skjermes for voksnes overdrevne frykt eller sterke reaksjoner all den tid dette ikke er en reell, farlig situasjon. Skulle du likevel reagere med sterk frykt eller bli opprørt, er det viktig å forklare hvorfor til barnet. ... Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021