Irske fiskere gav blodtud til den russiske flåde, og USA
En flok irske fiskeskippere truede den russiske flåde væk, der ellers havde planlagt skydeøvelse ud for Irland. Dette fik indlysende nok medierne verden rundt til at juble med over sejren, men de overså en vigtig detalje om USA.
Den irske regering havde selv opgivet at få stoppet russerne, da det udpegede område lå i Irlands EEZ, eksklusive økonomiske zone. Alle har frit lov til at sejle eller på anden måde bruge sådanne zoner, blot ikke til at fiske eller på anden måde udnytte området økonomisk uden tilladelse - Rusland krænkede således ikke Irlands rettigheder.
Men på samme tid som militærøvelsen åbnede fiskerisæsonen, og de irske fiskere ville fiske i EEZ-området - og truede så med, at hele fiskerflåden ville sejle lige lukt ind i russernes skydefelt, og dermed forhåbentlig få stoppet øvelsen. Dette klare budskab stod fiskernes formand fast på i en personlig og vellykket forhandling med den russiske ambassadør, uden hjælp fra den irske regering - han vandt over russerne, der flyttede den planlagte øvelse.
Også i USA blev den irske sejr over Rusland hyldet, men her var det med blandede følelser. USAs flåde sejler nemlig selv offensivt kloden rundt, efter hvad de kalder for en Freedom Of Navigation Policy, hvor krigsskibene tilsvarende bastant markerer deres tilstedeværelse - ikke mindst i den nævnte slags zoner, men naturligvis mest hos udpegede slyngelstater som Kina og Rusland.
Den irske sejr er derfor i direkte modstrid med USAs politik om at: "Militær aktivitet i andre landes EEZ'er vil fortsat være af afgørende betydning for USA", der konsekvent vil bryde "ulovlige begrænsninger, som kyststater søger at pålægge militær aktivitet". Danmark deltager selv i den slags oppe i Ruslands EEZ ved Arktis sammen med USA, under samme påskud af at sikre retten til fri sejlads.
USAs frembusende adfærd til søs svarer til deres tilsvarende NATO-politik om at sende krigsfly op for at jage fremmede fly væk - en fremfærd, der i øvrigt heller ikke understøttes af hverken FN eller folkeret.
Tom Vilmer Paamand - februar 2022
Flere historier fra 2022...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Costa Rica fejrer 73 år uden hær
Militæret i Danmark har sin officielle flagdag, der ikke når meget ud over soldaternes egne familier. Også Costa Rica har en festdag til at mindes militæret i, men det sker i glæde over dets afskaffelse!
Costa Rica afskaffede sit militær allerede i 1948 på initiativ af daværende præsident José Figueres Ferrer. Han havde dog selv taget magten ved et militærkup, efter en borgerkrig på 44 dage, hvor 2000 døde – den mest voldelige begivenhed i landets nyere historie. Ved at nedlægge militæret kunne Ferrer undgå, at andre så kuppede ham – men hans begrundelser var dog bredere, og den nedlagte hær blev indskrevet i landets forfatning.
Efter 18 måneder gav Ferrer magten fra sig, og lige siden har Costa Rica haft demokratisk styre. Trivsel og forventet levetid er højere end i USA, med et miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger på kun en tredjedel af USAs. Også læsefærdigheden er højere end i USA, og uddannelse er obligatorisk og gratis – trods at landet samtidig har en generelt haltende økonomi.
Den manglende hær har gjort Costa Rica til en fredelig undtagelse mellem naboerne Panama og Nicaragua. Naboskabet gav problemer i 1980erne, hvor USAs præsident Ronald Reagans støttede lokale terroristgrupper, kaldet Contraerne, i Nicaragua. USA pressede på for militære træningslejre i Costa Rica, som modydelse for bistand til landet, hvilket Costa Rica stod imod.
Costa Ricas vellykkede overgang fra militærkup til demokrati er en af de meget få gange, hvor en voldelig omvæltning har ført til et mindre militariseret samfund – militærkup plejer ellers kronisk at føre til kaserne-samfund.
Tom Vilmer Paamand - december 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Costa Rica fejrer 73 år uden hær
Militæret i Danmark har sin officielle flagdag, der ikke når meget ud over soldaternes egne familier. Også Costa Rica har en festdag til at mindes militæret i, men det sker i glæde over dets afskaffelse!
Costa Rica afskaffede sit militær allerede i 1948 på initiativ af daværende præsident José Figueres Ferrer. Han havde dog selv taget magten ved et militærkup, efter en borgerkrig på 44 dage, hvor 2000 døde – den mest voldelige begivenhed i landets nyere historie. Ved at nedlægge militæret kunne Ferrer undgå, at andre så kuppede ham – men hans begrundelser var dog bredere, og den nedlagte hær blev indskrevet i landets forfatning.
Efter 18 måneder gav Ferrer magten fra sig, og lige siden har Costa Rica haft demokratisk styre. Trivsel og forventet levetid er højere end i USA, med et miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger på kun en tredjedel af USAs. Også læsefærdigheden er højere end i USA, og uddannelse er obligatorisk og gratis – trods at landet samtidig har en generelt haltende økonomi.
Den manglende hær har gjort Costa Rica til en fredelig undtagelse mellem naboerne Panama og Nicaragua. Naboskabet gav problemer i 1980erne, hvor USAs præsident Ronald Reagans støttede lokale terroristgrupper, kaldet Contraerne, i Nicaragua. USA pressede på for militære træningslejre i Costa Rica, som modydelse for bistand til landet, hvilket Costa Rica stod imod.
Costa Ricas vellykkede overgang fra militærkup til demokrati er en af de meget få gange, hvor en voldelig omvæltning har ført til et mindre militariseret samfund – militærkup plejer ellers kronisk at føre til kaserne-samfund.
Tom Vilmer Paamand - december 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024