Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Klima vigtigere end atombomber?
Der er ingen grund til at diskutere prioriteter - både klima og atombomber skal der arbejdes hårdt med, hvis menneskeheden skal overleve. Alligevel er det lykkedes for det danske forsvar at konkludere helt modsat, efter at de har læst en ny rapport om begge emner:
"Ny NATO-rapport: Klima skal højere op på den forsvarspolitiske dagsorden", melder Forsvaret ud efter sit nærstudie af NATOs nyeste anbefalinger: "NATO 2030 - United for a New Era". Også Arktis og et par andre ting refereres, men intet om atombomber - som der ellers er mest af i NATOs rapport, der kun nævner ordet climate 25 steder, mens nuclear er på spil ti gange mere. Alligevel mener Forsvaret, at vor vigtigste lære er den nemmeste og langt mere salgbare, at: "Grønt forsvar skal på dagsorden i NATO – Danmark bør indtage en central rolle". En overraskende vinkel, som ingen anden regering ser ud til at have fanget.
Danmark har hidtil valgt ikke at genindtage sin positive rolle i kampen mod atombomberne fra 1980erne. I stedet efteraber regeringerne NATOs ord, aktuelt om at "allies also should recall their position on the Treaty on the Prohibition of Nuclear Weapons (Ban Treaty), namely that it will never contribute to practical disarmament, nor will it affect international law".
Mens at den nyeste og mest vidtgående FN-regulering af atommagterne altså ikke skal støttes, gælder det modsatte NPT-traktaten: "NATO Allies and partners should reaffirm their full commitment to the provisions of the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT) and emphasise the need for full implementation of the treaty in all its aspects"-.
Således stærkt opfordret burde den danske regering nu forespørge i NATO, om hvornår den forbudte praksis med overførsel af atomvåben indenfor NATO bliver stoppet. NPT-traktaten første bud er nemlig at enhver "deltagende kernevåbenstat forpligter sig til hverken direkte eller indirekte til nogen som helst modtager at overføre kernevåben". Og alligevel har USA udstationeret 180 atomvåben i Belgien, Holland, Italien og Tyrkiet. Rusland og andre underskrivere af NPT-traktaten er slet ikke enige i USAs ensidige erklæring om at dette er lovligt.
Et omdrejningspunkt for NPT-traktaten er, at alle "forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning".
På fortsat opfordring burde Danmark aktuelt forespørge, om hvorledes dette så går, for resten af verden, og især for USA og de to andre atommagter i NATO - er den komplette atomare nedrustning snart forestående, her hele 50 år efter at den blev vedtaget i NPT-traktaten, som NATO roser så voldsomt?
For øvrigt er forsiden af NATO-rapporten diskret illustreret med de så sjældent citerede ord, om at NATOs formål er "to settle any international dispute in which they may be involved by peaceful means", hvilket dog på ingen måde præger indholdet. Her vrøvles i stedet videre om at "arms control plays an important role. But we also underline that NATO continues to have a critical role to play in maintaining both conventional and nuclear deterrence and defence".
Tom Vilmer Paamand - december 2020





Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Øget militarisering i Mali trods gode alternativer
Folketingsflertallet argumenterede med, at de danske interesser - i hele Mellemøsten, Nordafrika og aktuelt i Sahelbæltet - er at ville skabe fred, stabilisere området, bekæmpe terrorisme og dermed hindre øgede flygtningestrømme mod Europa, men beslutningen om at sende danske soldater til Mali, vil have den stik modsatte effekt. Statskuppet i Mali i 2012 ved kuplederen Amadou Sanogo, der overdrog regeringsmagten til en overgangsregering under Dioncounda Traoré, førte til oprør og væbnet borgerkrig, der - lige som andre steder - hurtigt førte til et uoverskueligt antal også indbyrdes slåssende grupper bestående af demokratisk sindede, hjemløse jihadister fra Libyen, tuareger, samt diverse smuglere, banditter og landevejsrøvere i den nordlige Sahel-provins.
Den svage malinesiske kupregering bad fra sommeren 2014 om hjælp, og fik en franskledet militær mission, der snart efter fulgtes op af en "koalitation af villige vestlige lande", der også begyndte at flyve bombetogter, og samtidig fik presset FN-systemet til at sanktionere dette som en "fredsskabende og stabiliserende indsats" - som Danmark valgte at bidrage til med logistisk støtte og stabsofficerer, så FN-operationen i Mali er ledet af den danske generalmajor Michael A. Lollesgaard. Der er godt noki øjeblikket en skrøbelig "fredsaftale" i Mali; men trods dette, er det langt fra en "fredsbevarende" indsats Folketing nu har besluttet at deltage yderligere i. Folketingets flertal sender nemlig specialtrænede elitesoldater ud, Jægerkorpset, og gør det samtid klart, at de skal ud på farlige og skarpe missioner - og flertallet af danske politikere er fuldstændig klar over, at "hvis vi skal ind i Mali, skal det ikke være en halv mission, hvor vi ikke må skyde".
Erfaringer med de sidste mange års danske krigspolitik - også med den gennem årene udviklede såkaldte samtænkte indsats - synes imidlertid at pege på, at man ikke kan stabilisere et land eller en region, bekæmpe terror eller stoppe flygtningestrømme med hverken kampfly, pansrede mandskabsvogne eller elitesoldater på jorden; altså med militære midler - eller med militære midler forrest.
Det er nemlig sandsynligt, at også de danske elitesoldater vil blive betragtet som en del af en "besættelsesmagt", og som uretfærdig og ensidig støtte til en ikke-legitim og svag malinesisk regering. Sandsynligt er, at også de danske soldater vil blive mødt med våben og bomber fra mange af de ovennævnte grupperinger, og at danske soldater vil blive trukket ind i endnu en langvarig krig uden udsigt til de forventede positive resultater. Tværtimod - en militær optrapning vil føre til det stik modsatte: Øget destabilisering, mere terror og flere flygtninge!
Alternativerne til øget militarisme i Mali kunne være: Danmark skal selvfølgelig fortsat være med til at løse opgaver i verden og fortsat føre en ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark bør fortsat støtte FNs "fredsbevarende" missioner; men ikke medvirke til eller støtte "fredsskabelse" med våben i hånd og derfor ikke øge sin militære indsats, og ikke støtte den ene side i en kompliceret malinesisk borgerkrig.
Hasse Schneidermann - november 2015







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2021