Trumps våbensalg fik Ukraine til at stoppe efterforskning Ukraine har en større oprydning i gang efter sin forrige korrupte præsident Viktor Yanukovych. Blandt de anklagede er Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, der tidligere var politisk rådgiver for Yanukovych. Men efterforskningen af Manafort i Ukraine er nu indstillet, efter at præsident Trump i marts tillod en omstridt våbenhandel til landet. Chefanklageren i Ukraine begrunder det med, at man på enhver måde vil tækkes Trump - og efter våbensalget viste det sig, at sagen mod Manafort måtte stoppe. I USA fortsætter tilsvarende sager mod Manafort dog, og trods Trumps og Ukraines modvillighed blev Manafort alligevel dømt ved USAs uafhængige domstole. USA støtter Ukraine som frontlinjestat mod Rusland med små fire milliarder kroner om året, og hidtil har støtten ikke direkte måttet rumme våben. Salget af for 300 millioner kroner anti-tank missiler var derfor en kovending for Trump, der gik til valg på ikke at bevæbne Ukraine yderligere. Netop denne holdning havde Manafort fået gennemtrumfet, til hjælp for Rusland. Manaforts PR-firma hedder “GlobalHighway“. Navnet ligner “Rasmussen Global “, som er Anders Fogh Rasmussens firma, og ham har Ukraines nuværende præsident Petro Porosjenko indkøbt som politisk rådgiver. Foghs seneste udspil dernedefra lyder overraskende fornuftigt, da han støtter en plan om at få fredsbevarende styrker sat ind imellem de stridende parter i borgerkrigen. Men Anders Fogh har samtidig kastet mere snavs på sit eftermæle ved også at rådgive en bank i Letland, der kendt for voldsom korruption, og for ulovlige salg til Nordkorea. Banken styres af en russer med solid Kreml-kontakt, men dette stopper altså ikke en tidligere NATO-chef fra endnu et givtigt job. Tom Vilmer Paamand - maj 2018
> Trump bomber værre end sine forgængere “Trump er den fredeligste amerikanske præsident“, påstod JPs sikkerhedspolitiske korrespondent Jørn Mikkelsen skråsikkert forleden. Det afhænger stærkt af målestokken, for Trump har faktisk ihærdigt bombet løs, og det værre end sine forgængere - selv om han altså ikke endnu fik startet nogle nye krige. USAs militær har under Trump kastet langt flere bomber i Afghanistan, end på noget andet tidspunkt det sidste tiår - inklusive de år, hvor præsident Obama intensiverede krigen. Brugen af droner var slem under Obama, men under Trump er Somalia og Yemen blevet ramt af langt flere droneangreb, end i alle de foregående år lagt sammen. Trumps snigmord på en højtstående iransk officer har gjort hele regionen mere usikker - og dette lagt oven i hans sabotage af den stabiliserende aftale med regimet, som blandt andre EU fik iværksat. Følgerne af de opsagte atomaftaler med Rusland er den tydeligste markering af, at eftertiden på ingen måde kan kalde Trump for en fredelig præsident. USAs udenrigspolitik ruller i høj grad ad vante skinner, selvom præsidenterne skifter. Til gengæld afhænger det i høj grad af den udvalgte, om denne kan skabe trofast opbakning hos alliancepartnerne. Her har Trumps kaotiske stil både ude og hjemme åbnet dybe revner, mistænksomhed og konflikter, der kun langsomt vil læges. Trump har gjort det nemmere for sit militær at bruge omstridte metoder, og har direkte benådet officerer, der var under anklage som krigsforbrydere - i modstrid med militærets egne ønsker. Eneste lyspunkt er, at Trumps uklare og konfliktskabende udmeldinger har skabt en begyndende åbning for et mere selvstændigt EU, der i bedste fald vil turde satse på noget fredeligere løsninger end Trump. [Ovenstående korrektion blev skrevet til Jyllands-Posten, men fandt ikke plads...] Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021