Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Folkekær morder stifter dansk fredsparti
Fredsbilleder...
Jørn ”Jønke” Nielsen, tidligere Hells Angels-rocker og dømt morder, har stiftet et parti ”for at give freden og demokratiet en chance. Det står sløjt til med begge dele”. De sædvanlige paroler om ”Forsvar” er byttet til ”Fred”, om at:Disse bliver fulgt op med ret inkonsekvente paroler, som Ja til bæredygtige energiformer og atomkraft. Alle dyr skal under samme lovgivning, men forbud mod pelsdyravl. Partinavnet er ”Stabilt Demokrati”, og formanden rækker ud til fredens mulige vælgere med et selvmodsigende svar: ”Hr og fru Danmark kan godt forstå, man kan komme i en situation, hvor man slår ihjel.”
Tom Vilmer Paamand - september 2023








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Tyske statsmænd advarer mod storkrig
Atter krig? Ikke i vores navn!“ er hørt så tit, men denne gang kommer appellen i Tyskland fra en række tunge politiske statsmænd som Gerhard Schröder, Hans-Jochen Vogel, Otto Schily og 60 andre, her i blandt kunstnere som Klaus Maria Brandauer og Wim Wenders: “USA, EU og Rusland driver uafvendeligt mod krig, hvis ikke de formår at standse denne katastrofale spiral.“
Den tyske appel blev udsendt den 5/12 2014, og har vakt debat i Tyskland. Danske medier ignorerer den, da de har brug for al spaltepladsen til fortsat buldren på krigstrommerne. Peter Wivels omtale bag Politikens betalingsmur den 8/12: “Tyske politikere og intellektuelle advarer mod Ruslandskrig“, er den eneste undtagelse.
Den første danske oversættelse kan ses på FRED.dk også som PDF. Appellen fra de 63 blev fulgt op med en folkelig underskriftsindsamling under en noget skarpere tekst, se links fra FRED.dk, også til den oprindelige tyske tekst.
Appellen kritiserer annekteringen af Krim, men nævner også at selv Rusland har legitime sikkerhedsinteresser, uanset hvad vi så berettiget kan mene om Putin-styret. I vore dages koldkrigeriske klima er den slags kætteri, der straffes med medieskabt afbrænding. Putin selv har (naturligvis) ikke været hjælpsom, da han har omfavnet appellen på nærmest kvælende facon. Og Gerhard Schröder har selv pløret sit eftermæle gennem rigeligt tætte forbindelser til Putin.
Men jeg hilser et hvert håb om fred velkomment. De indblandede tyske politikere har alle “forhenværende“ skrevet ved deres titler, hvilket åbenbart er nødvendigt i dag, for at prominente folk tør tale mod krig. Mon vi igen som i 80erne kan finde danske politikere, forskere og kunstnere (ikke nødvendigvis forhenværende), der tør gå imod krigshysteriet i et lignende udspil?
Appellen slutter med at henvise til daværende tyske forbundspræsident Richard von Weizsäcker, der den 3. oktober 1990, på Dagen for Tysk Enhed, ualte: “Vi står over for et klart valg, et samlet Europa eller at falde tilbage til de smertefulde historiske eksempler på nationalistiske modsætninger i Europa.“
Tom Vilmer Paamand - december 2014








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025