Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


SFs tragiske skift i militærpolitiken
Fredsbilleder...
I denne tid for 50 år siden deltog det nystiftede parti SF sammen med de gamle antimilitaristiske organisationer i agitationen mod militær og militarisme. De krævede vort land afrustet og antallet  af militærnægtere nåede hidtil usete højder.   I dag er SF blevet "ansvarlig":Det foreslår,at de unge der vildførte af militærpropaganda melder sig til fronterne, skal forpligtes på en psykologundersøgelse såvel før som efter krigsdeltagelsen. Havde SF med styrke fastholdt sin oprindelige pacifisme, havde Danmark meget sandsynlig ikke været i den ulykkelige situation at være et krigsførende land.
Marts 2009: Henning Sørensen





Flere historier fra 2009...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Irske fiskere gav blodtud til den russiske flåde, og USA
En flok irske fiskeskippere truede den russiske flåde væk, der ellers havde planlagt skydeøvelse ud for Irland. Dette fik indlysende nok medierne verden rundt til at juble med over sejren, men de overså en vigtig detalje om USA.
Den irske regering havde selv opgivet at få stoppet russerne, da det udpegede område lå i Irlands EEZ, eksklusive økonomiske zone. Alle har frit lov til at sejle eller på anden måde bruge sådanne zoner, blot ikke til at fiske eller på anden måde udnytte området økonomisk uden tilladelse - Rusland krænkede således ikke Irlands rettigheder.
Men på samme tid som militærøvelsen åbnede fiskerisæsonen, og de irske fiskere ville fiske i EEZ-området - og truede så med, at hele fiskerflåden ville sejle lige lukt ind i russernes skydefelt, og dermed forhåbentlig få stoppet øvelsen. Dette klare budskab stod fiskernes formand fast på i en personlig og vellykket forhandling med den russiske ambassadør, uden hjælp fra den irske regering - han vandt over russerne, der flyttede den planlagte øvelse.
Også i USA blev den irske sejr over Rusland hyldet, men her var det med blandede følelser. USAs flåde sejler nemlig selv offensivt kloden rundt, efter hvad de kalder for en Freedom Of Navigation Policy, hvor krigsskibene tilsvarende bastant markerer deres tilstedeværelse - ikke mindst i den nævnte slags zoner, men naturligvis mest hos udpegede slyngelstater som Kina og Rusland.
Den irske sejr er derfor i direkte modstrid med USAs politik om at: "Militær aktivitet i andre landes EEZ'er vil fortsat være af afgørende betydning for USA", der konsekvent vil bryde "ulovlige begrænsninger, som kyststater søger at pålægge militær aktivitet". Danmark deltager selv i den slags oppe i Ruslands EEZ ved Arktis sammen med USA, under samme påskud af at sikre retten til fri sejlads. 
USAs frembusende adfærd til søs svarer til deres tilsvarende NATO-politik om at sende krigsfly op for at jage fremmede fly væk - en fremfærd, der i øvrigt heller ikke understøttes af hverken FN eller folkeret.
Tom Vilmer Paamand - februar 2022






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024