Militærbyrden vokser, udviklingsbistanden falder
Medierne fortæller for tiden, at militæret nu får tilført et enormt beløb, nemlig 143 milliarder kroner. Tallet gælder godt nok en ti-års periode, men det er stadig voldsomt stort. Alligevel er dette kun en mindre del af den reelle udskrivning, for det fremgår ikke klart, at beløbet er EKSTRA - og derfor lægges oven i de sædvanlige bevillinger, der i forvejen løber op i mindst 400 milliarder.
Den samlede militærbyrde vil derfor langt overstige 500 milliarder kroner over de næste ti år. Størrelsen afspejler, at den årlige byrde løbende vil vokse sig federe og federe. Hvad den så ender på, er ikke helt til at forudse, for NATO har bundet beløbet til BNP, og dette vokser for tiden - og så må militærbyrden åbenbart vokse med. Oven i er NATOs 2%-krav nu blot en bundgrænse …
Det skønnede beløb for 2030 er sat til 56 milliarder kroner, mens slutafregningen for 2020 blev på 39 milliarder. Sådanne beløb er ikke nemme at overskue, for selve bevillingen til Forsvarsministeriet var “kun“ på 27 milliarder. Teknisk set er dette ikke overforbrug, men viser at der også tillægges store milliardbeløb til militære formål udenom Forsvarsministeriet. Fx regnes militærfolks pensioner med hos NATO, og især de militære bidrag til Ukraine-fonden kunne veje tungt - om NATO så vil acceptere disse i procent-målet.
Modsat har øgningen af BNP sat udviklingsbistanden under pres, selvom der hertil kun er afsat 18 milliarder, og et procentmål på 0,7 procent. Når BNP stiger, skal der også her et par milliarder mere til for at nå med derop. Omend udviklingsbistanden måles ifht BNI, men det her er vist langhåret nok allerede...
Sidste år nåede udviklingsbistanden kun op på 0,67 procent af BNI, for disse relative småpenge til verdens fattigste får på ingen måde samme opmærksomhed, som når NATO forlanger sit skålpund kød. Tallet er ellers lige som pengene til NATO en del af regeringens skriftlige grundlag. Med dette svigt er det første gang i over 40 år, at Danmark ikke lever op til denne forpligtigelse overfor FN. Mens NATO får, hvad NATO kræver…
Disse militære begunstigelser vil for hvert eneste år langt overstige fx prisen for Øresundsbroen og regionernes supersygehuse. Men det er vigtigt at huske, at militær-milliarderne heldigvis alligevel blegner i forhold til fx de samlede investeringer i sundhed og uddannelse, for disse gode ting finansieres med langt større beløb - også i Rusland og USA.
Militærmaskinen er grådig og ødelæggende, men opæder dog kun nogle få procent af vort lokale samfundsbudget. Dette er dog så rigeligt, for som med enhver anden rockerklub, kan voldsparate grupper skabe stor utryghed omkring sig. Vi må derfor som befolkning presse for at få udviklet bedre metoder til konfliktløsning, og så kaste de militære metoder på historiens losseplads.
Tom Vilmer Paamand - august 2023
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner,der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat,da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Red klimaet - stop krigen!
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner,der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat,da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
AldrigMereKrig.dk ©2026