Højaktuelt digt om krigens flygtninge fra 1945
Dette aktuelle digt blev skrevet april 1945 på en tid, hvor Europa og resten af verden virkelig var fyldt med flygtninge. I månederne omkring krigsafslutningen rykkede 250.000 krigsflygtninge til Danmark, som der hurtigt blev skabt indkvartering til.
Krigens Flygtninge
Af Johannes Hansen - 1945
De har vandret nu år efter år
i sultende, lasede skarer.
Millioner på flugt fra udslettelsens kår
og slagmarkens rædsler og farer.
Fra de brændende, bombede byer
med geværild på torve og gader,
hvor kanonernes kvælende krudtrøgs-
skyer skjuler tomternes sorte facader.
Fra ruiner af landlige bo
vakler folket fra kamppladsens øde
med stumper af det, der engang var
et hjem, sin uvisse fremtid i møde.
Det er børn, som er født under krig,
vokset op kun til hadet og harmen,
hvis barnesmil stivned i rædselsskrig
under bombemaskinernes larmen.
I dødsangst for menneskers dåd
må mennesker gruslagne drage
som jagede væsener fra skjul til skjul
gennem tusinde grådtunge dage.
Sig: tør I nu bære den vægt
den anklages knugende tynge,
der løfter sig mod jer i tusinde skrig
fra de flygtendes hjemløse klynge.
Hvornår skal de hvile, de tog,
de håbløse, dødtrætte hære,
der slæber sig hen over jordklodens bug,
som en skamplet på skabningens ære?
Af Johannes Hansen - 1945
De har vandret nu år efter år
i sultende, lasede skarer.
Millioner på flugt fra udslettelsens kår
og slagmarkens rædsler og farer.
Fra de brændende, bombede byer
med geværild på torve og gader,
hvor kanonernes kvælende krudtrøgs-
skyer skjuler tomternes sorte facader.
Fra ruiner af landlige bo
vakler folket fra kamppladsens øde
med stumper af det, der engang var
et hjem, sin uvisse fremtid i møde.
Det er børn, som er født under krig,
vokset op kun til hadet og harmen,
hvis barnesmil stivned i rædselsskrig
under bombemaskinernes larmen.
I dødsangst for menneskers dåd
må mennesker gruslagne drage
som jagede væsener fra skjul til skjul
gennem tusinde grådtunge dage.
Sig: tør I nu bære den vægt
den anklages knugende tynge,
der løfter sig mod jer i tusinde skrig
fra de flygtendes hjemløse klynge.
Hvornår skal de hvile, de tog,
de håbløse, dødtrætte hære,
der slæber sig hen over jordklodens bug,
som en skamplet på skabningens ære?
Ovenstående er kun strofer fra dette kraftfulde digt - se den fulde version. Det blev skrevet til foreningen Aldrig Mere Krigs medlemsblad af den jyske landbodigter Johannes Hansen.
Tom Vilmer Paamand - september 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Skiftet til sommertid blev til 'Krigstid'
I USA blev den forrykkede sommertid oprindeligt omtalt som ”krigstid”, da den blev indført under Anden Verdenskrig for at hjælpe på krigsindsatsen.
Skiftet gav flere lyse timer til arbejderne i krigsindustrien, samt sparede på energien. Også herhjemme stammer ideen om at trække en time mere dagslys ind i hverdagen fra krigs- og krisetid. Danmark fik første gang sommertid i 1916 under Første Verdenskrig, og tilsvarende omkring Anden Verdenskrig. Det nuværende tidsskema blev indført under 70ernes oliekrise.
Under USAs Vietnam-krig reddede skiftet til sommertid en mand, der stod højt på listen til udsendelse. Da han var født i timen lige efter midnat, på dagen for sin daværende stats skifte væk fra sommertid, lykkedes det ham at få fødslen flyttet baglæns til den foregående dag. Denne var helt tilfældigt skæringspunkt for i stedet at komme på en mindre akut udsendelsesliste, så manden slap for at komme til Vietnam.
Modsat gik det for nogle palæstinensiske terrorister i 1992 og en irsk i 2014, der transporterede bomber mod deres tilsigtede mål. Sprængstofferne detonerede i utide og dræbte kun terroristerne selv. Bomberne havde været indstillet til en time for tidligt i forhold til tidszonen på den anden side af grænsen...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Skiftet til sommertid blev til 'Krigstid'
I USA blev den forrykkede sommertid oprindeligt omtalt som ”krigstid”, da den blev indført under Anden Verdenskrig for at hjælpe på krigsindsatsen. Skiftet gav flere lyse timer til arbejderne i krigsindustrien, samt sparede på energien. Også herhjemme stammer ideen om at trække en time mere dagslys ind i hverdagen fra krigs- og krisetid. Danmark fik første gang sommertid i 1916 under Første Verdenskrig, og tilsvarende omkring Anden Verdenskrig. Det nuværende tidsskema blev indført under 70ernes oliekrise.
Under USAs Vietnam-krig reddede skiftet til sommertid en mand, der stod højt på listen til udsendelse. Da han var født i timen lige efter midnat, på dagen for sin daværende stats skifte væk fra sommertid, lykkedes det ham at få fødslen flyttet baglæns til den foregående dag. Denne var helt tilfældigt skæringspunkt for i stedet at komme på en mindre akut udsendelsesliste, så manden slap for at komme til Vietnam.
Modsat gik det for nogle palæstinensiske terrorister i 1992 og en irsk i 2014, der transporterede bomber mod deres tilsigtede mål. Sprængstofferne detonerede i utide og dræbte kun terroristerne selv. Bomberne havde været indstillet til en time for tidligt i forhold til tidszonen på den anden side af grænsen...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024